Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

PPR er en tværfaglig kommunal rådgivning, der hjælper fagpersonale og ledelse i institutioner og på skoler indenfor det sproglige, kommunikative, motoriske, pædagogiske og psykologiske område. Glostrup kommune PPR består af et team af logopæder, psykologer og pædagogiske vejledere, der både arbejder i dagtilbud og skole. Det foregår fortrinsvis i konsultative forløb, men kan alt efter sagens karakter også indebære logopædiske undersøgelser, pædagogiske psykologiske vurderinger (PPV’er), interventionsforløb og lettere behandling. Vi vægter det tværfaglige samarbejde mellem dagtilbud, skole, forældre og andre fagpersoner, der er omkring dit barn og vi arbejder både med det enkelte barn, samt med børnegrupper.

Tidlig indsats

I PPR ved vi, at jo tidligere i et barns liv, vi bliver opmærksomme på eventuelle udfordringer – jo bedre kan vi hjælpe barnet og familien med at løse dem. Derfor arbejder vi i PPR tæt sammen med dagplejen, vuggestuer, børnehaver og skoler, så vi kan komme på så tidligt som muligt, når der er bekymring for barnets udvikling.

De pædagogiske vejledere rådgiver og vejleder personale i dagtilbud og skole, når de står overfor særlige udfordringer i deres arbejde med børnene. Vores mål er at understøtte daginstitutioner og skoler i at udvikle den pædagogiske og specialpædagogiske praksis, så vi sikrer børnene det rette læringsmiljø og dermed de bedste betingelser for, at de trives og udvikler sig.  

Vi tilbyder rådgivning og vejledning i forhold til, hvordan dagtilbuddet eller skolen kan håndtere udfordringer med trivsel og/eller udvikling hos et enkelt barn eller en gruppe af børn (for eksempel en stue eller klasse). Indsatserne planlægges, igangsættes og evalueres i samarbejde med personalet. Hvis der er behov for det, involverer vi også forældrene. 

De pædagogiske vejledere i Center for Børn, Unge og Familier arbejder tværprofessionelt og har med forældrenes samtykke mulighed for at inddrage andre faggrupper i indsatsen omkring barnet eller børnegruppen (for eksempel psykolog, logopæd, sundhedsplejerske eller socialrådgiver).

Logopædiske forløb

Uanset om udfordringen handler om dit barn eller en gruppe af børn, vil vores første tilgang oftest være af konsultativ karakter. Det betyder, at vi arbejder med både forældre og de fagpersoner, der har en tæt kontakt til dit barn eller gruppen. Formålet med forløbet er at støtte de voksne, der er omkring barnet, i at handle på nye måder, der giver barnet nye rammer og dermed forbedre barnets forudsætninger for at udvikle sig. Disse vejledningsforløb laver vi både på almenområdet og på specialområdet.

Formålet med den logopædiske vurdering er at sikre dit barns sproglige udvikling og trivsel. Hvis der er behov for at logopæden tester barnet sproglige udvikling udarbejdes der en logopædisk vurdering for at afdække hvor barnet er i sin sproglige og kommunikative udvikling, samt om der er behov for intervention. LPV’en er et dokument til jer forældre, der beskriver bl.a. hvad barnet lykkes med, hvad den logopædiske observation viste, hvilke test der er anvendt til at teste barnets sprog og resultatet heraf, samt en beskrivelse af det videre forløb. LPV’en udarbejdes efter hver ny testning, så vi hele tiden har et opdateret dokument, men den seneste udvikling, på barnet.

Sprogunderstøttende tiltag i dagtilbud og på skole

Logopæderne bistår dagtilbud og skole med både Rambølls SprogTrappe 0-6 år og den obligatoriske sprogvurdering og tilbyder sparring på resultaterne, samt hvordan der kan arbejdes med dem i hverdagen for at fremme børnenes sproglige udvikling.

Sprogtrappe

Formålet med SprogTrappen 0-6 er at give dagplejere og det pædagogiske personale i dagtilbud et kvalificeret og målrettet materiale til at vurdere det enkelte barns sproglige kompetencer.

Materialerne har til hensigt at synliggøre det enkelte barns sproglige ressourcer og vanskeligheder, for på baggrund heraf at kunne iværksætte målrettede og systematiske pædagogiske indsatser. Sprogtrappen indeholder 6 parameter: Formelt sprog, funktionelt sprog, legeudvikling, fælles opmærksomhed, kognition og relationer og socialt samspil.

Sprogvurdering

Sprogvurderingerne anvendes ligeledes som afsæt for forældresamtaler, hvor forældre inddrages i forhold til sprogstimulering i hjemmet og i dagtilbuddet.

Herudover inddrages resultaterne ved overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra dagtilbud til skole, så samarbejdet omkring barnets sproglige udvikling understøttes bedst muligt, og er med til at skabe sammenhæng for barnet.

Resultaterne af sprogvurderinger skal ses som et kvalificeret øjebliksbillede af barnets sproglige kompetencer og anvendes som led i en helhedsvurdering af det enkelte barn.

Sprogstimulering 

Tilbyd barnet et sprog, der matcher barnets niveau

Taler vi på et niveau, som er meget højere end barnets sproglige niveau, gør vi det svært for barnet at lære sprog af os. Hav derfor altid barnets sproglige niveau in mente, når du taler med det og tilpas dit eget sprog, så det matcher barnets niveau. Barnets sproglige niveau kan fx afhænge af:

  • Hvor lange sætninger barnet producerer.
  • Barnets taletempo.
  • Hvor lang tid barnet bruger på at opfatte talt sprog samt til at udtrykke sig.
Vær ansigt til ansigt

Vær ansigt til ansigt med dit barn, når I taler sammen, og vis med kropssprog og mimik, at du er oprigtigt interesseret i at tale med dit barn.

Følg dit barns interesse

Børn lærer sprog ved at tale med andre. Derudover er det lettest for barnet at blive interesseret i sproget, hvis det handler om noget, de er interesserede i. Følg derfor dit barns interesse og tal om det, dit barn er optaget af. Skifter dit barns interesse midt i en samtale, så slip det I var i gang med, og tal med om det nye. der optager barnet. 

Undgå ”testspørgsmål”

Undgå for mange ”testspørgsmål”, når du taler med dit barn, som fx ”Hvad er det?” eller ”hvad farve er det? Kommenter i stedet og sig fx ”Se en fugl” eller ”wow, du tegner med blå farve”.

Giv tid

Giv tid til at få øje på barnets udspil, samt tid til at barnet kan nå at svare, når I taler sammen.

Gentag

Barnet har brug for mange gentagelser af de samme ord for selv at kunne bruge ordene. Gentag derfor de ord, dit barn er optaget af, mange gange. 

Benyt indirekte korrektion

Benyt gerne indirekte korrektion, hvis barnet udtrykker sig sprogligt forkert. Hvis barnet fx siger ”stor vovov”, så siger den voksne fx ”ja, stor hund”. På denne måde anerkender du indholdet i dit barns ytring, samtidig med at du viser det, hvordan det kan sige det korrekt.

Udvid

Udvid barnets sætninger. Hvis barnet fx siger ”stor hund” kan den voksne sige ”ja, en stor hund, der løber”.

Understøt visuelt

Hjælp dit barn til bedre at forstå det du siger, ved hjælp af tydeligt kropssprog, pegning, gestik og mimik.

Børn lærer de ord, som de introduceres til. Tal derfor med dit barn om de ting I ser og oplever sammen.

Sprog/ord læres i samspil

Konteksten er vigtig. Tal om det I er sammen om og kan se, fx frugterne i supermarkedet. Det kan være for abstrakt at tale om noget, der ikke er til stede.

Følg barnets interesse og gentag ord barnet er optaget af

Sæt ord på det barnet er optaget af. Barnet viser måske med pegning, hvad det gerne vil have, at du benævner. Barnet kan også spørge ”a’ det?” mange gange til det samme. Bliv ved med at svare barnet, ved at give barnet ordet for det barnet er optaget af.

Brug et varieret ordforråd

Undgå at bruge for simple ord, når du taler med dit barn. Giv i stedet barnet præcise ord for det i taler om. Brug fx ordene lænestol, skammel, kontorstol, taburet, solstol -ikke bare stol.

Undgå babysprog

Undgå at bruge babysprog når du taler med dit barn. Undgå fx ord som muh-ko eller en vovov, men kald det i stedet en ko og en hund. Undgå ligeledes at ”adoptere” dit barns søde, men forkerte, udtale af forskellige ord. Selv om det lyder sødt, når dit barn fx kalder en kat for en tat, lærer barnet ikke at sige ordet korrekt, hvis de voksne ikke viser barnet, hvordan den korrekte udtale lyder.

Brug overbegreber

Brug over– og underbegreber, når du taler med dit barn, fx dyr (herunder safaridyr, bondegårdsdyr, havdyr), møbler, køretøjer. Dette hjælper dit barn til at få et mere nuanceret ordforråd.

Introducer og forklar betydningen af nye ord

Hjælp dit barn til at forstå betydningen af nye ord, ved at forklare det på et niveau barnet forstår, og relater det til noget barnet allerede kender.

Læs bøger med dit barn

Det talte sprog forsvinder hurtigt, men i bøger kan barnet få de samme ord gentaget mange gange, og barnet kan selv pege på de ord det ønsker at høre ekstra mange gange. Dette hjælper barnet til at få ordet ind i barnets ordforråd.

Vær en god talemodel -tal langsomt, hold pauser og brug enkle sætninger.

Vent med at svare og giv tid til at tænke. Din egen langsomme og afslappede tale, vil være langt mere effektiv end kritik eller råd som ”tag det roligt” eller ”prøv igen langsomt”.

Giv dig god tid i samværet med barnet.

Vis at du har tid til at høre på barnet, og hvis ikke du har tid, så sig det. Afsæt tid hver dag, hvor du giver dit barn din fulde opmærksomhed. Denne stille og rolige tid kan styrke dit barns selvværd.

Reducer de sproglige krav ved at begrænse antallet af spørgsmål, du stiller dit barn.

I stedet kan du kommentere på det, dit barn siger.

Hold naturlig øjenkontakt.

Vis med dit ansigtsudtryk og kropssprog at du lytter efter indholdet af det, dit barn siger og ikke måden, det lyder på.

Tal efter tur og lad være med at rette, afbryde eller sige ordene for barnet.

Børn, og især de børn der stammer, finder det meget lettere at tale, når der kun er få eller ingen afbrydelser. Barnet har brug for tid og ro til at kunne formulere sig.

Tal med barnet om stammen.

Kommenter stammen, vurder ikke. Du kan fx sige ”jeg kan høre din mund driller lige nu”, ”pyt med det, bare du får sagt, det du vil”, ”det er mærkeligt med stammen, nogle gange er den der og nogle gange er den der ikke”.

Det vigtigste af alt er at vise du accepterer barnet som det er.

Understøt dit barn uanset, om det stammer eller ej.

Lad dit barn ”læse” bogen på sin egen måde

At læse historier er en anledning til samtale, ikke en situation, hvor barnet bare sidder og lytter. Lad barnet selv vælge bogen, holde den og vende siderne. Lad barnet få tid til at kigge på billederne, og vent og se, hvad barnet gør eller siger. Brug mest tid på de sider barnet er interesseret i, og fortæl hvad barnet peger eller kigger på.

Der er mere end én måde at læse en bog på:
  • Det er ikke nødvendigt at begynde foran i bogen.
  • Man kan godt springe sider over – eller lade være med at læse bogen færdig.
  • Man kan nøjes med at tale om billederne og lade være med at læse teksten.
  • Læs gerne den samme bog igen og igen – og somme tider flere gange i træk.
Giv dit barn lejlighed til at tage sin tur – igen og igen

Det skal ikke kun være dig som kommunikerer. Tænk ikke på læsning som noget du gør for dit barn, men som noget du gør sammen med dit barn.

Lav om på ordene i bogen

Gør dig fri af teksten og fortæl historien med enkle ord, som er lettere for dit barn at forstå og gentag dem flere gange.

Brug de fire F´er

Det er vigtigt at bruge få ord af gangen, når man læser. Brug derfor kendte ord og korte sætninger som kan hjælpe dit barn til at forstå og lære

Fremhæv vigtige og spændende ord og brug lydeffekter til fx lyde fra dyr og biler. Gør historien levende ved at bruge forskellige stemmer for de forskellige personer.

Gå forsigtigt og langsomt frem -fortæl historien i et roligt tempo så bliver det lettere for dit barn at forstå ordene, og det får tid og lejlighed til selv at byde ind i samspillet.

Forklar og vis, hvad ordene betyder ved at pege på billederne, når du taler om dem, og ved at bruge tegn. Brug legetøj til at gøre historien levende, og brug tingene på same måde, som personerne i historien. Illustrer også gerne handlingen ved hjælp af krop og ansigtsudtryk så det bliver rigtig interessant.

Gentag, gentag, gentag

Børn elsker at høre de samme historier igen og igen – selv længe efter at du er blevet træt af dem. Hver gang læser en historie, har du mulighed for at gentage de samme ord og sætninger, og barnet får lejlighed til at sige noget, om det I læser, og efterligne ordene. Jo flere muligheder dit barn har for at sige noget til dig om det, der sker i bogen, og jo mere barnet hører dig gentage nogle af ordene, jo mere vil dets ordforråd vokse.

Pædagogiske psykologiske forløb

Uanset om udfordringen handler om dit barn eller en gruppe af børn, vil vores første tilgang oftest være af konsultativ karakter. Det betyder, at vi arbejder med både forældre og de fagpersoner, der har en tæt kontakt til dit barn eller gruppen. Formålet med forløbet er at støtte de voksne, der er omkring barnet, i at handle på nye måder, der giver barnet nye rammer og dermed forbedre barnets forudsætninger for at udvikle sig. Disse vejledningsforløb laver vi både på almenområdet og på specialområdet.

Når skolen vurderer, at deres muligheder for at hjælpe barnet er tilstrækkeligt afsøgte i fællesskab med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, så kan de gå i dialog med forældrene og PPR om at få udarbejdet en pædagogisk psykologisk vurdering. En pædagogisk psykologisk vurdering laves på baggrund af et undersøgelses- og vejledningsforløb, der foregår over ca. 6 måneder. Forløbet kan bestå af forskellige elementer, som f.eks.: vejledning af teamet ift. relevante indsatser i praksis, observation, samtale med barnet, testning, spørgeskema, samtale med forældre og personale og beskrivelser fra institution eller skole. Vurderingen inkluderer ofte anbefalinger til hvordan barnets eventuelle støttebehov kan imødekommes.

En pædagogisk psykologisk vurdering udarbejdes, hvis der er en antagelse om, at barnet har brug for specialpædagogisk bistand for at trives og udvikle sig i sit institutions- eller skoletilbud.

Lettere behandling

Samtaleforløb

I PPR har vi et samtaletilbud til børn i skolealderen, som er i lettere psykisk mistrivsel. Tilbuddet er tiltænkt børn, der kunne have gavn af individuelle samtaler med en psykolog, f.eks. ved problemer med selvværd, ensomhed eller tristhed. For at komme i betragtning, kan du kontakte dit barns skole med henblik på at få dit barn drøftet på sparringsforum. Herefter vil skolen, psykologen og forbyggende rådgiver fra Familieafsnittet vurdere om tilbuddet er det rette for jeres barn, da der også er andre samtaletilbud i kommunen.

Få styr på angsten

FÅ STYR PÅ angsten er et forældrebaseret selvhjælpsprogram til børn i 1.-6. klasse i Glostrup kommune. Programmet varer i alt 10 uger og udføres af jer selv i hjemmet sammen med jeres barn. I vil skulle deltage i to workshops og får udleveret manualer til jer som forældre og til jeres barn. Manualerne består af information, arbejdsark, og øvelser. Programmet er udviklet af Center for Angst ved Københavns Universitet, og det har vist sig at have god effekt. Forskning har vist, at FÅ STYR PÅ angsten gav forældre til børn med angst gode muligheder for at hjælpe deres børn med at overvinde angsten.

Hvis I kan genkende angst hos jeres barn og ønsker at deltage i FÅ STYR PÅ angsten eller ønsker nærmere information, vil vi opfordre jer til at kontakte jeres barns skole og holde øje med opslag på AULA, da tilbuddet slås op her løbende.

Mulighederne for henvisning til Børne- og Ungdomspsykiatrien

Som beskrevet understøtter PPR dagtilbud og skoler i det daglige arbejde med børn og unges udvikling, læring og trivsel. Det betyder, at mange forældre til børn med udfordringer kommer i kontakt med PPR, når indsatsen omkring barnet skal tilpasses og de støttemæssige behov skal afdækkes. I dette arbejde opstår der nogle gange et behov for at henvise et barn eller en ung til udredning ved Børne- og Ungdomspsykiatrien. En henvisning til psykiatrien kræver forældresamtykke og bliver altid lavet i samarbejde med forældrene.

Ved ønske om henvisning til udredning vil der forudgående være et længerevarende undersøgelses- og udviklingsarbejde som beskrevet ovenfor. Psykiatrien forventer, at man i skole og hjem har forsøgt at imødekomme barnets udfordringer med samtidig bistand fra PPR inden man henviser. Henvisninger til psykiatrien tager generelt lang tid at udarbejde, da det tager tid at leve op til de forventninger som psykiatrien har til den forudgående indsats. Det forventes, at udfordringerne har en karakter og sværhedsgrad, som kræver psykiatriens involvering og det er altid psykologens vurdering om henvisning til udredning er relevant. I praksis betyder dette, at et barn godt kan være i psykisk mistrivsel, uden at det vurderes, at der er behov for udredning i psykiatrien. I de tilfælde skal barnet eller den unge have hjælp andre steder fra.

Man vil oftest opleve, at der er ventetid før PPR kan gå i gang med en henvisning, da PPR lovgivningsmæssigt er bundet op af opgaver omkring vurdering af specialiserede undervisningsbehov og disse opgaver skal løses inden andre opgaver kan prioriteres.

Hvis du ønsker at komme i dialog om eventuel udredning af dit barn kan du også henvende dig til egen læge eller rådgivere i socialforvaltningen. Spædbørn og småbørn kan henvises til udredning af sundhedsplejersker. Der er derudover mulighed for at opsøge udredning på et privathospital med egenbetaling eller via privat sundhedsforsikring.

Nogle børn har svært ved at trives og udvikle sig på trods af den pædagogiske indsats omkring barnet i enten dagtilbud eller skole. I nogle tilfælde vurderer ledelsen i institutionerne og på skolerne i samarbejde med forældrene, at der er behov for bistand fra andre fagpersoner omkring barnet til at afdække og vejlede i, hvad der skal til for at hjælpe barnet i trivsel. I sådanne tilfælde kan der kaldes på bistand fra Glostrup kommunes team af psykologer eller andre ressourcepersoner. Hvis ressourcepersonerne fra PPR skal undersøge eller tale med dit barn med henblik på vejledning af teamet og evt. udarbejdelse af en PPV, skal man som forældre give tilladelse til at barnet indledningsvist tages op på et tværfagligt sparringsforum i daginstitutionen eller skolen, hvor teamet indledningsvist får sparring til indsatsen. Når der er arbejdet med de aftalte prøvehandlinger i en periode, kan daginstitution eller skole indkalde til et møde, hvor skemaet ’Henvendelse til Pædagogisk psykologisk rådgivning’ udfyldes i fællesskab. Sagen sendes herefter til fordeling i PPR og i kontaktes af den PPR-medarbejder som modtager sagen.

Du kan også selv kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, hvis du er bekymret for dit barns generelle udvikling både ift. personlig, faglig og social trivsel, læring, motorik, sproglige og/eller kommunikative udvikling (herunder udtalevanskeligheder, stammen, stemmevanskeligheder, selektiv mutisme, lille ordforråd eller nedsat hørelse). Oftest starter samarbejdet ved, at du som forælder tager fat i personalet i dit barns dagtilbud eller skole og får kontakt til PPR derigennem. Du kan også selv rette henvendelse ved at kontakte os direkte på tlf.: 43236550 eller på sikkermail: born.unge.familier@glostrup.dk.