Familiebehandling

Familiebehandling er et tilbud til familier, som har brug for redskaber og strategier til at håndtere familielivet.

Familiebehandling er et tilbud til familier, som har behov for mere omfattende hjælp. Behandlingen kan bestå af både samtaler og aktiviteter. Samtalerne skal hjælpe jer med at finde de ting, der fungerer i dag og bruge dem i de situationer, der ikke fungerer så godt. Aktiviteterne giver familiebehandleren viden om, hvordan I fungerer som familie i forskellige situationer. Det gør det lettere for familiebehandleren at vide, hvordan han/hun kan hjælpe jer.

 

I Glostrup Kommune har vi familiebehandlere ansat i Familieafsnittet. Du skal henvende dig til Familieafsnittet, hvis du mener, I har brug for familiebehandling.

Familieafsnittet skal nemlig lave en børnefaglig undersøgelse, før I kan få familiebehandling. Den børnefaglige undersøgelse skal vise, at familiebehandling vil være godt for jeres familie. Kontakt Familieafsnittet, hvis du vil høre mere om jeres muligheder for familiebehandling.

Du kan kontakte Familieafsnittet telefonisk alle hverdage mellem klokken 9.00 og 10.00. Du kan også sende en mail til familieafsnittet@glostrup.dk eller møde op personligt i Rådhusets åbningstid.