Glostrup Forsyning A/S

Glostrup Forsyning består af holdingselskabet Glostrup Forsyning A/S og 5 datterselskaber. Alle selskaberne er ejet 100 % af Glostrup Kommune. Jf. punkt 5.4 i vedtægter for Glostrup Forsyning er der krav om en enhedsbestyrelse. Det vil sige, at alle selskaber har samme bestyrelse og direktør. Dog har Glostrup Vand A/S og Glostrup Spildevand A/S 2 forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen.

Selskabets formål er at besidde ejerandele i selskaber, der udøver forsyningsaktivitet, samt efter bestyrelsens skøn hermed beslægtet virksomhed.

  • Dan Kornbek Christiansen

  • Helle Bager Nielsen

  • Allan Brink Christensen

  • Jens Erik Larsen

  • Kasper Damsgaard

  • Nicki Brunk Lund

  • Maja Lüchau

Bestyrelsen består af mindst 3 og højst 9 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. Kommunalbestyrelsen kan udpege op til 7 medlemmer af bestyrelsen. De 2 sidste pladser går til forbrugerrepræsentanterne. Mindst 2 af de 7 medlemmer af bestyrelsen, som Kommunalbestyrelsen udpeger, skal være uafhængige jf. bekendtgørelse nr. 1741 af 30. december 2024 om uafhængighed af medlemmer i det øverste ledelsesorgan i en kommunalt ejet varmeforsyningsvirksomhed.

Ved valg til bestyrelsen skal det sikres, at bestyrelsen ved sin sammensætning har de nødvendige kompetencer i forhold til selskabets karakter og aktuelle situation. På den måde sikres, at de samlede kompetencer i selskabets bestyrelse matcher de udfordringer, som selskabet står overfor.

Relevante kompetencer i bestyrelsen er:

  • Økonomisk og forretningsmæssig indsigt
  • Kendskab til forsyningsmæssige forhold
  • Indsigt i kommunale/politiske forhold
  • Ledelsesmæssig erfaring.

Pkt. 5.2 i vedtægter for Glostrup Forsyning af 8. maj. 2013.