Glostrup Kommune har en fond, hvis formål er at støtte unge mennesker under uddannelse. Der kan ydes støtte til gymnasieskolegang o. lign., samt til uddannelse ved offentlige anerkendte læreanstalter og handels- og fagskoler.
For at komme i betragtning skal man enten have fast bopæl i Glostrup Kommune eller have afsluttet sin almindelige skolegang ved en af Glostrup Kommunes skoler.
Ved uddeling af legatportioner skal Kommunalbestyrelsen alene lægge vægt på ansøgernes behov for økonomisk støtte under uddannelse.
Fonden bestyres af Glostrup Kommunes kommunalbestyrelse.