Valgbestyrelsen for valg af skolebestyrelse
Opgaver
Skolebestyrelserne er et vigtigt organ for de enkelte skoler i Glostrup. Her mødes forældrerepræsentanter med udvalgte repræsentanter af medarbejdere, ledere, elever samt kommunalbestyrelsen. I skolebestyrelserne fastlægges principper, værdiregelsæt, vedtagelse af budget mm.
Bestyrelserne er:
- Vestervangskolen
- Skovvangskolen
- Nordvangskolen inkl. Afdeling Ejby
- Søndervangskolen med Glostrup Ungdomsskole
- Specialområdet Leragergård
Bestyrelserne har forskellig karakter. Skovvangskolen har udelukkende almenklasser, mens Vestervangskolen har specialtilbuddet, C-sporet. Nordvangskolen har Afdeling Ejby, Søndervangskolens bestyrelse er også bestyrelse for Glostrup Ungdomsskole, mens Specialområdet Leragergård dækker Specialskolen Bakken 3, Gruppeordningerne, Katamaranen, Leragergård (Ejbyhus og 7,8,9’eren) samt Leragergård Vest.
Medlem
- Annette Normind Thomsen, formand
Sammensætning
Skolebestyrelserne består af forældrerepræsentanter samt repræsentanter for medarbejdere, ledere og elever.
Jf. § 1, stk. 5 i Styrelsesvedtægt for Glostrup Kommunes skolevæsen af 18. december 2024 gælder det, at: ”Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder uden stemmeret.” Dette følger af folkeskolelovens § 42, stk. 4.
Det er en forudsætning for kommunalbestyrelsens udpegning af deltagere uden stemmeret, at den respektive skolebestyrelse har anmodet om det.
Hjemmel
Folkeskolelovens § 42, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 27. august 2024.