Valgstyrerformænd til kommunale valg, folketingsvalg, folkeafstemninger og EU-valg
Opgaver
Valgstyrerne leder afstemningen i hvert enkelt afstemningsområde ved at forestå afstemningen og stemmeoptællingen på afstemningsstedet. Valgstyrerformanden skal sørge for, at der umiddelbart inden og under valghandlingen, og ved den efterfølgende stemmeoptælling, til enhver tid er et tilstrækkeligt antal valgstyrere til stede på afstemningsstedet til, at der kan sikres en hensigtsmæssig afvikling af valghandlingen og stemmeoptællingen. Der skal dog altid være et flertal af de udpegede valgstyrere til stede på afstemningsstedet under valghandlingen og den efterfølgende stemmeoptælling. Valgstyrerne skal rette sig efter valgstyrerformandens anvisninger.
Valgstyrerformænd
6 valgstyrerformænd til kommunens 6 afstemningssteder:
-
Søren Enemark, Nordvanghallen
- Camilla Christensen, Sognegården
- Piet Papageorge Timmermann, Søndervanghallen
-
Lisa Ward, Vestervangskolen
-
Helle Bager Nielsen, Ejbyhallen
- Louise Lauge Thorsen, Hvissingehallen
Sammensætning
Kommunalbestyrelsen vælger for hvert afstemningsområde mindst 5 og højst 9 valgstyrere. Ved folketingsvalg skal dette ske senest, når valget er udskrevet.
Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under ét blandt de vælgere, der har bopæl i kommunen.
Kommunalbestyrelsen vælger blandt valgstyrerne en formand for hvert afstemningsområde. Formændene vælges ved forholdstalsvalg.
En vælger, der er opstillet som kandidat til valget, kan vælges som valgstyrer. Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer og har endvidere pligt til at udføre de hverv, der påhviler dem, medmindre de har forfald. I tilfælde af forfald udpeger den gruppe i kommunalbestyrelsen, der har udpeget pågældende, en ny valgstyrer.
Hjemmel
Kommunal- og regionalvalglovens § 16 og § 18, jf. lovbekendtgørelse nr. 1381 af 5. december 2024, Folketingsvalglove § 29 og § 31, jf. lovbekendtgørelse nr. 1380 af 5. december 2024 samt Europa-Parlamentsvalglovens § 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 8. januar 2024.