It i skolen

Glostrup Kommune har en it-strategi for daginstitutioners og skolers brug af it. Strategien hedder "it understøtter leg og læring" og har til formål at fremme læring og udvikling.

Glostrup Kommune har tre pejlemærker for brugen af it i dagtilbud og skole:

  1. Børn og unge motiveres gennem brugen af pædagogisk it
  2. De fagprofessionelles kompetencer sikrer, at anvendelsen af pædagogisk it sker med pædagogisk intention
  3. Børn, unge og fagprofessionelle møder driftsikker teknologi på pædagogikkens præmisser
 

Pejlemærkerne er vedtaget af Børne- og Skoleudvalget i maj 2014 og udgør en samlet it-strategi for børn og unge 0-18 år. Strategien skal understøtte daginstitutionernes og skolernes brug af såkaldt pædagogisk it, der er it anvendt med det formål at fremme læring og udvikling.

Anvendt korrekt kan it skabe læring, udvikling og inklusion af børn og unge. Strategien har til mål at løfte brugen af it i kommunens daginstitutioner og skoler, så børn og unge bliver så dygtige, som de kan.

 

It-strategien skal:

  • sætte rammerne for udviklingen af lokale principper og handleplaner for brugen af pædagogisk it 
  • gøre pædagogisk it til en naturlig, integreret del af læring, når det giver mening 
  • sætte et minimumsniveau for pædagogisk it 
  • løfte skole og dagtilbud i brugen af pædagogisk it 
  • binde dagtilbud og skole sammen omkring brugen af pædagogisk it 
  • løfte og harmonisere daginstitutionernes brug af pædagogisk it 
  • sikre skoleelevernes anvendelse af eget it-udstyr i undervisningen
Center for Børn, Unge og Familier/ Sekretariatet