Pædagogik, politikker, strategi og rammer

- en strategi for arbejdet med 0-6 årige i Glostrup Kommune

 

Du sidder nu med en strategi, der betyder noget. Den betyder noget for vores børn. Strategien er med til at sætte rammerne for arbejdet med 0-6 årige i Glostrup Kommune, og meget mere vigtigt bliver det vel næppe?
Strategien har grobund i Glostrup Kommunes Børne- og ungepolitik og er derfor bygget op omkring de fire visioner;

  • Vi vil have et godt og forpligtende samarbejde med børn, unge og forældre
  • Vi vil have aktive og sunde børn og unge
  • Vi vil have børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan
  • Vi vil have børn og unge, der trives og ser sig selv som en del af fællesskaber

Vi omsætter visionerne, så det bliver klart, hvad de betyder for arbejdet med 0-6 årige i Glostrup Kommune. Strategien sætter rammen, men det er op til det enkelte dagtilbud at fylde rammen ud og give ordene mening i børnenes dagligdag.

Vi vil have et godt og forpligtende samarbejde med børn, unge og forældre

I vores dagtilbud betyder det, at der er plads til hele familien, at der skal være plads til forskelligheder og til forskellige familiers behov.

Sammenhæng – selvom der er forskel på ude og hjemme. Dialog mellem barnets hjemmeliv og dagtilbudsliv skaber gensidig forståelse og tillid. Et fundment som er nødvendigt for at alle kan yde deres bedste, til at barnets verden bliver sammenhængende. Der skal være plads til den daglige dialog og samtaler både på institutionens og familien initiativ.

Plads til forskellighed! Dagtilbuddet møder familierne, hvor de er, og der gives varierede tilbud til familierne efter en vurdering af barnets og familiernes behov. Familiernes behov vurderes med udgangspunkt i barnets trivsel.

Vi inspirerer hinanden. Dagtilbuddet tilbyder forældrene sparring og vejledning omkring barnets vaner og trivsel, og der samarbejdes om at skabe de bedst mulige betingelser for barnet. Dagtilbuddet samarbejder med andre faggrupper i eksempelvis Sundhedsplejen og CFF. Forældrene informeres om de muligheder, der findes i kommunen for yderligere vejledning og hjælp.

Vi vil have aktive og sunde børn og unge

I vores dagtilbud betyder det, at glæde, trivsel, sundhed og omsorg er i højsædet. Det vil sige, at børnene gennem leg og sjove aktiviteter motiveres til bevægelse, og at de samtidig inspireres til og bliver bevidste om at skabe gode og sunde vaner.

Kom ud! Et aktivt udeliv er en vigtig del af dagligdagen i dagtilbuddet, hvor legeplads, natur, nærmiljø og byrum bruges som pædagogiske rum til at gå på opdagelse i, til kropslig udfoldelse, til de store og de små lege og til børns skabertrang.

Inspirerende rammer. Uderummene og rammerne skal inspirere og udfordre børnene, og stimulere til både fordybelse og aktiv brug af krop og sanser. Dagtilbuddet arbejder med læringsmiljøer, hvor det pædagogiske personale møder børnene med respekt og skaber en tryg stemning.

Til et sundt børneliv hører gode kostvaner til. Måltidet skal foregå i en rar atmosfære, hvor der skabes mulighed for at bruge alle sanser, få smagsoplevelser og erfaringer med god kost og sunde vaner.

Vi vil have børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan

I vores dagtilbud betyder det, at der er fokus på, hvordan de mindste børn tilegner sig viden om dem selv og deres omverden. Legen er børnenes læringsarena, og børnene inspireres og motiveres til leg. Legen har en væsentlig værdi i sig selv i barnets dagligdag.

Leg for livet! Leg er en grundlæggende livs- og læringsform. I leg lærer børn deres verden, andre mennesker og sig selv at kende. Leg er en kreativ aktivitet, den er hitte-på-somheden selv, opfinderens værksted. Leg er nødvendig for det dannede og kreative menneske. Dagtilbuddet sætter dragende scener, skaber fristende rammer og leger med.

Lær os noget! Læring skal ses og sanses, røres og gøres. Læring foregår i krop og med sanser såvel som i tanke og tale. Legen er en guldgrube for læring. Og lære-praksisser er mangfoldige: Iagttagelsen og imitationen af andre, der allerede kan, er én af de vigtigste læringskilder for børn. Samarbejdet med yngre børn giver selvsikkerhed og samværet med ældre børn er den rene mesterlære. Kønsopdelte og blandede grupper giver forskellige muligheder. Voksne ved meget, og det skal bruges.

Der skal tales og lyttes. Dialogen er afgørende for at forstå verden, hinanden og én selv. Der er dialog i øjenkast og kropsbevægelser, i mimik og gestikuleren. Og så er der det talte sprog, hvis rigdom skal kendes og udfoldes. Alt dette skal prøves, øves, leges og udfoldes i dagtilbuddet som en rød tråd igennem alle praksisser.

Prøv! Pædagogiske aktiviteter i dagtilbud sætter børns kendte og spirende engagementer i en ny aktivitets-sammenhæng og sammen med voksne og andre børn kan børn udvide deres viden og kunnen.

En verden af opdagelser. Dagtilbuddets indretning af både pædagogiske og fysiske rum har betydning for børns læring og ageren. Der er fokus på fleksible rammer for børnene, så der er mulighed for at ændre rummene efter behov.

Vi vil have børn og unge, der trives og ser sig selv som en del af fællesskaber

I vores dagtilbud betyder det, at der er fokus på at udvikle og bevare positive, inkluderende og medskabende adfærd i forskellige meningsfulde fællesskaber.

Vær med. Der er fokus på skabelse af berigende og vigtige fællesskaber og nære relationer til både børn og voksne. Børn skal have gode erfaringer med at passe på hinanden og hjælpe hinanden. Der skal også være plads til konflikter og forskelligheder, for det hører med til livet. Dagtilbuddet skal være en vejledende ramme, så nærvær og tilhør kan opstå og uenighed håndteres. Dagtilbuddet introducerer et demokratisk liv, ved at børnene oplever at have indflydelse på deres dagligdag i institutionen.

Om at høre til. Børn skal opleve, at det er deres dagtilbud. At de har indflydelse, og at de bliver taget alvorligt både i det lette og legende, og når noget er svært. Det er vigtigt, at børn får erfaringer med, at de ”selv kan”, men også at der er vejledning og støtte at hente fra voksne og andre børn, der kender dem godt. Børn bliver set, hørt og mødt på egne præmisser, og dagtilbuddet støtter børnene i at skabe og være til stede i sociale relationer og fællesskaber.

Vi kender hinanden. Et godt kendskab til hinanden vil ofte skabe bedre grobund for gode fællesskaber både for børn og familier, og dagtilbuddet skaber derfor med jævne mellemrum lejligheder til, at familier inddrages i dialog om børnenes hverdag, aktiviteter og arrangementer i dagtilbuddet.

 

Alle dagtilbud for børn fra 0-6 år skal have pædagogiske læreplaner. Det har Folketinget besluttet, da de vedtog loven om pædagogiske læreplaner i 2004.

Udviklingen indenfor børneområdet har foretaget et paradigmeskift i de senere år. Man ser og forholder sig i dag anderledes til børns udvikling, end man har gjort tidligere. Før talte man om, at børn blev passet i et dagtilbud. I dag taler man om, at børn lærer og udvikler sig i et dagtilbud. Før var det den voksne, der var i fokus med den handling at passe barnet. Barnets ”skulle bare modtage”. I dag ser man barnet som et individ, der selv er aktiv i egen læring og udvikling. Der tales i dag om en ”livslang læring” Når man samtidig ved, at al den læring et menneske tilegner sig gennem et helt liv, faktisk fordeler sig med ca. halvdelen indenfor de første 6 leveår, må man hilse loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud velkommen.

Hvordan lærer et barn?

0-6 års børn lærer gennem deres leg. Det er gennem legen at de tilegner sig viden, færdigheder og erfaringer om den verden, de skal være en del af. Den voksne er ansvarlig for at skabe nogle gode læringsmiljøer, der giver barnet mulighed for gennem legen at udvikle sine kompetencer. Den voksne skal, afhængig af læringssituationen gå foran og vise – gå ved siden af og støtte – gå bagved og sikre barnet i dets læring.

Det er samtidig vigtigt at huske, at de pædagogiske læreplaner med planlagte aktiviteter skal være et supplement til alt det aktive liv, disse børn udlever spontant i deres hverdag. Det er bl.a. hverdagens aktuelle fokuspunkter, som den dygtige pædagog skal gribe og udarbejde spændende læringsmiljøer ud fra.

Pædagogiske læreplaner er ikke planer for det enkelte barn. De er tænkt som planer, der skal synliggøre de læringsmiljøer, der rummer alle børn i det enkelte dagtilbud. De er et værktøj for pædagogerne til at analysere egen praksis og sikre kvalitative, synlige mål i arbejdet.

Temaer i pædagogiske læreplaner

Loven beskriver, at der bredt skal arbejdes med fokus på seks kompetenceområder:

  • Krop
  • Kultur og kulturelle udtryksformer
  • Personlige kompetencer
  • Sociale kompetencer
  • Natur og naturfænomener
  • Sprog.

Forældrebestyrelserne evaluerer de pædagogiske læreplaner

Forældrebestyrelserne har med de pædagogiske læreplaner fået en ny opgave. Det er et lovkrav, at de en gang årligt skal evaluere de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet. Men det kræver, at dagtilbuddet udarbejder noget dokumentationsmateriale, der kan evalueres ud fra. Det kan være foto, video, collager, dagbog, praksisfortællinger, interview, der viser noget om det pædagogiske læringsmiljø, der danner rammer for børnenes udvikling. Når man tænker evaluering på dagtilbudsområdet, er det nok vigtigt at tænke hvad og hvordan man vil evaluere. Der er altid en masse etik og holdninger i spil, når man skal evaluere på de ”bløde områder”. Man kan evaluere for at vise eller bevise. Man kan evaluere for at tælle eller fortælle. Evalueringen vil blive det felt i det kommende arbejde, hvor der skal anvendes nogle kræfter på at få implementeret denne del af loven til den eksisterende kultur i dagtilbuddene.

 

Den 1. januar 2024 trådte dagtilbudslovens regler om minimumnormeringer i kraft. Reglerne om minimumsnormeringen sætter et krav for hvor meget pædagogisk personale, kommunen som minimum skal have ansat. Kravet siger, at der i daginstitutioner som minimum skal være ansat 1 medarbejder pr. 3 børn under 3 år og 1 medarbejder pr. 6 børn over 3 år.


Hvordan beregnes normeringer i daginstitutioner?
Beregningerne af normering er et statistisk redskab, der siger noget om, hvor mange medarbejdere kommunen har ansat i forhold til antallet af børn. Derfor kan man ikke forvente, at der fx på rød stue altid vil være max 6 børn på stuen for hver medarbejder.


Dette skyldes først og fremmest, at normeringerne er en optælling af antal ansatte medarbejdere, og ikke et krav om, hvor mange medarbejdere der skal være sammen med børnene. Selv om det meste af medarbejdernes arbejdstid er sammen med børnene, skal der også være plads til pauser, møder, forældresamtaler, mv. Derud over har både medarbejdere og børn ferie- og sygedage, som ikke altid falder på de samme tidspunkter.

Endeligt er kravet om minimumsnormeringer et krav, der gælder på kommune niveau – og ikke for den enkelte daginstitution – og som skal beregnes som et gennemsnit for et hele året.

Ændret normeringskrav ved 3 års-alderen
Normeringskrav om 1 medarbejder for hver 3 børn indmeldt i daginstitutionen, gælder frem til den 1. i måneden, efter at barnet er fyldt 3 år. Kravet betyder ikke at det er nødvendigt at tilpasse børnehavealderen til dette. Det er stadig op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte børnehavealderen. I Glostrup Kommune bliver børnene i dagtilbud fortsat børnehavebørn den 1. i den måned de fylder 2 år og 10. måneder.

At normeringskravet skiller ved 3-årsalderen, betyder at vi i Glostrup Kommune, har afsat ekstra medarbejdere til kommunens børnehavegrupper, så det svarer til, at de børn som er under 3 år, har max 1 medarbejder for hver 3 børn. Det er forsat den enkelte daginstitutionsleders kompetence at fordele og prioritere medarbejderressourcerne i institutionen og over året. Det vil sige, at den enkelte daginstitution samlet set får midler til at kunne leve op til minimumsnormeringerne i forhold til de børn som går i hele daginstitutionen.

Er der minimumsnormeringer i dagplejen, private pasningsordninger og i private institutioner?
Reglerne om minimumnormeringer, bliver først gældende for privatinstitutioner pr. 1. januar 2025. Private institutioner vil ligesom de kommunale skulle leve op til et krav om minimum 1 medarbejder for hver 3 vuggestuebørn og en medarbejder for hver 6 børnehavebørn.

Dagtilbudslovens regler om minimumsnormeringer gælder ikke for dagpleje og private pasningsordninger. Glostrup Kommune har dog selv fastsat, at hver dagplejer kun har plads til 3 børn. Private pasningsordninger godkendes individuelt, og vil efter dagtilbudsloven maksimalt kunne passe op til 5 børn for hver medarbejder.

Vi mener it kan skabe læring, udvikling og inklusion af børn og unge, hvis den bliver brugt rigtigt. For at løfte brugen af it i vores dagtilbud og skoler har vi en strategi for brugen af it i dagtilbud og skole. Vores mål er, alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan. Du kan læse mere om it-strategien her.

Vi mener, at flest mulige børn skal have mulighed for at blive ved med at være en del af fællesskabet. Vores mål er, at de børn, der trives, lærer og udvikler sig godt i de almindelige dagtilbud og skoler, får mulighed for det.

Vi har lavet en pjece, der giver et indblik i de værdier og mål, der danner udgangspunkt for samarbejdet mellem ansatte, forældre, børn og unge om gode fællesskaber, hvor børn og unge kan udvikle kompetencer og selvværd. Du kan læse pjecen her.

Du kan her læse mere om Glostrup Kommunes inklusionsstrategi.

Den fælles mad- og måltidspolitik for Glostrup Kommunes 0-6 årige skal være med til at sikre, at alle børn i dagtilbud får en sund og nærende kost, der giver vores børn de bedste betingelser for at udvikle sig. I Glostrup Kommune har vi valgt at gå foran med et fokus på kvalitetsfødevarer og økologi. Derfor er Glostrup den første kommune, hvor alle institutioner har fået et af fødevareministeriets økologimærker. Mad- og Måltidspolitikken skal være med til at fastholde et fokus på det, vi i Glostrup Kommune opfatter som det gode og sunde måltid for børn.

Institutionens forældrebestyrelser forventes én gang om året, at drøfte sammenhængen mellem praksis, den lokale mad- og måltidspolitik og Glostrups Kommunes mad- og måltidspolitik.

Glostrup Kommunes Mad- og Måltidspolitik for 0-6 årig i dagtilbud, har tre fokuspunkter:

1. Mad og drikke i dagtilbuddene

Børn i Glostrup Kommunes dagtilbud skal have sund og nærende kost som giver børnene energi til at udvikle sig. Det betyder at:

  • måltidet lever op til Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens anbefalinger til småbørn
  • madplanen repræsenterer en varieret dansk madkultur, hvor der indgår forskellige kødtyper heriblandt svinekød
  • der bruges gode råvarer – primært økologiske
  • madplanen sikre et varieret og årstidsbestemt udbud af råvarer
  • måltidet stimulerer børnenes smag, duft, syn, og følesans
  • måltidet er maddannede - derfor tilbydes børnene nye smagsoplevelser
  • børnene tilbydes mælk - til mindst et måltid i løbet af dagen
  • børnene har adgang til frisk drikkevand i løbet af dagen - børn der ikke selv husker at drikke hjælpes
  • forældre kan fravælge enkelte fødevarer for deres børn
  • diætkost skal altid være lægeordineret

2. Rammerne for måltidet

Måltidet er en pædagogisk og social situation, som opleves som et trygt holdepunkt. Det betyder at:

  • der etableres et fællesskab omkring måltidet/bordet
  • der gives tid og tryghed til at barnet kan mestre egen spisesituation
  • der skabes en god stemning omkring bordet
  • børn og voksne snakker sammen
  • der læres bordskik svarende til barnets alder og kompetencer
  • børn inddrages i praktiske opgaver omkring måltidet 

3. Ansvar og samarbejde

Forældre og personale har i fællesskab ansvaret for at børnene får sund og varieret mad i dagtilbuddet. Derfor er det enkelte barns mad og måltidsvaner et væsentligt element i den løbende dialog omkring barnets trivsel mellem forældre og personale.

Det betyder at forældrebestyrelserne i samarbejde med dagtilbuds ledelse udarbejder en lokal mad- og måltidspolitik, der beskriver:

  • hvordan den fælles madpolitik lokalt ønskes gennemført i praksis
  • hvordan man i den enkelte institution ønsker at forholde sig til sukker, fx i madpakker og til festlige lejligheder
  • hvordan forældre og personale kan samarbejde om at give det enkelte barn en sund og varieret kost som tager afsæt i en dansk madkultur, hvor der indgår forskellige kødtyper heriblandt svinekød.

Tilsynskoncept for Glostrup Kommunes dagtilbud

Ifølge dagtilbudsloven § 5 skal et tilsyn sikre at kommunens dagtilbud lever op til kommunens mål, rammer og politikker og derved leverer den ydelse til børn og forældre, som der er politisk vedtaget. Retningslinjerne for kommunens tilsyn skal være tilgængelige på kommunens hjemmeside. 

Tilsynsforpligtigelsen dækker over både det indholdsmæssige i dagtilbuddet og at dagtilbuddet lever op til de mål og rammer, der er fastsat i lovgivningen samt de politikker og aftaler, der er vedtaget i kommunen. Derfor er tilsynet med Glostrups dagtilbud opdelt i forskellige typer af tilsyn. Tilsynskonceptet gælder både for kommunale og private daginstitutioner, dog står privatinstitutionerne selv for at tilrettelægge en del af de øvrige tilsyn. 

Pædagogisk tilsyn

Det pædagogiske tilsyn har til formål at sikre, at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens bestemmelser og til Glostrup Kommunes mål og rammer for pædagogisk kvalitet. Der er forskellige typer af pædagogisk tilsyn i Glostrup Kommune:

  • Anmeldt pædagogisk tilsyn
  • Uanmeldt pædagogisk tilsyn
  • Kontinuerligt tilsyn i det generelle samarbejde mellem dagtilbud og Center for Børn, Unge og Familier
  • Løbende tilsyn

Læs mere om hvordan det tilsynet er organiseret i følgende dokumenter:

Øvrige typer tilsyn

Ud over det pædagogiske tilsyn i kommunens dagtilbud føres der en række øvrige tilsyn for at sikre trygge rammer for kommunens børn. Det drejer sig om

  • Økonomitilsyn 
  • Brandtilsyn
  • Bygningstilsyn
  • Sundheds- og hygiejnetilsyn
  • Legepladstilsyn
  • Sygefraværstilsyn

Læs mere om de forskellige typer af tilsyn i Ramme for tilsyn på dagtilbudsområdet.

 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Styrelsesvedtægt for Glostrup Kommunes Dagtilbud. 

Styrelsesvedtægt for de kommunale 0-6-års dagtilbud i Glostrup Kommune

 

 

Center for Børn, Unge og Familier/ Sekretariatet
T: 4323 6550