Pædagogik, politikker, strategi og rammer

Alle dagtilbud for børn fra 0-6 år skal have pædagogiske læreplaner. Det har Folketinget besluttet, da de vedtog loven om pædagogiske læreplaner i 2004.

Udviklingen indenfor børneområdet har foretaget et paradigmeskift i de senere år. Man ser og forholder sig i dag anderledes til børns udvikling, end man har gjort tidligere. Før talte man om, at børn blev passet i et dagtilbud. I dag taler man om, at børn lærer og udvikler sig i et dagtilbud. Før var det den voksne, der var i fokus med den handling at passe barnet. Barnets ”skulle bare modtage”. I dag ser man barnet som et individ, der selv er aktiv i egen læring og udvikling. Der tales i dag om en ”livslang læring” Når man samtidig ved, at al den læring et menneske tilegner sig gennem et helt liv, faktisk fordeler sig med ca. halvdelen indenfor de første 6 leveår, må man hilse loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud velkommen.

Hvordan lærer et barn?

0-6 års børn lærer gennem deres leg. Det er gennem legen at de tilegner sig viden, færdigheder og erfaringer om den verden, de skal være en del af. Den voksne er ansvarlig for at skabe nogle gode læringsmiljøer, der giver barnet mulighed for gennem legen at udvikle sine kompetencer. Den voksne skal, afhængig af læringssituationen gå foran og vise – gå ved siden af og støtte – gå bagved og sikre barnet i dets læring.

Det er samtidig vigtigt at huske, at de pædagogiske læreplaner med planlagte aktiviteter skal være et supplement til alt det aktive liv, disse børn udlever spontant i deres hverdag. Det er bl.a. hverdagens aktuelle fokuspunkter, som den dygtige pædagog skal gribe og udarbejde spændende læringsmiljøer ud fra.

Pædagogiske læreplaner er ikke planer for det enkelte barn. De er tænkt som planer, der skal synliggøre de læringsmiljøer, der rummer alle børn i det enkelte dagtilbud. De er et værktøj for pædagogerne til at analysere egen praksis og sikre kvalitative, synlige mål i arbejdet.

Temaer i pædagogiske læreplaner

Loven beskriver, at der bredt skal arbejdes med fokus på seks kompetenceområder:

  • Krop
  • Kultur og kulturelle udtryksformer
  • Personlige kompetencer
  • Sociale kompetencer
  • Natur og naturfænomener
  • Sprog.

Forældrebestyrelserne evaluerer de pædagogiske læreplaner

Forældrebestyrelserne har med de pædagogiske læreplaner fået en ny opgave. Det er et lovkrav, at de en gang årligt skal evaluere de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet. Men det kræver, at dagtilbuddet udarbejder noget dokumentationsmateriale, der kan evalueres ud fra. Det kan være foto, video, collager, dagbog, praksisfortællinger, interview, der viser noget om det pædagogiske læringsmiljø, der danner rammer for børnenes udvikling. Når man tænker evaluering på dagtilbudsområdet, er det nok vigtigt at tænke hvad og hvordan man vil evaluere. Der er altid en masse etik og holdninger i spil, når man skal evaluere på de ”bløde områder”. Man kan evaluere for at vise eller bevise. Man kan evaluere for at tælle eller fortælle. Evalueringen vil blive det felt i det kommende arbejde, hvor der skal anvendes nogle kræfter på at få implementeret denne del af loven til den eksisterende kultur i dagtilbuddene.

 

Den 1. januar 2024 trådte dagtilbudslovens regler om minimumnormeringer i kraft. Reglerne om minimumsnormeringen sætter et krav for hvor meget pædagogisk personale, kommunen som minimum skal have ansat. Kravet siger, at der i daginstitutioner som minimum skal være ansat 1 medarbejder pr. 3 børn under 3 år og 1 medarbejder pr. 6 børn over 3 år.


Hvordan beregnes normeringer i daginstitutioner?
Beregningerne af normering er et statistisk redskab, der siger noget om, hvor mange medarbejdere kommunen har ansat i forhold til antallet af børn. Derfor kan man ikke forvente, at der fx på rød stue altid vil være max 6 børn på stuen for hver medarbejder.


Dette skyldes først og fremmest, at normeringerne er en optælling af antal ansatte medarbejdere, og ikke et krav om, hvor mange medarbejdere der skal være sammen med børnene. Selv om det meste af medarbejdernes arbejdstid er sammen med børnene, skal der også være plads til pauser, møder, forældresamtaler, mv. Derud over har både medarbejdere og børn ferie- og sygedage, som ikke altid falder på de samme tidspunkter.

Endeligt er kravet om minimumsnormeringer et krav, der gælder på kommune niveau – og ikke for den enkelte daginstitution – og som skal beregnes som et gennemsnit for et hele året.

Ændret normeringskrav ved 3 års-alderen
Normeringskrav om 1 medarbejder for hver 3 børn indmeldt i daginstitutionen, gælder frem til den 1. i måneden, efter at barnet er fyldt 3 år. Kravet betyder ikke at det er nødvendigt at tilpasse børnehavealderen til dette. Det er stadig op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte børnehavealderen. I Glostrup Kommune bliver børnene i dagtilbud fortsat børnehavebørn den 1. i den måned de fylder 2 år og 10. måneder.

At normeringskravet skiller ved 3-årsalderen, betyder at vi i Glostrup Kommune, har afsat ekstra medarbejdere til kommunens børnehavegrupper, så det svarer til, at de børn som er under 3 år, har max 1 medarbejder for hver 3 børn. Det er forsat den enkelte daginstitutionsleders kompetence at fordele og prioritere medarbejderressourcerne i institutionen og over året. Det vil sige, at den enkelte daginstitution samlet set får midler til at kunne leve op til minimumsnormeringerne i forhold til de børn som går i hele daginstitutionen.

Er der minimumsnormeringer i dagplejen, private pasningsordninger og i private institutioner?
Reglerne om minimumnormeringer, bliver først gældende for privatinstitutioner pr. 1. januar 2025. Private institutioner vil ligesom de kommunale skulle leve op til et krav om minimum 1 medarbejder for hver 3 vuggestuebørn og en medarbejder for hver 6 børnehavebørn.

Dagtilbudslovens regler om minimumsnormeringer gælder ikke for dagpleje og private pasningsordninger. Glostrup Kommune har dog selv fastsat, at hver dagplejer kun har plads til 3 børn. Private pasningsordninger godkendes individuelt, og vil efter dagtilbudsloven maksimalt kunne passe op til 5 børn for hver medarbejder.

Tilsynskoncept for Glostrup Kommunes dagtilbud

Ifølge dagtilbudsloven § 5 skal et tilsyn sikre at kommunens dagtilbud lever op til kommunens mål, rammer og politikker og derved leverer den ydelse til børn og forældre, som der er politisk vedtaget. Retningslinjerne for kommunens tilsyn skal være tilgængelige på kommunens hjemmeside. 

Tilsynsforpligtigelsen dækker over både det indholdsmæssige i dagtilbuddet og at dagtilbuddet lever op til de mål og rammer, der er fastsat i lovgivningen samt de politikker og aftaler, der er vedtaget i kommunen. Derfor er tilsynet med Glostrups dagtilbud opdelt i forskellige typer af tilsyn. Tilsynskonceptet gælder både for kommunale og private daginstitutioner, dog står privatinstitutionerne selv for at tilrettelægge en del af de øvrige tilsyn. 

Pædagogisk tilsyn

Det pædagogiske tilsyn har til formål at sikre, at dagtilbuddene lever op til dagtilbudslovens bestemmelser og til Glostrup Kommunes mål og rammer for pædagogisk kvalitet. Der er forskellige typer af pædagogisk tilsyn i Glostrup Kommune:

  • Anmeldt pædagogisk tilsyn
  • Uanmeldt pædagogisk tilsyn
  • Kontinuerligt tilsyn i det generelle samarbejde mellem dagtilbud og Center for Børn, Unge og Familier
  • Løbende tilsyn

Læs mere om hvordan det tilsynet er organiseret i følgende dokumenter:

Øvrige typer tilsyn

Ud over det pædagogiske tilsyn i kommunens dagtilbud føres der en række øvrige tilsyn for at sikre trygge rammer for kommunens børn. Det drejer sig om

  • Økonomitilsyn 
  • Brandtilsyn
  • Bygningstilsyn
  • Sundheds- og hygiejnetilsyn
  • Legepladstilsyn
  • Sygefraværstilsyn

Læs mere om de forskellige typer af tilsyn i Ramme for tilsyn på dagtilbudsområdet.

 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Styrelsesvedtægt for Glostrup Kommunes Dagtilbud. 

Styrelsesvedtægt for de kommunale 0-6-års dagtilbud i Glostrup Kommune

 

 

Center for Børn, Unge og Familier/ Sekretariatet
T: 4323 6550