Lovliggørelse af byggeri

Kommunen har pligt til at lovliggøre ikke-godkendte bygninger eller forhold på din ejendom.

Er der ikke godkendte bygninger eller andre forehold på din ejendom som er i strid med lovgivningen, har kommunen pligt til at lovliggøre disse. 

En lovliggørelsessag er det samme som en byggesag og følger den sagsgang, der er for almindelige byggesager. Forskellen på den helt almindelige byggesag og lovliggørelsessagen er, at byggeriet der skal godkendes allerede er opført. 

Da det er den til enhver tid værende ejer der er ansvarlig for, at oplysningerne i BBR-registret er korrekte, er det en god ide at gennemgå BBR-meddelelsen, eksempelvis når du køber hus, så du ikke får nogen overraskelser senere. 

En lovliggørelsessag startes normalt op på en af følgende måder: 

  • Når en ejer ændrer oplysningerne for sin ejendom i BBR (Bygnings- og Boligregisteret)
  • Når BBR-afdelingen foretager BBR-tjek
  • Når byggemyndigheden behandler en byggesag og bliver opmærksom på ukendt bebyggelse på ejendommen
  • Hvis byggeriet er til gene for de omkringliggende naboer 

De ændringer ejeren oplyser og/eller de uoverensstemmelser som BBR-medarbejderen finder, sendes videre til byggemyndigheden, der vurderer om de oplyste ændringer fører til, om der skal ansøges om byggetilladelse. 

Sagsforløbet foregår i praksis ved at byggemyndigheden aktivt anmoder om materiale (blanketter og tegninger) fra ejendommens ejer, for at kunne sagsbehandle byggeriet. Efter endt sagsbehandling foreligger der en afgørelse som enten betyder at byggeriet er lovligt eller at byggeriet skal ”fysisk lovliggøres”. Ved fysisk lovliggørelse forstås nedrivning, flytning eller lignende. 

Sagsbehandling af lovliggørelsessager bliver ligesom almindelige byggesager pålagt et byggesagsgebyr. 

Det gøres opmærksomt på, at selv om din ejendom står korrekt registeret i BBR, er det ikke ensbetydende at det er lovligt opført.

Lovliggørelsen kan ske på følgende tre måder: 

  • som retlig lovliggørelse
  • som fysisk lovliggørelse
  • eller ved en kombination af både retlig og fysisk lovliggørelse

Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold, har den pligt til at søge forholdet lovliggjort, medmindre dette er af ganske underordnet betydning. Dette fremgår af byggelovens § 16 C, stk. 3. 

Hvornår et forhold er af ganske underordnet betydning beror på en konkret vurdering, men som tommelfingerregel, skal der være tale om ret bagatelagtige forhold for, at et forhold ikke skal lovliggøres. Som eksempel kan det nævnes, at hvis det forhold, der er tilsidesat, ikke påvirker formålet i byggeloven, omgivelserne eller andre interesser, så er forholdet af ganske underordnet betydning. 

Et byggeri kan efter byggeloven være ulovligt ved: 

  • ikke at leve op til byggelovens krav på opførelsestidspunktet eller ved ikke at leve op til vilkårene i en byggetilladelse
  • at være opført uden byggetilladelse eller dispensation
  • at byggetilladelsen eller dispensationen er ugyldig

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. 

Et byggeri er materielt ulovligt, hvis bebyggelsen ikke fysisk er opført i overensstemmelse med de byggelovsregler eller de planmæssige lovgivninger, der er gældende på opførelsestidspunktet, eller hvis bebyggelsen ikke er opført i henhold til den meddelte byggetilladelse. 

Et byggeri er formelt ulovligt, hvis det er opført uden, der på forhånd er indhentet byggetilladelse eller dispensation, som det er foreskrevet i byggeloven. 

Det gøres opmærksomt på, at selv om din ejendom står korrekt registeret i BBR, er det ikke ensbetydende at det er lovligt opført.

Retlig lovliggørelse betyder, at det ulovlige forhold gøres lovligt gennem efterfølgende tilladelse eller dispensation til opretholdelse af tilstanden. Herefter vil tilstanden ikke længere være ulovlig. 

Retlig lovliggørelse medfører således, at et byggeri lovliggøres rent formelt, og det betyder, at byggeriet lovliggøres, uden at der sker fysiske ændringer i byggeriet. 

Retlig lovliggørelse kan som udgangspunkt alene ske i de tilfælde, hvor det ulovlige forhold ville have været lovligt på opførelsestidspunktet, hvis der forud for opførelsen var ansøgt om tilladelse eller dispensation. 

Ud fra hensynet til proportionalitetsprincippet bør den retlige lovliggørelse af en bebyggelse altid vælges frem for den fysiske lovliggørelse, hvis dette er muligt. 

Ved fysisk lovliggørelse bringes den ulovlige tilstand derimod til ophør ved, at byggeriet rent fysisk bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Dette kan ske enten ved ombygning eller nedrivning eller ved en kombination af disse. 

 

Telefontid

Telefontid mandag til fredag 10.00-12.00