Vilde Vejkanter

På kommunens områder bruger vi ikke sprøjtemidler. Udvalgte steder graver vi tørv af og planter vilde, blomstrende planter. På den måde får vi mere varieret natur og liv.

Veltrimmede rabatter og parkanlæg med sprøjtede bede er ikke noget godt miljø for insekter og dyreliv. Det kan se pænt ud men er et grønt ørkenlandskab. Sprøjtegifte er beregnet til at nedkæmpe uønskede insekter og planter. Men giften rammer hele økosystemet. Hvis vi vil have liv og leben og mere mangfoldighed, er vi nødt til at give mere plads til vildskab og utæmmet natur. Det betyder, at vi skal droppe giften, slå mindre græs og lade rabatten blomstre.

I Glostrup Kommune er vi allerede godt på vej. På de kommunale arealer har vi ikke brugt sprøjtegifte siden 1998. Det kan ellers være fristende at fjerne uønsket plantevækst med sprøjten. Men sprøjtegifte kan skade både dyre- og plantelivet på land og i vandmiljøet samt forurene vores fælles grundvand. Derfor bruger vi i Glostrup fx damp til at fjerne planter på byens fortove.

Vi arbejder også med at gøre de kommunale arealer vildere. Det sker blandt andet på cirkelgrunden i Ejby Mose og en række vejkanter og rabatter rundt om i byen. Her graver kommunens Vej og Park tørvelaget af og planter vilde, blomstrende planter. Vi har til formålet fået lavet vores egen frøblanding "Glostrup Blomstereng". Valget af planter i blandingen er truffet ud fra forhold som jordbund og ønsker om at skabe større artsrigdom af planter og dyr. Derfor har vi sørget for, at der er nektar og pollen fra forår til sent efterår.

I parker, rabatter og mange haver er jorden ofte næringsrig. Hvis vi sår frø her, vil skvalderkål, græs og brændenælder hurtigt udkonkurrere de mere nøjsomme blomstrende planter og urter. Derfor skræller folkene fra Vej og Park på udvalgte steder græstørven og øverste jordlag med den næringsrige muld af. Derefter bliver jorden fræset og til sidst plantet til med kommunens engblanding. Se hvordan Vej og Parks maskine skræller græstørven af her. Se på kortet nedenfor, hvilke steder kommunen er gjort vildere.

Planterne i engblandingen "Glostrup Blomstereng" stammer hovedsageligt fra Norden. Det er blandt andet nordiske lægeplanter som røllike, akeleje og fingerbøl. Desuden er der også enkelte spiselige arter som dild, gulerod og ramsløg. En stor del af planterne er vildtvoksende i Danmark. Hjemmehørende arter er vigtige, fordi mange af vores larver, sommerfugle og andre insekter er tilpasset netop disse planter. Vi har dog prioriteret et godt og varieret blomsterflor og næring i hele vækstsæsonen højere end at planterne alle er hjemmehørende.

Engblandingen er udviklet til at være bivenlig. Men der er forskel på, hvilke planter honningbier, enlige bier, korttungede humlebier og langtungede humlebier foretrækker. Det samme gælder sommerfugle og andre bestøvende insekter. Generelt stiger både mangfoldigheden og antallet af insekter i blomsterstriben med antallet af plantearter i frøblandingen. En artsrig blanding giver længere og mere sammenhængende blomstringstid og kan danne fødegrundlag for en mangfoldighed af insekter i de vilde vejkanter.

I alt er der 25 forskellige arter i Glostrup Blomstereng. Der er desuden både enårige og flerårige arter. De enårige sikrer en rig blomstring allerede første år. Derefter tager de flerårige arter over. Efter afblomstring klipper Vej og Park en gang årligt planterne ned til omkring 10 cm over jorden og fjerner afklippet. Det er med til langsomt at udpine jorden og skabe gode vækstbetingelser for urter og planter.