Vild Boligblok

Vær med til at værne om natur og miljø og få vildere, friere og mere farverige fællesarealer i dit boligselskab.

Mange boligselskaber har store, kortklippede græsplæner. Det er kun meget få arter, der trives i disse miljøer. Gødet og veltrimmet græs og sprøjtede bede er ikke noget godt miljø for insekter og dyreliv. Det kan se pænt ud men er ofte et grønt ørkenlandskab. Sprøjtegifte er beregnet til at nedkæmpe uønskede insekter og planter - såkaldte skadedyr og ukrudt. Men giften rammer hele økosystemet. 

Heldigvis kræver det kun få midler at omlægge disse artsfattige arealer til mere livgivende med kriblende, kravlende, flaksende vild natur. Hvor det før i tiden var højeste mode at holde de grønne arealer ekstremt veltrimmede, er det i dag helt anderledes: Der skal være mere vildskab og utæmmet natur. I store dele af landet er staten, kommuner og masser af private allerede i gang med at gøre deres arealer og haver vilde, herunder Glostrup Kommune.

Når man inviterer naturen ind, og lader det hele blive lidt mere vildt, tager det kun ganske kort tid, før man begynder at se flere vilde blomster, buske og træer. Når først der er kommet flere vilde planter til, kommer dyrelivet helt automatisk. Svirrefluer, sommerfugle, guldsmede og fugle skaber hen over det meste af året et vidunderligt og roligt miljø med summen og kvidren. Luften ændrer sig også, giver flere sanseindtryk og føles rarere og renere. Beboerne kan holde picnic omgivet af sprudlende liv og farver eller sætte sig i skyggen af et frugttræ, når det bliver for varmt.

I dag vil folk have liv i deres haver og på fællesarealer. Områderne skal være vildere med buske og træer, der ikke klippes, og mange sår og planter hjemmehørende arter i stedet for udenlandske. Kvas- og stenbunker får lov at ligge som høje til smådyr, vandhuller graves til padder, græsplænen bliver kun slået to gange om året og det afklippede plantemateriale fjernes. Natur og miljø er kommet på mode. Det signalerer overskud, engagement og vilje til at gøre noget for miljøet.

Alle disse tiltag for biodiversiteten kan overføres til boligselskabernes grønne arealer 1:1 – og så er det billigt. Driften af de grønne arealer falder nemlig. Nemmest er at starte med at lade græsset gro. Derefter slår I græsset i 10-15 cm’s højde én gang i foråret (april) og én gang i efteråret (oktober). Lad gerne afklippet ligge et par dage, så de vilde blomster, der er dukket op i plænen, kan smide alle deres frø. Men derefter at fjerne det. På den måde kan I hæmme græsset, så blomsterne får lys og plads, og samtidig fjerne næring fra den næringsrige muldjord. Jo mindre næring, desto bedre er muligheden for at få et rigt plante- og dyreliv med mange, forskellige blomster, insekter og andre dyr.

En anden og muligvis bedre metode er at skrabe det øverste muldlag af plænen, så den næringsfattige råjord blotlægges. Efterfølgende kan I blot lade jorden være og lade naturen flytte ind – den skal nemlig nok komme. Kan I ikke vente, kan I så en frøblanding med mange hjemmehørende planter (uden græs). Det er nemlig ikke nok at sørge for mad til insekterne. De skal også have et sted at lægge æg til deres næste generationer, og det vil de helst på eller i hjemmehørende arter. Kom med på bølgen, udnyt tidens trend og vær med til at bane vejen for andre boligorganisationer. Vis jeres beboere, at I tør gå forrest og slå et slag for biodiversiteten!

Vestergårdens blomstrende regnbede

Vestergårdens grønne tage, regnbede og lille sø er gode eksempler på, hvordan klimatilpasning kan bringe vildere natur ind i byområderne. Regnbedene står i fuldt blomsterflor om sommeren og den lille sø har fast bund, så der altid er vand til gavn og glæde for såvel beboere som dyreliv.