Vild Vestskov

Vestskoven er en plantet skov. De fleste træer er egetræer men der er også bøg, ask, birk, ahorn, løn, el, lind poppel, lærk, gran og fyr m.m. Da egetræerne er dominerende, er skoven præget af en kraftig underbevoksning, hvor underskoven er tættere og mørkere end i en bøgeskov.

I skoven er også et rigt dyreliv. Langt de fleste dyr er kommet til af sig selv. Det gælder musene, der pusler i skovbunden og de egern, der piler op og ned af træernes stammer. I skoven findes også grævlinger og ræve samt en store bestand af rådyr. I søerne er der fisk som aborre, gedde, suder samt karusse. De er kommet med fugle, der har ført fiskeæg med sig.

Vestskoven er en vigtig rasteplads for store fugletræk. Her stopper blandt andet glenter og storke på træk. Mange fugle yngler dog også i skoven. Det gælder alle de almindelige skovfugle samt duehøge, spurvehøge og musvåger. I det åbne land kan man se tårnfalken jage og ved søer og moser kan man i forsommeren ikke undgå at høre nattergalen synge. 

Vestskoven er en statsskov og plejen varetages af Naturstyrelsen. Ideen om en ny skov på Vestegnen opstod i 1930'erne. Det første træ blev plantet i 1967, og siden er der kommet 3 millioner mere til. De forskellige træer i Vestskoven er typisk plantet art for art i hvert sit område og i lige rækker.

Det forsøger Naturstyrelsen nu at bløde op på ved at tilstræbe en mere naturlig sammensætning af træer og buske. Det gør de blandt andet ved at lade naturen gå sin egen gang, når et træ for eksempel går ud. Naturstyrelsen er dog også begyndt at tynde ud i træerne, så de bedste træer får lov at vokse sig store med brede kroner og tykke stammer.

Fordi Vestskoven er en ung skov, er det først nu, man er begyndt at tynde ud. En stor del af det høstede træ sælges som brænde – bl.a. til Avedøreværket. Der er dog også blevet solgt egetræ til egeparket. Vestskoven er dog ikke en produktionsskov. Udover de store skovarealer indeholder Vestskoven store sletter og enge, moser og små og store søer og vandløb.

Naturbeskyttelseslovens formål er at værne om landets natur og miljø. Omkring 10 procent af Danmarks areal er beskyttet gennem naturbeskyttelseslovens § 3. Det er naturtyperne: Søer, moser, ferske enge, strandenge, heder, overdrev og vandløb. Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark . I disse områder, må der ikke foretages ændringer i tilstanden.

Den første naturbeskyttelseslov trådte i kraft den 1. juli 1992. Loven er siden blevet ændret flere gange. Men hovedindholdet i den generelle beskyttelse af naturtyperne i § 3 har  været gældende siden 1992. Beskyttelsen efter § 3 gælder søer og vandløb samt heder, moser og lignende samt strandenge og strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev.

Beskyttelsen består i, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede naturtyper. Beskyttelsesordningen er dog ikke til hinder for, at arealernes hidtidige benyttelse fortsættes. For eksempel kan hidtidig landbrugsmæssig udnyttelse eller forsvarets hidtidige benyttelse af egne arealer og anlæg fortsættes.

Baggrunden for beskyttelsen af naturtyperne er den stadige forringelse og reduktion af udyrkede og ekstensivt udnyttede naturarealer og den trussel, det er mod ønsket om at bevare naturen med dens bestand af vilde planter og dyr samt deres levesteder og som en integreret del af de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier.

Den generelle beskyttelse af naturtyperne er et af de væsentligste instrumenter til at beskytte vores naturområder, der er levesteder for de vilde planter og dyr. Ved at beskytte deres levesteder er vi med til at værne om de danske arter og biodiversiteten. Den generelle beskyttelse af naturtyperne omfatter ca. 10 procent af Danmarks areal fordelt på omkring 238.000 lokaliteter og er dermed et meget vigtigt bidrag til at sikre et økologisk funktionelt netværk af natur.