Affald på institutioner og skoler

Glostrup Kommune har fokus på at genanvende ressourcer. Derfor sorterer vi affald på de kommunale institutioner og skoler.

Emballageaffald udgør en stor del af affaldet på de kommunale institutioner, skoler og ejendomme. For at sikre genanvendelse af emballageaffald indsamler vi affaldet i beholdere. Det øger de indsamlede mængder og forbedrer arbejdsmiljøet for medarbejderne - både dem indenfor og skraldemanden, der henter affaldet. Arbejder du på en skole eller institution, kan du her finde tip til sortering, pædagogisk materiale om affaldssortering samt praktisk information om tømmedage og beholdere.

Miljøstyrelsen har lavet en sorteringsplakat med et overblik over relevante affaldstyper og kriterier for sortering, som I kan printe og hænge op i jeres køkken og andre steder, hvor I sorterer affald. Plakaten er med foto og giver en oversigt over de relevante affaldstyper. Se mere om affaldsordningen for institutioner og jeres beholdere på Glostrup Forsynings sider om affald på institutioner.

Vil I gerne have en vejledning til hver enkelt affaldstype, kan I bruge Glostrup Forsynings sorteringsvejledninger:

Det skal være nemt at gøre det rette. I affaldsskure er det ofte godt med plakater for hver affaldstype med tydelig farve og foto af de forskellige affaldstyper. Her er en række sorteringsplakater lige til at printe og hænge op:

Det kan være både sjovt og lærerigt at inddrage børnene i affaldssorteringen. Børn er tit de bedste ambassadører for miljøet. Lærer vi vores børn at sortere affald i skolen og i institutionen, tager de ofte de gode vaner med hjem. 

Besøg på Vestforbrænding

Vestforbrænding formidlingscenter har en række besøgstilbud for børn fra 0. klasse til 1.g. På Vestforbrænding kan de små besøge minibyen Skraldelev og lære at sortere. Større elever kan besøge det gamle kontrolrum, prøve kræfter i WasteLab, blive klogere på ressourcer og råstoffer i NatureLab og lære om energi, fjernvarme og affaldsforbrænding i PowerLab. Alle forløb involverer praktiske øvelser med fokus på ressourcer, råstoffer, affald, genanvendelse, sortering og energi.

Besøg Glostrup Genbrugsstation

Skoleklasser kan booke et besøg på genbrugsstationen. Her tager pladsformidleren eleverne med på skattejagt i affaldsbunkerne og viser dem eksempler på produkter, som er fremstillet af indsamlede genbrugsmaterialer. Kontakt Martin Jensen for at høre mere: genbrug@glostrupforsyning.dk eller 43 20 80 50. 

Glostrup Forsyning har leveret og sørger for tømning og vedligehold af jeres affaldsbeholdere udenfor. Har I problemer med beholderne, kan I kontakte forsyningen på affald@glostrupforsyning.dk eller 43 20 80 20.

I køkkener og lokaler har Glostrup Kommunes miljøafdeling leveret affaldsbeholderne. Har I problemer med jeres affaldsbeholdere, mangler I beholdere, eller mangler I klistermærker til jeres beholdere, kan I kontakte os på miljo@glostrup.dk eller 43 23 61 60.

Print en tømmekalender, der viser tømmedagene for netop jeres institution og hæng den op i køkkenet, på kontoret eller et andet centralt sted. Se hvordan I henter jeres tømmekalender på Glostrup Forsynings affaldssider.

Mangler I at få tømt jeres beholdere, kan I melde det direkte til vognmanden via Renoweb eller ved at ringe til Glostrup Forsyning på telefon 43 20 80 20.