Drikkevandsområdet er reguleret af miljøbeskyttelsesloven, vandforsyningsloven og jordforureningsloven. De skal sikre, at håndtering af jord og grundvand sker miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Ansvarsfordeling
Ansvaret for drikkevandsforsyningen er fordelt mellem kommunen, forsyningsselskabet og brugere (grundejere):
-
Grundejer: Som grundejer skal du selv stå for drift og vedligeholdelse af vandledningerne på din grund.
-
Glostrup Forsyning: Forsyningen står for drift, vedligeholdelse og renovering af det offentlige vandledningsnet i Glostrup Kommune.
-
Glostrup Kommune: Kommunen har det overordnede ansvar for planlægning og myndighedsbehandling. Vi skal blandt andet udarbejde vandindvindingstilladelser samt vandforsyningsplan og vandhandleplan.
Kommunalbestyrelsen har godkendt leveringsbestemmelser for vandforsyning hos Glostrup Forsynings vandselskab Glostrup Vand A/S. Se mere om vandforsyning, vandindvinding og vandkvalitet i Glostrup på vores side om grund- og drikkevand.