Sådan søger du midler fra fonde

Branding af foreninger

Bliv synlig med Kultunaut

 

Sådan søger du midler fra fonde

Hvordan skal prikken over i'et sidde, hvis du skal lykkes med en ansøgning om midler fra fondene?

At finde netop den fond du skal søge, kan godt være lidt af en jungle. Du skal måske igennem lange beskrivelser, og hvor skal du overhovedet lede?

Der findes sider på internettet, hvor du kan søge efter dit konkrete formål og få en overskuelig oversigt over de fonde, du kan søge. Du finder frem til siderne ved at skrive fx legat eller fondsmidler i din valgte søgemaskine. Så vil du få vist en række mulige, relevante sider. Der er også den mulighed at finde relevante fonde via søgeord for de ting, du gerne vil søge til. Fx "støtte til xxx". Så kan du få nogle søgeresultater, der beskriver, at en bestemt fond har givet støtte til den ting, du også søger støtte til - det kan være avisartikler eller opslag fra foreninger. På den måde ved du, at den pågældende fond giver penge til det, du skal bruge og vil søge til.

Og hvad skal du så skrive i ansøgningen?

Når du skal søge midler fra fonde, er det en god ide at søge til en aktivitet i stedet for at søge til ting. Det kan godt være, at du står og mangler penge til en bestemt fysisk ting for fx at kunne lave dit arrangement. Men i ansøgningen skal du hellere beskrive det formål, som tingen skal opfylde. Fondene vil nemlig hellere uddele midler til formål som udvikling eller forbedring af bestemte områder end til effekter og ting. Helt konkret betyder det, at hvis du gerne vil søge om penge til fx et telt til arrangementer, så skal du skrive i ansøgningen, hvilken værdi det giver deltagerne, at du har et telt til dette arrangement.

Peter Erkman er leder for Køgespejderne og har lang erfaring og stor succes med at søge midler fra fonde. kig med her, inden du kaster dig ud i arbejdet med ansøgningerne.

 

Branding af foreninger

Branding?? Er det ikke kun noget for store internationale virksomheder med forkromede marketingplaner?
Næh, foreninger kan faktisk også gøre brug af branding.

Din forening kan også have glæde af at tænke i branding. Fx når du gerne vil tiltrække og fastholde flere medlemmer eller frivillige, eller når du vil søge penge i en fond. Og det kan gøres ganske simpelt. Det handler om det udtryk din forening har og det aftryk, den efterlader på dem, der kommer i kontakt med den.

Det er vigtigt at være synlig. Det kan fx klares med logo på tøjet. Men det er også vigtigt at sørge for, at det reklametøj, der bliver indkøbt, er af ordentlig kvalitet. For så er der mere sandsynlighed for, at medlemmerne eller de frivillige gider at gå med det - også uden for foreningens rammer. Dermed agerer de levende reklamesøjler og viser din forenings navn alle steder, hvor de har foreningens tøj på.

Hvis du skal brande foreningen for at søge penge fra fonde, kan du få lavet noget lækkert trykt materiale. Det kan fx være foreningen årsberetning, der, udover at vise regnskab, også indeholder nogle fortællinger, der viser, hvor fantastisk din forening er.

Inden du kaster dig ud i det, så hør lige nogle gode tips fra Peter Erkman, som er spejderleder for Køgespejderne. Han underviser i at udvikle foreninger.

 

Bliv synlig med Kultunaut

Kultunaut er en oversigt over alle events, der foregår i Danmark. Du taster selv dit arrangement ind i Kultunauts kalender. Kultunauts brugere kan søge dit arrangement frem i kalenderen via geografi, periode eller genre.

Når du indtaster dit arrangement i Kultunaut, kommer det med i arrangementskalenderen på forsiden af  www.glostrup.dk og i rubrikken Det Sker i Folkebladet for Glostrup og Brøndby.

Er du i tvivl om, hvordan du opretter dit arrangement i Kultunaut, kan du følge guiden her.

(Åbner som pdf)

Vilkår for frivillige

Rammer om samarbejdet

Personalepolitisk retningslinje

Det langvarige samarbejde

 

Vilkår for frivillige

Forsikring

Regner du med, at du automatisk er dækket af foreningens eller kommunens forsikringer, hvis du fx kommer til skade i forbindelse med dit frivillige arbejde? Vær opmærksom på, at det ikke altid er tilfældet.

Ikke alle foreninger har en forsikring, der dækker de frivillige. Spørg foreningen, du arbejder for, om de har en forsikring, der dækker dig. Har foreningen ikke en forsikring, bør du selv have en ansvarsforsikring og en ulykkesforsikring. 

Glostrup kommune har tegnet en forsikring, der dækker frivillige, der løser opgaver i forlængelse af den kommunale opgaveløsning. Det vil sige, at frivillige på kommunens institutioner pr. 2018 er dækket af forsikring.

Følgende institutioner er på kommunens forsikringsliste:

Glostrup Bibliotek
UngeEksperterne i DitRum
Aktivitetscentret Sydvestvej
Ældrecentrene (Hvissinge, Dalvangen og Sydvestvej)
Engtoften
Daginst. Essedalen
UUE
Perlen
Daginst. Fuglekær
Daginst. Perlen
Center for Kultur og Borgerkontakt
Personaleforening GKI og Paletten
Vej og Park

Kommunale institutioner, der har frivillige tilknyttet, men som ikke fremgår af listen, skal skrive til kultur@glostrup.dk. Deres frivillige vil ikke være dækket før de fremgår af listen.

 

Frivillig på overførselsindkomst

Hvis du er på overførselsindkomst (offentlige ydelser) kan dit frivillige arbejde få indflydelse på dine ydelser. Det er derfor vigtigt, at du spørger dem, der udbetaler din ydelse, om det konkrete frivillige arbejde kan have konsekvenser for din ydelse. Bed altid om at få en vurdering på skrift, så der ikke opstår tvivl om arbejdsforholdet senere. Husk også at få en ny vurdering, hvis det frivillige arbejdsforhold ændrer karakter - fx timeantal eller arbejdsdage.

Nogle former for frivilligt arbejde medfører træk i dine dagpenge og efterløn time for time. Andre opgaver må du udføre i et vist antal timer pr. uge, mens du i en lang række opgaver må yde lige så mange timers frivillighed pr. uge, som du har lyst til.

Er du engageret som frivillig direkte under kommunen, skal du være særligt opmærksom på at undersøge dine rettigheder, da frivillighed her kan medføre et fratræk i efterløn, dagpenge og ledighedsydelse. 

Center for Frivilligt Socialt Arbejde har en fin oversigt over regler for frivillige på offentlige ydelser

Hvis du er medlem af en A-kasse kan du orientere dig her.

 

Vilkår for frivillige i Glostrup Kommunes institutioner

Tavshedspligt og underretningspligt

Som frivillig i Glostrup Kommune har du tavshedspligt og underretningspligt

Ansatte i Glostrup Kommune er underlagt Forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Det er du ikke som frivillig, men alle borgere er underlagt straffelovens bestemmelser om uretmæssig videregivelse af personlige oplysninger.

Tavshedspligten omfatter alle oplysninger om personlige, økonomiske, helbredsmæssige og sociale forhold. Det betyder at navne, adresser og alle oplysninger af følsom karakter, du får kendskab til som frivillig, er fortrolige. Som frivillig har du tavshedspligt. Det betyder, at fortrolige oplysninger ikke må gives videre.

Du må gerne fortælle om dagens oplevelser, og hvilke aktiviteter du har sammen med borgerne og andre frivillige, men viden om borgernes personlige forhold skal du holde for dig selv. Tavshedspligten gælder også, hvis du ophører med at være frivillig.

Er du i tvivl, så spørg altid personalet, der hvor du er frivillig.

Nogle institutioner vil bede dig underskrive en erklæring om tavshedspligt.

Underretningspligt
Frivillige har ligesom alle andre borgere underretningspligt. Det vil sige, at hvis du får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, er du forpligtet til at underrette kommunen. Det samme gælder, hvis du får kendskab til, at en gravid kvinde har alvorlige misbrugsproblemer. Hvis du oplever noget, du føler bør indberettes, kan du drøfte det med personalet, der hvor du er frivillig.

Børneattester og straffeattester

I nogen tilfælde vil du blive bedt om at aflevere en straffeattest, før du kan blive frivillig i Glostrup Kommune.

I nogle tilfælde, vil du blive bedt om at aflevere en straffeattest, før du kan blive frivillig i Glostrup Kommune. Det er op til lederen af den enkelte institution eller forening at vurdere, om det er nødvendigt at indhente straffeattester på frivillige.
Vi vil dog altid bede om at se en straffeattest, hvis du i kraft af din frivillighed skal have adgang til andre borgeres hjem eller ejendele. Som udgangspunkt kan du godt blive frivillig i Glostrup Kommune, selvom du ikke har en ren straffeattest. Det er op til den enkelte leder at vurdere, om det forhold, som du er registreret for, har relevans for den opgave, der skal udføres.

Du skal selv bestille den private straffeattest hos politiet.

Skal du arbejde med børn?

Skal du arbejde med børn, indhenter vi en børneattest. En børneattest er en del af straffeattesten, som indeholder oplysninger om seksuelle krænkelser af børn. Du skal give samtykke til, at vi må indhente en børneattest.

 

Rammer om samarbejdet

Kom godt i gang

Inden samarbejdet med de frivillige for alvor går i gang, er der en række emner, som skal drøftes. Det styrker samarbejdet og foregriber eventuelle uenigheder senere i forløbet. En vigtig del af drøftelserne er spørgsmålet om, hvem der gør hvad. Både frivillige og medarbejdere ønsker, at der er en klar linje for, hvilke opgaver der er for de frivillige, og hvilke der er for medarbejderne. Herunder er en inspirationsliste over ting, som I kan drøfte internt og med de frivillige:

  • Hvem er parterne i aftalen, og hvem er kontaktpersonerne?
  • Hvilken type af samarbejde er der tale om, og hvor stort er omfanget?
  • Hvem er målgruppen?
  • Hvem skal gøre hvad i samarbejdet?
  • Hvor skal grænsen gå mellem de frivilliges og kommunalt ansattes arbejde?
  • Hvem har hvilket ansvar og hvilken rolle?
  • Hvordan håndteres eksempelvis tavshedspligt, myndighedsansvar, personfølsomme oplysninger og andet i samarbejdet?
  • Hvornår starter samarbejdet, og hvornår slutter det?
  • Hvilke møder, kontakt og videndeling skal der løbende være i forbindelse med samarbejdet?
  • Hvilke aftaler er der for at stoppe samarbejdet?
 
Når I sammen har udviklet rammerne for et kommende samarbejde, er det en god ide at lave en skriftlig aftale og beskrive nogle fælles retningslinjer for frivillige og for samarbejdet.
 
Hvis samarbejdet betyder, at frivillige har tæt kontakt til udsatte borgere, bør I lave en aftale om tavshedspligt. Hvis den frivillige skal være i kontakt med børn og unge under 15, skal der indhentes børneattester. Skal den frivillige have adgang til borgerens hjem, kan I indhente en straffeattest.
 

Økonomi

Samarbejde med frivillige giver mulighed for at gennemføre projekter, som man ellers ville have svært ved at finde resurser til, men samarbejde med frivillige er ikke gratis. Afhængig af projektet størrelse og omfanget af det frivillige arbejde, kan der være brug for et budget til eksempelvis mødeforplejning, kompetenceudvikling, anerkendelse af de frivilliges indsats (fx julegave, sociale arrangementer) mv.

Det kan også blive nødvendigt at indkøbe materiale/udstyr til de aktiviteter, de frivillige skal stå for.

Derudover kan det være tidskrævende for personalet koordinere samarbejdet mv.

En arbejdsgruppe under MED Hovedudvalget har udarbejdet retningslinjer, som beskriver de grundlæggende principper i samarbejdet mellem frivillige og ansatte i Glostrup Kommune. 

 

Personalepolitisk retningslinje - Principper for samarbejdet

Opgaver, der er nedfældet i lovgivning varetages af ansatte

 Ansatte har ansvaret for, at lovbestemte opgaver løses i overensstemmelse med borgernes rettigheder. Frivillige kan ikke overtage ansvaret for disse opgaver.

Frivillige kan udføre opgaver, der ikke kræver visitation eller registrering

 Frivillige kan varetage opgaver, der ikke er lovbestemte, men som defineres i samarbejde med det ansatte personale. De opgaver, som frivillige varetager, er altså funktioner, som borgeren ikke har retskrav på, men som ses som en ekstra støtte eller omsorg. Derfor er der ikke visitation i forbindelse med frivilliges opgaver, og der føres heller ikke journal.

Frivillige kan ikke pålægges at tage referat i mødet med borgerne

 Fortroligheden mellem borgerne og den frivillige må ikke krænkes ved at kræve referater eller rapporter i forbindelse med kontakten.

Frivillige er underlagt tavshedspligt og har underretningspligt

 Frivillige har tavshedspligt, men har naturligvis pligt til underretning i henhold til lovgivningen. Frivillige bør drøfte særlige situationer omkring svigt, misrøgt, overgreb eller lignende med de ansatte, de er i kontakt med.

Frivillige organiseres enten gennem en forening/organisation/netværk eller direkte i samarbejde med den enkelte institution/enhed.

 De frivillige indgår samarbejdsaftaler enten med en forening/organisation/netværk eller direkte med en institution/enhed således, at der er klare retningslinjer for det frivillige arbejde. Kommunikationen mellem de frivillige og institutionen/enheden foregår enten med de frivillige eller med den forening/organisation/netværk, som den frivillige er medlem af. Frivilliges organisering i en forening eller et netværk giver frivillige større mulighed for udveksling af erfaring og for i fællesskab med andre frivillige at kunne udvikle frivilligt arbejde.

Læs hele den personalepolitiske retningslinjer her.

 

Politikker og strategier

Det kan være en fordel at udarbejde en lokal frivillighedsstrategi og/eller politik, hvis man som institution skal samarbejde med frivillige. Herunder finder du eksempler på strategier/politikker fra institutioner i Glostrup. Har din institution allerede en politik/strategi, vil vi meget gerne have den med på listen. Den kan sendes til kultur@glostrup.dk  

Ældrecenter Dalvangen frivillighedsstrategi

Ældfecenter Dalvangen frivillighedspolitk

 

Det langvarige samarbejde

Motivation

I forberedelse af sin rekruttering kan det være en fordel at sætte sig ind i, hvordan målgruppen af frivillige tænker.  For at vække de frivilliges interesse, skal de kunne se en mening med det frivillige arbejde. De kan være interesserede pga. sagen, læring, værdier, identitet, karriere, kammeratskab, eller indflydelse. Hvis I allerede har frivillige tilknyttet, kan I spørge, hvad der motiverer dem.  Eksempler på hvad der kan motivere til at blive frivillig: 

  • Socialt samvær med andre
  • Nyt personligt og fagligt netværk
  • Mening med dagligdagen
  • Tilfredsstillelse ved at hjælpe/ gøre en forskel
  • Personlig udvikling
  • Erfaring til CV’et
  • Nye evner og kompetencer 
  • Gllæden ved a skabe resultater
I kan gøre det attraktivt at blive frivillig hos jer ved at tydeliggøre, hvad man som frivillig opnår.

Anerkendelse

Frivillige får ikke løn for deres arbejde, men motiveres af andre faktorer. Hvis I ønsker at fastholde de frivillige, som er tilknyttet jeres institution, er det vigtigt at anerkende deres arbejde og sikre fortsat motivation.  Tænk over, hvad der motiverer jeres frivillige eller spørg dem!  Hvis de motiveres af socialt samvær, kan I lave et årligt arrangement for de frivillige.  Motiveres de af lysten til personlig og faglig udvikling, kan I tilbyde kurser (evt. sammen med personalet) og give særlige ansvarsområder fx organisering af de frivillige.  Medindflydelse på egne opgaver har også stor betydning for mange frivillige. Vis de frivillige, at I værdsætter deres bidrag - nogen gange behøver man bare sige tak for hjælpen.
 

Værktøjer

Metode til dialog om frivillighed

Dialogmodellen handler om at tænke i fordele og ulemper ved samarbejdet med frivillige ud fra fire perspektiver, som repræsenterer de vigtigste deltagere i samarbejdet.

Frivillighed på skoleskemaet

Frivillighed på Skoleskemaet er et nyt undervisningskoncept om frivillighed, kreativitet og innovation. Konceptet består af et gennemarbejdet ”kit” med katalog, drejebog, diverse materialer, værktøjer mv. som frit kan downloades fra Center for frivilligt socialt arbejdes hjemmeside. Frivillighed på Skoleskemaet er udviklet af Vallensbæk Kommune i samarbejde med Center for frivilligt socialt arbejde og afprøvet og er testet i fem folkeskoleklasser fra 7.- 9. klasse.

Skabeloner

Samarbejdsaftale og velkomstbrev

Forslag til Samarbejdsaftale mellem frivillige og institutioner samt velkomstbrev (bilag til samarbejdsaftale) som byder frivillige velkommen i institutionen

 

Mange institutioner oplever, at få henvendelser fra personer, som på eget initiativ ønsker at være frivillige på institutionen. For andre kan det være en vanskelig opgave at få frivillige til at engagere sig. Men fælles for alle gælder det, at hvis man ønsker et bæredygtigt frivillighedsmiljø er det nødvendigt at arbejde bevidst med rekruttering. 

Det kan hjælpe at tænke over, hvem der kan være resurser i forhold til jeres arbejdsplads. Det betaler sig at have en dør åben og invitere til aktiv deltagelse.

Her er nogle ideer til, hvordan I fx kan gribe det an:  

  • Inviter naboerne ind på institutionen
  • Overvej om der findes ressourcestærke ældre, der har lyst til at hjælpe netop jeres målgruppe
  • Overvej om der er opgaver, som er studierelevante for studerende
  • Lav et netværk af tidligere medarbejdere på pension
  • Kig i Foreningsoversigten og se, om nogle foreninger arbejder med de samme temaer/målgrupper
  • Arbejd for at aktivere dem, der allerede har deres gang på stedet, fx pårørende 
  • Rekruttering af frivillige til konkrete opgaver kan også ske ved at slå frivillige ”stillinger” op på fx www.frivilligjob.dk, egen hjemmeside eller Facebook.

I forberedelse af rekrutteringen kan det være en fordel at sætte sig ind i, hvordan målgruppen af frivillige tænker.  For at vække de frivilliges interesse, skal de kunne se en mening med det frivillige arbejde. De kan være interesserede pga. sagen, læring, værdier, identitet, karriere, kammeratskab, eller indflydelse. 

Hvis I allerede har frivillige tilknyttet, kan I spørge, hvad der motiverer dem. Skriv gerne til kultur@glostrup.dk med gode historier, som andre måske kan blive inspireret af.