Byggeriets regler

Når du ansøger om byggetilladelse skal du benytte Bygningsreglementet BR18.

Du skal søge om byggetilladelse digitalt via Byg og Miljø. Glostrup Kommunen behandler byggesager i henhold til gældende bygningsreglement. Vær opmærksom på nye regler vedrørende brand og konstruktion i Bygningsreglementet BR18. Det har betydning for dig, hvis du skal ansøge om byggetilladelse til bebyggelse i konstruktionsklasse 2-4 samt for bygninger i brandklassen 2-4. Du kan læse mere om de nye regler på nedenstående links:

Lokalplaner og servitutter

På visse områder kan kommunen fastsætte strammere eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver. Det sker ved, at kommunen vedtager en lokalplan. Find lokalplanen for dit område på vores side om lokalplaner.

Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller grund i dine tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer. Find tingbogsattester og tinglyste dokumenter på Tinglysning.

Udregn bebyggelsesprocent

Husk at din bebyggelsesprocent skal udregnes efter din lokalplans vedtagelses-tidspunkt. Find beregningsreglerne i det bygningsreglement, der var gældende, da din lokalplan blev vedtaget. Se historiske bygningsreglementer på Bygningsreglementet.dk. Vær opmærksom på, at det kun er beregningsreglerne for bebyggelsesprocent du skal finde i det historiske bygningsreglement. For øvrige forhold gælder Bygningsreglementet BR18. Har du spørgsmål eller er i tvivl om, hvilket bygningsreglement du skal vælge, kan du kontakte: byg@glostrup.dk

Byggeloven gælder for opførelse, ombygning og nedrivning af bebyggelsen og har til formål, blandt andet, at sikre sikkerhed og sundhed i byggeriet samt fremme tilgængelighed og klimavenligt byggeri.

Bygningsreglementet er en bekendtgørelse under byggeloven og opstiller konkrete krav til byggeri, som sikrer, at byggelovens formål imødekommes. Bygningsreglementet gælder for de fleste former for bygninger og konstruktioner. Bygningsreglementet angiver ikke hvordan man bygger, men angiver et minimumsniveau for byggeriets egenskaber. 

Ud over byggeloven og bygningsreglementet kan der være anden lovgivning, som er relevant i forbindelse med byggearbejde.

Det kan være planloven, som blandt andet regulerer byggeri i landzone og i lokalplanlagte området, eller miljøbeskyttelsesloven som blandt andet varetager naturområder, håndtering af regn- og spildevand.

Det er bygningsejer, der har ansvar for at overholde alle relevante love, men du kan få vejledning hos kommunen om hvilke lovgivning, der er relevant i forbindelse med dit byggeprojekt.

I praksis er det den enkelte kommune, der behandler byggesager i kommunen og udsteder byggetilladelse og eventuel dispensation.

Kommunen behandler byggesager i henhold til bygningsreglementet, men på visse områder kan kommunen fastsætte strammere eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver, og det sker ved, at kommunen vedtager en lokalplan.

Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller grund. Den slags begrænsninger fremgår af tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer, som fremgår af en udskrift fra tingbogen.

Ansøgning om byggetilladelse skal indsendes digitalt til kommunen via ansøgningsportalen Byg og Miljø. Hvis du på grund af særlige forhold ikke kan anvende det digitale ansøgningssystem, kan du få hjælp hos kommunen. Har du spørgsmål til din byggesag, skal du henvende dig til kommunen.

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en bolig, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring. En byggeskadeforsikring løber i 10 år, og er uopsigelig i denne periode. Forsikringen træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.

Byggeskadeforsikringen gælder for byggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse.Forsikringen skal tegnes af den professionelle bygherre, når der opføres ny helårsbeboelse eller ombygges eksisterende bebyggelse til ny helårsbeboelse, og hvor ombygningen er væsentlig .

Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidig og i de tilfælde, hvor du som forbruger ejer grunden i forvejen.

Det er den professionelle bygherre, som du har indgået aftale med, der skal tegne en byggeskadeforsikring, også selvom bygherre betinger sig, at du selv skal indgå aftaler med en eller flere nærmere angivne entreprenører om opførelsen af en del af din bolig.

Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.

Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis på grund af Skatteministeriets regler om skattepligt.

Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.

Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet

Undtagelser

Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:

  • Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – det vil sige med tilmelding til folkeregistret.
  • Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
  • Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
  • Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.

Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.

Telefontid

Telefontid mandag til fredag 10.00-12.00