I/S Vestforbrænding, Bestyrelsen

I/S Vestforbrænding håndterer omkring 1 million tons affald om året, godt halvdelen bliver afbrændt på anlægget i Glostrup, mens resten går til genanvendelse og en lille del til deponi. Der er ca. 320 ansatte, der tager sig af mange typer opgaver på affaldsområdet, som eksempelvis:

  • Administration og drift af affaldsordninger
  • Affaldsbaseret kraftvarmeproduktion
  • Distribution af affaldsbasseret fjernvarme
  • Rådgivning, forskning, udvikling og innovation på affaldsområdet
  • Læring og oplevelse.

Derudover driver I/S Vestforbrænding Danmarks største affaldsbaserede kraftvarmeanlæg, 9 genbrugsstationer, 1 anlæg til omlastning i Frederikssund og 1 modtageanlæg til omlastning i Frederikssund.

Bestyrelsen er I/S Vestforbrædings besluttende myndighed. Arbejdet som bestyrelsesmedlem vil omfatte ca. 6 bestyrelsesmøder om året.

  • Kasper Damsgaard
    (personlig stedfortræder: Søren Enemark)

I/S Vestforbrænding er et interessentskab, som er ejet af 19 kommuner. Hver af de deltagende kommuner vælger 1 medlem til bestyrelsen tillige med 1 personlig suppleant, der er berettiget til at indtræde ved et medlems lovlige forfald.

Bestyrelsens medlemmer og disses suppleanter udpeges af og blandt medlemmerne af interessentkommunernes kommunalbestyrelser. Valgperioden følger den kommunale valgperiode.

I/S Vestforbrændings vedtægter §10 af 8. marts 2012.