Logopæder

Logopædiske forløb

Uanset om udfordringen handler om dit barn eller en gruppe af børn, vil vores første tilgang oftest være af konsultativ karakter. Det betyder, at vi arbejder med både forældre og de fagpersoner, der har en tæt kontakt til dit barn eller gruppen. Formålet med forløbet er at støtte de voksne, der er omkring barnet, i at handle på nye måder, der giver barnet nye rammer og dermed forbedre barnets forudsætninger for at udvikle sig. Disse vejledningsforløb laver vi både på almenområdet og på specialområdet.

Formålet med den logopædiske vurdering er at sikre dit barns sproglige udvikling og trivsel. Hvis der er behov for at logopæden tester barnet sproglige udvikling udarbejdes der en logopædisk vurdering for at afdække hvor barnet er i sin sproglige og kommunikative udvikling, samt om der er behov for intervention. LPV’en er et dokument til jer forældre, der beskriver bl.a. hvad barnet lykkes med, hvad den logopædiske observation viste, hvilke test der er anvendt til at teste barnets sprog og resultatet heraf, samt en beskrivelse af det videre forløb. LPV’en udarbejdes efter hver ny testning, så vi hele tiden har et opdateret dokument, men den seneste udvikling, på barnet.

Sprogunderstøttende tiltag i dagtilbud og på skole

Logopæderne bistår dagtilbud og skole med både Rambølls SprogTrappe 0-6 år og den obligatoriske sprogvurdering og tilbyder sparring på resultaterne, samt hvordan der kan arbejdes med dem i hverdagen for at fremme børnenes sproglige udvikling.

Sprogtrappe

Formålet med SprogTrappen 0-6 er at give dagplejere og det pædagogiske personale i dagtilbud et kvalificeret og målrettet materiale til at vurdere det enkelte barns sproglige kompetencer.

Materialerne har til hensigt at synliggøre det enkelte barns sproglige ressourcer og vanskeligheder, for på baggrund heraf at kunne iværksætte målrettede og systematiske pædagogiske indsatser. Sprogtrappen indeholder 6 parameter: Formelt sprog, funktionelt sprog, legeudvikling, fælles opmærksomhed, kognition og relationer og socialt samspil.

Sprogvurdering

Sprogvurderingerne anvendes ligeledes som afsæt for forældresamtaler, hvor forældre inddrages i forhold til sprogstimulering i hjemmet og i dagtilbuddet.

Herudover inddrages resultaterne ved overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave og fra dagtilbud til skole, så samarbejdet omkring barnets sproglige udvikling understøttes bedst muligt, og er med til at skabe sammenhæng for barnet.

Resultaterne af sprogvurderinger skal ses som et kvalificeret øjebliksbillede af barnets sproglige kompetencer og anvendes som led i en helhedsvurdering af det enkelte barn.

Sprogstimulering 

Tilbyd barnet et sprog, der matcher barnets niveau

Taler vi på et niveau, som er meget højere end barnets sproglige niveau, gør vi det svært for barnet at lære sprog af os. Hav derfor altid barnets sproglige niveau in mente, når du taler med det og tilpas dit eget sprog, så det matcher barnets niveau. Barnets sproglige niveau kan fx afhænge af:

  • Hvor lange sætninger barnet producerer.
  • Barnets taletempo.
  • Hvor lang tid barnet bruger på at opfatte talt sprog samt til at udtrykke sig.
Vær ansigt til ansigt

Vær ansigt til ansigt med dit barn, når I taler sammen, og vis med kropssprog og mimik, at du er oprigtigt interesseret i at tale med dit barn.

Følg dit barns interesse

Børn lærer sprog ved at tale med andre. Derudover er det lettest for barnet at blive interesseret i sproget, hvis det handler om noget, de er interesserede i. Følg derfor dit barns interesse og tal om det, dit barn er optaget af. Skifter dit barns interesse midt i en samtale, så slip det I var i gang med, og tal med om det nye. der optager barnet. 

Undgå ”testspørgsmål”

Undgå for mange ”testspørgsmål”, når du taler med dit barn, som fx ”Hvad er det?” eller ”hvad farve er det? Kommenter i stedet og sig fx ”Se en fugl” eller ”wow, du tegner med blå farve”.

Giv tid

Giv tid til at få øje på barnets udspil, samt tid til at barnet kan nå at svare, når I taler sammen.

Gentag

Barnet har brug for mange gentagelser af de samme ord for selv at kunne bruge ordene. Gentag derfor de ord, dit barn er optaget af, mange gange. 

Benyt indirekte korrektion

Benyt gerne indirekte korrektion, hvis barnet udtrykker sig sprogligt forkert. Hvis barnet fx siger ”stor vovov”, så siger den voksne fx ”ja, stor hund”. På denne måde anerkender du indholdet i dit barns ytring, samtidig med at du viser det, hvordan det kan sige det korrekt.

Udvid

Udvid barnets sætninger. Hvis barnet fx siger ”stor hund” kan den voksne sige ”ja, en stor hund, der løber”.

Understøt visuelt

Hjælp dit barn til bedre at forstå det du siger, ved hjælp af tydeligt kropssprog, pegning, gestik og mimik.

Børn lærer de ord, som de introduceres til. Tal derfor med dit barn om de ting I ser og oplever sammen.

Sprog/ord læres i samspil

Konteksten er vigtig. Tal om det I er sammen om og kan se, fx frugterne i supermarkedet. Det kan være for abstrakt at tale om noget, der ikke er til stede.

Følg barnets interesse og gentag ord barnet er optaget af

Sæt ord på det barnet er optaget af. Barnet viser måske med pegning, hvad det gerne vil have, at du benævner. Barnet kan også spørge ”a’ det?” mange gange til det samme. Bliv ved med at svare barnet, ved at give barnet ordet for det barnet er optaget af.

Brug et varieret ordforråd

Undgå at bruge for simple ord, når du taler med dit barn. Giv i stedet barnet præcise ord for det i taler om. Brug fx ordene lænestol, skammel, kontorstol, taburet, solstol -ikke bare stol.

Undgå babysprog

Undgå at bruge babysprog når du taler med dit barn. Undgå fx ord som muh-ko eller en vovov, men kald det i stedet en ko og en hund. Undgå ligeledes at ”adoptere” dit barns søde, men forkerte, udtale af forskellige ord. Selv om det lyder sødt, når dit barn fx kalder en kat for en tat, lærer barnet ikke at sige ordet korrekt, hvis de voksne ikke viser barnet, hvordan den korrekte udtale lyder.

Brug overbegreber

Brug over– og underbegreber, når du taler med dit barn, fx dyr (herunder safaridyr, bondegårdsdyr, havdyr), møbler, køretøjer. Dette hjælper dit barn til at få et mere nuanceret ordforråd.

Introducer og forklar betydningen af nye ord

Hjælp dit barn til at forstå betydningen af nye ord, ved at forklare det på et niveau barnet forstår, og relater det til noget barnet allerede kender.

Læs bøger med dit barn

Det talte sprog forsvinder hurtigt, men i bøger kan barnet få de samme ord gentaget mange gange, og barnet kan selv pege på de ord det ønsker at høre ekstra mange gange. Dette hjælper barnet til at få ordet ind i barnets ordforråd.

Vær en god talemodel -tal langsomt, hold pauser og brug enkle sætninger.

Vent med at svare og giv tid til at tænke. Din egen langsomme og afslappede tale, vil være langt mere effektiv end kritik eller råd som ”tag det roligt” eller ”prøv igen langsomt”.

Giv dig god tid i samværet med barnet.

Vis at du har tid til at høre på barnet, og hvis ikke du har tid, så sig det. Afsæt tid hver dag, hvor du giver dit barn din fulde opmærksomhed. Denne stille og rolige tid kan styrke dit barns selvværd.

Reducer de sproglige krav ved at begrænse antallet af spørgsmål, du stiller dit barn.

I stedet kan du kommentere på det, dit barn siger.

Hold naturlig øjenkontakt.

Vis med dit ansigtsudtryk og kropssprog at du lytter efter indholdet af det, dit barn siger og ikke måden, det lyder på.

Tal efter tur og lad være med at rette, afbryde eller sige ordene for barnet.

Børn, og især de børn der stammer, finder det meget lettere at tale, når der kun er få eller ingen afbrydelser. Barnet har brug for tid og ro til at kunne formulere sig.

Tal med barnet om stammen.

Kommenter stammen, vurder ikke. Du kan fx sige ”jeg kan høre din mund driller lige nu”, ”pyt med det, bare du får sagt, det du vil”, ”det er mærkeligt med stammen, nogle gange er den der og nogle gange er den der ikke”.

Det vigtigste af alt er at vise du accepterer barnet som det er.

Understøt dit barn uanset, om det stammer eller ej.

Lad dit barn ”læse” bogen på sin egen måde

At læse historier er en anledning til samtale, ikke en situation, hvor barnet bare sidder og lytter. Lad barnet selv vælge bogen, holde den og vende siderne. Lad barnet få tid til at kigge på billederne, og vent og se, hvad barnet gør eller siger. Brug mest tid på de sider barnet er interesseret i, og fortæl hvad barnet peger eller kigger på.

Der er mere end én måde at læse en bog på:
  • Det er ikke nødvendigt at begynde foran i bogen.
  • Man kan godt springe sider over – eller lade være med at læse bogen færdig.
  • Man kan nøjes med at tale om billederne og lade være med at læse teksten.
  • Læs gerne den samme bog igen og igen – og somme tider flere gange i træk.
Giv dit barn lejlighed til at tage sin tur – igen og igen

Det skal ikke kun være dig som kommunikerer. Tænk ikke på læsning som noget du gør for dit barn, men som noget du gør sammen med dit barn.

Lav om på ordene i bogen

Gør dig fri af teksten og fortæl historien med enkle ord, som er lettere for dit barn at forstå og gentag dem flere gange.

Brug de fire F'er

Det er vigtigt at bruge få ord af gangen, når man læser. Brug derfor kendte ord og korte sætninger som kan hjælpe dit barn til at forstå og lære

Fremhæv vigtige og spændende ord og brug lydeffekter til fx lyde fra dyr og biler. Gør historien levende ved at bruge forskellige stemmer for de forskellige personer.

Gå forsigtigt og langsomt frem -fortæl historien i et roligt tempo så bliver det lettere for dit barn at forstå ordene, og det får tid og lejlighed til selv at byde ind i samspillet.

Forklar og vis, hvad ordene betyder ved at pege på billederne, når du taler om dem, og ved at bruge tegn. Brug legetøj til at gøre historien levende, og brug tingene på same måde, som personerne i historien. Illustrer også gerne handlingen ved hjælp af krop og ansigtsudtryk så det bliver rigtig interessant.

Gentag, gentag, gentag

Børn elsker at høre de samme historier igen og igen – selv længe efter at du er blevet træt af dem. Hver gang læser en historie, har du mulighed for at gentage de samme ord og sætninger, og barnet får lejlighed til at sige noget, om det I læser, og efterligne ordene. Jo flere muligheder dit barn har for at sige noget til dig om det, der sker i bogen, og jo mere barnet hører dig gentage nogle af ordene, jo mere vil dets ordforråd vokse.