Kollektiv Transport




Glostrup Kommune er et trafikknudepunkt og der er gode muligheder for at benytte kollektiv transport. Se oversigten for placering af busserne på stationen her og find køreplaner, trafikinformation, priser mv. på Din Offentlige Transport (DOT)

I alle Movias almindelige busser kan du tage cykel eller el-løbehjul gratis med. Dog må du ikke medbringe cykel eller el-løbehjul i bussen på hverdage mellem kl. 07.00-09.00 og 15.30-17.30 på buslinjer 1-100 og i S-busser. 

Servicebussen er et særligt tilbud til ældre og gangbesværede, men er selvfølgelig åben for alle. Den forbinder en række udvalgte steder i kommunen som ældreboliger, pleje- og aktivitetscentre, rådhus, bibliotek, indkøbscentre og stationen. Stoppestederne er placeret, så passagererne skal gå kortest muligt. Dog er det ikke muligt at medbringe cykel eller elløbehjul. 

Handicapvenlig indretning

Servicebussen er mindre end en normal bus. Gulvet i bussen er lavt og plant og indstigningen er i niveau med fortovet, så det er let at komme ind og ud. Der er mange holdestænger og stopknapperne sidder lavt, så siddende kan nå dem. Bussen har plads til to kørestole, som let kan køres ind i bussen via en rampe. Køreplanen er tilrettelagt, så der er god tid og chaufføren kan hjælpe undervejs. Bussen kører ikke før alle er på plads

Faste stop og vinkestop

Nogle steder på ruten stopper servicebussen ved faste stoppesteder. Andre steder er der såkaldte vinkeområder, hvor bussen stopper efter behov. I vinkeområder skal du blot give tegn til chaufføren, hvis du vil med. Se rutekort for servicebus 847og køreplan for bussen her.  

Servicebussen er gratis at benytte.

Linje B og BX stopper begge på Glostrup Station. De kører mellem henholdsvis Farum og Høje Taastrup samt Østerport og Høje Taastrup. Find information på DSBs hjemmeside.

Byggeriet af letbanen påvirker trafikken i og omkring Glostrup. Letbaneprojektet er næsten i mål. Prøvekørsler af toget opstarter medio 2024 og de sidste arbejder med belægninger, kantsten, signaler og andet på de omlagte veje forventes afsluttet inden udgangen af 2024.

Ønsker du at vide mere om letbanearbejdet eller modtage information omkring fremtidige trafikomlægninger kan du gøre det her.

Team Trafik