Digital svindel
Du kan møde digital svindel på mange måder; det kan være i mail, sms'er og når du handler på nettet. På sikkerdigital.dk kan du lære mere om de forskellige typer svindel. Du kan også blive klogere på, hvordan du beskytter dig.
Identitetstyveri
Identitetstyveri er når andre misbruger dine oplysninger. Det kan være til at optage lån, tømme din bankkonto eller bruge dit navn til at chikanere dig eller andre.
Phishing eller smishing
Falske beskeder i mails og sms'er (phishing og smishing) er trick til at franarre dig personlige oplysninger.
Gode råd
Tjek mail og søg på telefonnummeret
Ingen myndigheder eller virksomheder vil nogensinde bede dig om at sende eller indtaste følsomme oplysninger direkte eller via et link.
Udlever aldrig kodeord eller dit NemID til nogen
HVIS du bliver bedt om at hente en fil, udlevere oplysninger, overføre penge eller logge ind via direkte link NU, så lægger du på eller sletter beskeden.
Gå altid via myndigheden eller virksomhedens hovedside
Hvis du modtager et mystisk link på mail eller sms skal du ikke klikke videre men i stedet gå via organisationens hoved hjemmeside.
Kodeord og login
Udlever aldrig dit NemID til nogen - dit NemID er kun dit. Du må heller ikke gemme billeder af dit NemID eller sende enkelte koder til nogen.
Læs mere om digital svindel på sikkerdigital.dk