Støtte og vejledning hvis du – eller din partner – har en efterfødselsreaktion

Mellem 10 og 15 % af alle nybagte mødre og op mod 7 % af de nybagte fædre får en efterfødselsreaktion. Hvis du tror, at du selv – eller din partner – har en efterfødselsreaktion, kan du kontakte din egen læge eller sundhedsplejersken. Sundhedsplejersken kan tale med dig/jer om problemerne – og hun kan også fortælle om de muligheder Sundhedsplejen har for at hjælpe jer.

Mange forældre – både mødre og fædre – får en efterfødselsreaktion. Det er en glædelig begivenhed at få et barn, men samtidig oplever mange nybagte forældre, at det er en stor omvæltning og et stort ansvar at få et barn. Både graviditeten og fødslen sætter gang i en forandring i jeres familie. I ugen efter fødslen oplever mange humørsvingninger, træthed og at have let til tårer. For nogle forældre fortsætter dette ud over de første en-to uger. Det er ikke nødvendigvis kun en belastning for den mor eller far, der er ramt – det kan også være en belastning for hele familien. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved problemet.

Der findes ikke en enkelt forklaring på, hvorfor mange forældre får en efterfødselsreaktion. Det kan skyldes stress i forbindelse med en svær graviditet, en hård fødsel, ændret hormonbalance for mødrenes vedkommende, mangel på søvn, et sygt barn, sorg, ubearbejdede minder fra barndommen, problemer i parforholdet, store krav til sig selv, sociale begiveheder eller tidligere depression.

Det er forskelligt fra person til person, hvordan en efterfødselsreaktion kommer til udtryk. Der kan være mange forskellige symptomer, for eksempel:

  • Føle sig nedtrykt, trist og have let til tårer uden egentlig at vide hvorfor
  • Mangle lyst og interesse for sine omgivelser
  • Mangle energi og være meget træt
  • Have svært ved at falde i søvn, sove uroligt og vågne tidligt
  • Miste appetitten og tabe sig eller trøstespise
  • Have svært ved at koncentrere sig og huske dårligt
  • Mangle selvtillid og være nærtagende
  • Skyldfølelse og selvbebrejdelser
  • Manglende lykkefølelse
  • Være bekymret for ikke at være en god nok mor eller far
  • Være bange for at gå ud, være alene, specielt bange for at være alene med barnet
  • Have skræmmende tanker om at skade sig selv eller barnet
  • Forsøge at skjule sine følelser og tanker for omgivelserne
  • Angst for at miste kontrollen over sig selv
  • Oplevelse af forladthed, være jaloux på barnet og føle vrede
  • Lav frustrationstærskel, trække sig fra hjemmet, være urolig i kontakten med barnet, have svag impulskontrol, isolere sig og kaste sig over opgaver, arbejde eller sport, gå mere i  byen, begynde at dulme sin uro med misbrug.

Hvis du tror, du har en efterfødselsreaktion, kan du kontakte din sundhedsplejerske og drøfte med hende, om det kunne være relevant at komme med i vores samtalegruppe for mødre med efterfødselsreaktioner. Du kan også ringe til faglig koordinator af Sundhedsplejen Jane Engborg tlf: 2920 5891.

 
 

Formålet med gruppen er, at I får mulighed for at møde andre mødre i samme livssituation. I får mulighed for at udveksle erfaringer og støtte hinanden. Vi taler også om, hvad der påvirker ens identitet som mor – blandt andet håb, forventninger, drømme, erfaringer og livsbegivenheder. Og så arbejder vi med at bryde uhensigtsmæssige tankemønstre.

  • Vi mødes onsdage i ulige uger klokken 12.00-14.00 i Familiehuset i Fritidscenteret, Christiansvej 2, 2600 Glostrup
  • Du må selvfølgelig meget gerne tage dit barn med
  • Du kan være tilknyttet gruppen i en kortere eller længere periode – dog højst til barnet er 1 år
  • Der skal være minimum to deltagere i gruppen – og der kan maksimalt være seks
  • Gruppen er åben – det vil sige, at der løbende kan komme nye deltagere
  • Alle i gruppen har tavshedspligt.
Sundhedsplejen

Telefontid Sundhedsplejen

Telefontid alle hverdage kl. 12-13