Grøn Trepart
Opgaver
Med Aftale om et Grønt Danmark og Aftale om Implementering af et Grønt Danmark får kommunerne ansvaret for planlægning og implementering af arealomlægningsindsatsen. Kommunernes opgave forankres i lokale treparter, der tager udgangspunkt i de eksisterende vandoplandsstyregrupper (VOS’er).
Glostrup Kommune er medlem af to lokale treparter, ”Øresund” (hvor Fredensborg Kommune besidder formandskabet) og ”Køge Bugt” (hvor Køge Kommune besidder formandskabet). Holbæk Kommune varetager sekretariatsbetjeningen for begge. At Glostrup også er med i ”Øresund” skyldes, at Harrestrup Å’s afløb i Kalveboderne henregnes til ”Øresund”.
Sammensætning
Hver lokal trepart består af følgende medlemmer:
- 1-2 repræsentanter for hver kommune i oplandet, heraf mindst 1 politisk repræsentant
- 1-2 lokale landbrugsrepræsentanter
- 1-2 lokale repræsentanter for lokale naturorganisationer
- 1 repræsentant fra Naturstyrelsen.
Udvalgets medlemmer
For ”Køge Bugt”
Helle Bager Nielsen
(personlig stedfortræder: Thomas Eggert Sørensen).
Torben Martinsen
(personlig stedfortræder: Piet Papageorge Timmermann
For ”Øresund”
Emilie Borch Sloth
(personlig stedfortræder: navn følger)
Thomas Eggert Sørensen
(personlig stedfortræder: navn følger)
Hjemmel
Den lokale organisering af omlægningsindsatsen er aftalebaseret og udmøntes ikke i love og bekendtgørelser. Grundlaget er:
- Aftale om et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening den 24. juni 2024
- Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre den 18. november 2024
- Kvælstofindsatsbehovet fastlægges i statens reviderede vandområdeplaner 2021-2027, som blev sendt i høring den 20. december 2024.