Events

Glostrup er smækfyldt med spændende, sjove, nye og tilbagevendende events.

FORENINGSKONFERENCE 2024

 

 Temaet er Lederskab i forandring

 - hvordan skaber vi rum for nye generationer?

 

Sted: Konferencen afholdes lørdag den 9. marts 2024 i Aktivitetscentret, Sydvestvej 10-12 

Program:

Tid

Begivenhed

Hvem

Kl.   8.15

Registrering og morgenmad
Lokale: Caféen

CFIK

Kl.   9.00

Velkomst ved formanden for Folkeoplysningsudvalget

Borgmesteren byder velkommen
Lokale: Fællessal
Programpræsentation

Anne Tinghus

Kasper Damsgaard

CKIF

Kl.   9.30

Børn og unges sociale form til at tilgå, indgå i og facilitere gode fællesskaber i fritiden

Lokale: Fællessal

Ayse Kosar Larsen

Kl. 10.30

Frivillige unges engagement og succesfulde hold
Lokale: Fællessal

Dan Kornbek Christiansen

Unge fra Glostrups
foreningsliv

Kl. 11.30

Workshoprunde A

 

-   Fokus på viden og ledelsesopgaver, der skaber plads til flere unge

Nye kræfter i bestyrelsen

Ved Esther Rygaard

Lokale: 1

 

For bestyrelsen, der ønsker flere i bestyrelsen eller foreninger, der ønsker flere deltagere eller medlemmer.

·     Rekruttering af nye til bestyrelsen/ledelsen.

·     Er der reelt plads til nye i vores bestyrelse?

·     Hvordan rekrutterer vi de rettet til opgaven?

Obs. Denne workshop tager udgangspunkt i alle målgrupper og aldre.

Plads til nye generationer

Ved Ayse Kosar Larsen

Lokale: Fællessal

 

For trænere, ledere og aktivitetsledere, der ønsker at få flere frivillige involveret.

 

·       Hvordan involveres nye?

·       Hvordan nedbrydes barrierer for deltagelse?

·       Er der plads til nye i vores forening? Og kan de få deres motivationsfaktorer tilfredsstillet?

Strategiudvikling

Ved Poul Danborg

Lokale: 2

 

For ledere, der arbejder med eller gerne vil i gang med strategiudvikling

 

·       Hvilke erfaringer har I med strategi?

·       Hvorfor skal vi have en strategi?

·       Hvad er en strategi i foreningsregi?

·       Hvordan skaber vi en strategi for en involverende kultur i foreningen?

Kl. 12.30

Frokost
Lokale: Caféen

 

 

 

 

 

Kl. 13.30

Styrken ved forskellighed - fokus på diagnoser

Lokale: Fællessal

Inspiration til arbejdet med unge på en sjov måde

Mads Marius

Kl. 14.45

Ungeindsats
Lokale: Fællessal

Få de unge til at sige ”ja tak” til at være frivillig

Christian Sloth

Kl. 15.30

Kaffepause
Lokale: Caféen

 

Kl. 16.00

Workshoprunde B

 

– Fokus på konkrete tiltag og handling

Ungeinvolvering
– hvordan gøres det i praksis?

Ved Christian Sloth

Lokale: Fællessal

For ledere eller foreninger, der ønsker, at flere unge frivillige tager ansvar.

·    Konkrete eksempler fra foreninger, hvor det er lykkes at involvere unge.

·    Deltagerne vil gå fra workshoppen med deres egen handleplan.

 

Inklusion af børn og unge med særlige behov
– udfordringer og løsninger?

Ved Esther Rygaard

Lokale: 1

 

For trænere, ledere og aktivitetsledere, der har erfaringer med eller ønsker at skabe rum for børn, unge og voksne med særlige behov.

 

·    Hvilke erfaringer har I med at inkludere?

·    Hvilke udfordringer har I oplevet?

·    Hvilke løsninger kan vi sammen finde?

Brobygningsindsatser mellem skole og fritidsliv
– hvordan udvikles det gode forløb?

Ved Sara Emborg og
Morten Henriksen

Lokale: 2

 

For ledere eller foreninger, der samarbejder eller ønsker at samarbejde med fx skole eller institutioner.

 

·    Hvordan udvikler vi et attraktivt forløb til fx en skoleklasse?

·    Hvordan tilpasses aktiviteten en målgruppe?

·    Hvad er der af erfaringer med brobygningsindsatser?

·    Hvordan sker den gode brobygning mellem foreningsliv og skole?

Kl. 17.00

Opsamling – Dagens guldkorn og kulørte drinks

Lokale: Fælleslokalet

CKIF

Kl. 18.00

Middag
Lokale: Caféen

 

Kl. 19.00

Aftenhygge
Aktivitetscenteret

 

Kl. 21.30

Tak for i dag

 
         

 

Indhold: 

På workshoppen tilbyder vi en række workshops, som deltagerne kan vælge imellem.

 

 Konferencen afholdes lørdag den 9. marts 2024 i Aktivitetscentret, Sydvestvej 10-12

 

Gratis biograftur og fællesspisning for alle unge frivillige i Glostrup

Søndag den 14. januar 2024 inviteres alle unge frivillige i Glostrup til gratis arrangement i Glostrup Bio. Vi mødes kl. 16 i Biografens foyer, hvor der vil være lidt snacks og hygge. Derefter fortsætter arrangementet inde i biografens mørke, hvor vi skal se filmen Nattevagten. Efter filmen er der fællesspisning.

Du er en ung frivillig, hvis du er mellem 16 og 30 år gammel. Alle deltagere må tage én ven med.

Husk at dele invitationen med unge frivillige i jeres forening!

Det praktiske:

Tid og sted: 14. januar 2024 kl. 16-19 i Glostrup Bio.

Du tilmelder dig arrangementet her. Tilmeldingen er åben til og med 12. januar. 

 

Glostrup Kommune er meget taknemmelig over den store indsats vores frivillige yder rundt omkring i kommunen. Derfor inviterer kommunalbestyrelsen hvert år til arrangementer kun for jer, der lægger et stykke frivilligt arbejde i Glostrup Kommune.

 

Glostrup Kommune skal have udsmykket vores Medborgerhus.

Vi har oplevet stor interesse fra kunstnere, der vil hjælpe os med opgaven. Vi er nu i gang med at udvælge den kunstner der skal tildeles opgaven. Vi forventer at give svar i uge 12.

Om processen
Der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Glostrup Medborgerhus brugere og Glostrup Kommune, som udvælger 1-3 kunstnere, der skal indgås dialog med. Projektet er finansieret af Glostrup Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg.
Udsmykningen vil indgå som del af Glostrup Kommunes formidling og branding af Glostrup Medborgerhus.

Ansøgningen vil blive behandlet senest 1. måned efter ansøgningsfrist. Når der er udvalgt en kunstner, vil der blive udarbejdet en kontrakt. Vi forpligter os ikke til at vælge en af de indsendte forslag. 

Har du spørgsmål?
Kontakt kulturkonsulent, Jette Inno på kultur@glostrup.dk eller 29 17 35 40.
Du er velkommen til at besøge huset på egen hånd. Huset er åbent fra kl. 8-22. 
Vi glæder os til at høre fra dig.

Det med småt. Der gøres opmærksom på, at der ikke må foretages større destruktive indgreb i ejendommen med udsmykningen. Derudover skal bygningen kunne bringes tilbage til sit oprindelige udseende, hvis nødvendigt.

Hvert år i september er der Glostrup Børnekulturfestival i Egeparken. Festivalen er for børn i alle daginstitutioner og dagplejere i Glostrup, som har lyst til at skabe en fantastisk dag i fællesskab. Alle deltagende institutioner bidrager med aktiviteter sammen med foreninger og kulturinstitutioner.

Derudover er der hvert år en række workshops med professionelle kunstnere, som laver sjove og kreative aktiviteter for børnene, hvor de fx spiller på tromme, bygger huse af mælkekartoner, maler store malerier eller laver skulpturer af skrald. Der er optræden på scenen fra både professionelle og børn. Glostrup Børnekulturfestivaler en festlig og dejlig dag fyldt med, musik, glade børn, leg og udfoldelse.
Er du interesseret i at være med i Styregruppen, være frivillig på festivalen, eller har du idéer til den kommende festival?

Kontakt Glostrup Bibliotek, som er tovholder på festivalen.

Senior Sommer-træf er et lokalt sommerferietilbud for hjemmeboende pensionister 60+ og førtidspensionister bosat i Glostrup Kommune. I 2024 afvikles arrangementet i uge 32 fra den 5-9. august - alle dage fra 9-14.30 i Aktivitetscentret, Sydvestvej 12. Tilbuddet er særligt målrettet dig, der gerne vil danne nye relationer og føler, at sommerferieperioden kan være lang og ensom. 

På Senior Sommer-træf er der rig mulighed for at socialisere og danne nye relationer. Desuden, får du en god indgang til kultur- og fritidslivet i Glostrup - og får mulighed for, at stifte kendskab til nogle af de mange spændende tilbud der er i Kommunen. 

Senior Sommer-træf er et samarbejdsprojekt mellem Glostrup Kommune og FOF Vestegnen. Herudover er Røde Kors lokalafdeling og Ældre Sagen i Glostrup bidragsydere i 2024. 

Ansøgning 

Du ansøger om at deltage i SST ved at udfylde det digitale ansøgningsskema her. 

Billet 

Det koster 550 kr. at deltage. Billetten inkluderer foredrag, workshops, udflugt og forplejning eksklusive drikkevarer til maden. Når administrationen har bekræftet at du har fået en plads på SST, vil du modtage en faktura. 

Mere info om Træf 2024 annonceres her på siden og på Glostrup Kommune øvrige kommunikationskanaler i starten af 2024.

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde d. 28. november 2023, at den årlige ferierejse for pensionister fremover skal erstattes af et alternativt lokalt ferietilbud. Beslutningen kan du se her under punkt 10 Forslag til nye modeller for ferierejsen. Det betyder, at der fremadrettet ikke vil blive afholdt en ferierejse, men at Senior Sommer Træf i stedet vil indgå som fast sortiment i arrangementskalenderen.

Beslutningen er taget på baggrund af udfordringer med rekruttering og kontinuitet i plejen, som betyder, at man ikke længere vil kunne gennemføre rejsen med en sundhedsfaglig hjælper. Derudover er beslutningen taget med et ønske om at lave et tilbud som er tilgængeligt (økonomisk og fysisk) for flere, som også kan omfavne de seniorer, der af forskellige helbredsmæssige årsager ikke tilmelder sig ferierejsen.
Vi åbner dørene for et Senior Sommer Træf mandag 5. august. Det vil endnu engang være en uge spækket med spændende kulturelle oplevelser. Læs mere om her Senior Sommer Træf.

Glostrup Kommune arrangerer hvert år 4 skovture i løbet af maj og start juni. Du skal bo i Glostrup Kommune og være 60+ eller førtidspensionist, for at kunne deltage. 

På de første tre ture skal du være selvhjulpen for at kunne deltage, da der ikke er plejepersonale med. Du kan dog vælge at deltage på skovturen med liftbusser den 4. juni, hvis du har behov for hjælp. 

Tid og sted
Tradition tro arrangerer Glostrup Kommune igen i år skovture i maj. Denne gang går turene til Restaurant De Hvide Svaner ved Karrebæksminde Fjord d. 8, 15 og 21. maj. Restauranten vil danne rammen om en hyggelig dag med to-retters menu, musik og godt selskab. På vej til Karrebæksminde tager vi en times kaffestop ved kunstmuseet Holmegaard Værk, hvor der er kaffe/kringle og fri adgang til museet. Mens turen går gennem den danske natur, fortæller medlemmer af kommunalbestyrelsen om vi områder, vi passerer på vejen. 

Menu
Frokosten starter med en forret som består af Kylling bagt i persilledej, lagt på mangosalsa. Til hovedret serveres Kalvesteg stegt som vildt med 2 friske garniturer, hvide kartofler, tyttebær, surt samt flødesovs. Om eftermiddagen vil der være kaffe og lagkage. Der vil også være mulighed for dans til livemusik når det lokale husband spiller op. 

På skovturene for selvhjulpne borgere er der afgang fra Fritidscenteret, Christiansvej 2 og hjemkomst ca. kl. 17.30. 

Tilmelding til skovture med almindelige busser
Billetsalget starter mandag den 18. marts og slutter mandag den 22. april eller så længe billetter haves.
Du kan købe billet på forskellige måder:
Online her
• På Glostrup Bibliotek i den betjente åbningstid. Betaling med dankort fra den 18. marts fra kl. 10.00


Pris
Billetten koster 340 kr. Prisen inkluderer forplejning inkl. én genstand til maden (øl, vin, sodavand) samt transport. Billetten kan ikke refunderes, men må gerne gives videre.

 

Skovtur med liftbusser 4. juni 2024 

Denne skovtur er for dig, der er kørestolsbruger eller af andre helbredsmæssige årsager ikke kan deltage i de øvrige skovture. Destinationen er den samme, men turen er lidt kortere og der er derfor ikke kaffestop på denne tur. Der er opsamling med liftbusser fra ældreboligerne:

  • Nordre Ringvej/Vestervej
  • Kildegården, Asylvej
  • Stenager 6
  • Lilliendalsvej 17

Der er opsamling kl. 10:00 med afgang senest 10:30 og hjemkomst igen ca. kl. 17:15.


Pris
Billetten koster 340 kr. Prisen inkluderer forplejning inkl. én genstand til maden (øl, vin, sodavand) samt transport. Billetten kan ikke refunderes.


Tilmelding
Du tilmelder dig skovturen med liftbusser ved at kontakte Center for Kultur, Idræt og Fritid på tlf.: 23 29 84 86 eller på mail.: kultur@glostrup.dk 

Glostrup Kulturfest 2024

Glostrups store event, der samler hele Glostrup om sjove aktiviteter, musik og fællesskab hedder Glostrup Kulturfest.

Kulturfesten 2024 foregår 31. august i Rådhusparken og foran Glostrup Rådhus.

Glostrup Kulturfest - Ses Vi?

 

Program for Rådhusparken

Her er en forsmag på, hvad der venter dig i Rådhusparken:

Kæmpedart
Hoppeborg
Streetart
Øksekast
Slægtsforskning
Ansigtsmaling
Skydetelt
Film
Foto
Dans
Alkotest
Karate
Fjerextensions
Konkurrencer
Fægtning
Leg med bøger
Byggeworkshop

Mere følger.

Demokratisk Forum for debat og oplæg

9 lokale partiforeninger indbyder til debat. Hver forening har en stand, hvor du kan møde medlemmerne. I løbet af festdagen er der to sessions med oplæg fra partiforeningerne til evt. senere debat ved standene.

 

Program for Rådhusscenen og Parkscenen

Klokken Rådhusscenen Parkscenen
12.25-13.30 Åbningstale  
12.30-13.20 Børnekoncert  
13.25-13.30   Åbningstale
13.30-14.00   Lokal underholdning
14.15-15.00   Lokalt kor
15.00-16.15 Fed koncert  
16.15-17.00   Lokalt band byder op til dans
17.00-18.00 Lokalt kor  
18.00-19.00   Overraskelse
19.00-20.00 Upcoming band  

 

 

---------------------------------------------------------------

Deltag med en aktivitet på Glostrup Kulturfest 2024

Dagen kommer til at indeholde to musikscener, Rådhusparken spækket med foreningsaktiviteter og Demokratisk Forum.

Vi opfordrer til, at alle aktiviteter foregår udenfor i Rådhusparken.

 

Til aktører i det almene aktivitetsområde
Til aktører i Demokratisk Forum
Til de musiske foreninger og bands
Til virksomheder
Nyhedsbrev
Frivillig
Spørgsmål og svar om Glostrup Kulturfest.pdf

 

Til aktører i det almene aktivitetsområde

Hvem kan deltage i området og vilkår

Foreninger, klubber, enkeltpersoner, virksomheder.
Virksomheder kan maks. opstille en stand og betaler herfor stadepladsgebyr 770 kr. for hele dagen.
Øvrige aktører herunder socialøkonomiske virksomheder betaler ikke stadepladsgebyr.

Stande i området

Aktiviteterne skal inddrage publikum. Der kan sælges mad, drikke og/eller egne producerede varer.
Aktørerne er selv ansvarlige for at søge diverse og evt. tilladelser til salg af deres hhv. produkter.
Alle aktører må reklamere for deres aktivitet eller produkter på deres egen stand. Reklamen skal være af en sådan karakter, at det ikke er til gene for de øvrige aktører i området.
Der kan ikke agiteres eller reklameres for politisk indhold. Disse aktiviteter henvises til Demokratisk Forum. Stiller et politisk parti op med egne pavilloner skal evt. logo eller anden synlig reklame dækkes over.
Foreninger kan søge om underskudsgaranti til deres aktivitet. Se rammerne for underskudsgaranti her. Fristen for at søge underskudsgaranti er overskredet pr. 1. april. Foreninger der søger efter fristen, kan komme i betragtning, hvis der er penge tilbage i puljen, efter at alle rettidigt indkomne ansøgninger er behandlet. 

I løbet af planlægningsfasen vil vi holde jer opdateret med info, og I er velkomne til at sparre med os om jeres ideer. I vil få mails med alle informationer, som I skal bruge til jeres deltagelse.

Frister

1. april 2024: Frist for ansøgning om underskudsgaranti. Du kan stadig tilmelde en aktivitet, men vi tager forbehold for, at der er plads og kapacitet, hvis der ønskes strømforsyning.
31. august 2024 kl. 12-20: Glostrup Kulturfest

Tilmeld din forening her.

 

Demokratisk Forum

Demokratisk Forum vil være dedikeret og reserveret til demokratisk debat og synliggørelse af politiske standpunkter – fx flyers, plakater og lign. for lokale partiforeninger Til gengæld vil det almene aktivitetsområde for alle aktører ikke kunne anvendes til synliggørelse af politiske standpunkter eller til fx at hænge valgplakater op.

Amfiteatret bag Medborgerhuset stilles til rådighed som Speakers' Corner, hvorfra partierne har adgang til at holde mindre oplæg og taler. Talerne melder sig på talerliste kort før sessionerne og vil blive prioriteret efter først til mølle. Der vil være administrativt personale til rådighed til at styre tid og talerliste kort før og under sessionerne.

Partierne kan deltage i både det almene aktivitetsområde og i det demokratiske, men aktiviteterne skal være adskilt, sådan at politiske aktiviteter foregår i det demokratiske område og Kulturfest-aktiviteter i det almene aktivitetsområde. Fx kan en hoppeborg ikke placeres i det demokratiske område, og valgplakater kan ikke hænges op i det almene aktivitetsområde. 

Det demokratiske forum vil blive markedsført ifm. med markedsføringen af den samlede Glostrup Kulturfest.

Frister

  • 1. april 2024: Frist for endelig tilmelding.
  • 31. august 2024 kl. 12-20: Glostrup Kulturfest

Hvem kan deltage i Demokratisk Forum

  • Lokalt funderede partiforeninger.
  • Råd og interesseforeninger med et samfundsorienteret program.
  • Aktører kan samarbejde om oplæg og stande.

Stande i Demokratisk Forum

  • Hver aktør kan opstille én stand i Demokratisk Forum. Standen kan maksimalt udgøres af en pavillon 3x3 eller dertil svarende samt 1 meter udenomsareal.
  • Fra standen kan der uddeles materiale, debatteres, laves happenings.
  • Der er ingen begrænsning på, hvordan standen kan udsmykkes. Happenings og udsmykninger på de enkelte stande skal dog være af en sådan karakter, at det ikke er til gene for de øvrige aktører i området.
  • Der kan ikke opstilles tivoligøgl, forlystelser eller almene foreningsaktiviteter i Demokratisk Forums område.
  • Aktører er selv ansvarlige for at opsætte, nedtage og rydde op efter endt arrangement – herunder bortskaffe eget affald i de dertil opstillede containere.

 Tilmeld din forening her.

 

Til de musiske foreninger og bands

Vil I gerne spille på en af Glostrup Kulturfests scener?

Skriv til kultur@glostrup.dk med oplysninger om band-/foreningsnavn, kontaktperson, musikretning/-genre og gerne link til video eller lydfil. Vi kontakter hver enkelt band/forening med mere information.

Programmet for 2024s to scener - Rådhusscenen og Parkscenen - er på plads. Det vil blive annonceret i løbet af foråret på vores medier. Henvendelser om at spille gemmes i puljen til de følgende år.

 

Til virksomheder

Find din invitation her til deltagelse med aktivitet.

Tilmeld din virksomhed her.

 

Vil du være leverandør til Glostrup Kulturfest?

Skriv til kultur@glostrup.dk, hvis du mener, du har et relevant produkt til Glostrup Kulturfest.
Har din virksomhed spændende nye eller nyskabende produkter, der skal prøves af i et virkeligt festmiljø, hører vi gerne fra dig. Det kan være særlige møbler, stande, redskaber, fødevarer og meget mere. Vi er åbne for det meste og giver en dækkende tilbagemelding om brug og succes med produktet efter arrangementet.

 

Nyhedsbrev

Du får alle informationer om Glostrup Kulturfest før alle andre, når du tilmelder dig Kulturfestens nyhedsbrev. Skriv til kultur@glostrup.dk

  

Frivillig

Som frivillig på Glostrup Kulturfest indgår du i et sjovt og hyggeligt fællesskab. Nogle af os er frivillige fra den tidligere Glostrup Festival andre er nye og skal lige lære os at kende. Men du skal vide, at du er hjertelig velkommen og bliver taget godt imod. Der er mad og drikke til dig på dagen, og du bliver sat grundigt ind i din opgave.

Nedenfor er beskrevet nogle af opgaverne. Der kommer flere til, så hvis du ikke finder din opgave med det samme. Så skriv til os.

Skriv til lotte.olsen@glostrup.dk Hun kan fortælle dig alt om opgaverne og Kulturfesten.

Opgaverne

Hjælp til strømforsyning af Rådhusparken

De mange aktiviteter i Rådhusparken skal bruge strømforsyning. Det hjælper du elektrikeren med at lægge ud. Du skal fordele kabeltromler og lægge kabler ud. Når vi slutter skal vi ha' samlet alt grejet ind igen. Der kan være en del at slæbe på.

Udlægning af kabler foregår i tidsrummet 8-14. Indsamling af grej foregår fra kl. 20. Du kan byde ind på et af tidsrummene eller dem begge.

Miljøkorps

Miljøkorpset er en gruppe af frivillige, der holder pladsen ryddelig og pæn. I sørger for at skifte affaldscontainere, hvis de er fyldte, I samler affald op under eventet og sørger for, at vi efterlader området, som da vi startede festen op. Alle aktører bliver instrueret i at rydde op efter sig selv. Så det er normalt ikke en stor opgave.

 

Baggrund

I løbet af foråret 2023 har Center for Kultur, Idræt og Fritid udviklet et nyt event i samarbejde med Glostrups foreninger, ildsjæle og virksomheder. Et eventudvalg bestående af repræsentanter fra flere af Glostrups foreninger og virksomheder har foreslået eventets rammer for Kultur- og Fritidsudvalget, som besluttede rammerne i marts 2023.

De fremtidige Kulturfester arrangeres i samarbejde med aktørerne fra år til år.

Glostrup Kulturfest er en følge af en beslutning ifm. vedtagelsen af Glostrup Kommunes budget 2023 om at samtænke Glostrup Festival og Glostrup Kulturnat.
Glostrup Festival og Glostrup Kulturnat blev afholdt for sidste gang i 2022.

Fra september til april kan du den første lørdag i måneden kl. 14-16 opleve en sammensmeltning af koncert, café og kunstudstilling i Glostrup Fritidscenter på Christiansvej 2.

Det sker når Glostrup Kunstforening inviterer til fernisering på månedens udstilling med en anerkendt dansk kunstner. Kunstneren er som regel til stede ved ferniseringen. Under ferniseringen er der livemusik – ofte jazz – og Cafe Fri rykker i dagens anledning ud i storrummet, hvor du har mulighed for at købe noget at spise og drikke.

Arrangementet er et samarbejde mellem Glostrup Kunstforening, Glostrup Musikskole, Café Fri og Glostrup Fritidscenter. Du kan læse mere om kunstforeningens aktiviteter på Glostrup Kunstforening og i aktivitetskalenderen

Hvert år inviterer Grøn Guide i samarbejde med de lokale biavlere, spejdere, 4-H, bueskytter og Danmarks Naturfredningsforening til en sjov og udfordrende dag i naturens tegn.

Se alt om Naturens dag her.

Sommerferie-værter søges

Igen i år søger vi foreninger i Glostrup og samarbejdspartnere, som har lyst til at skabe positive oplevelser med kreativitet og bevægelse samt introducere børn og unge til positive fællesskaber i sommerferien.
Interesseret?

Tilmeld jer her senest 1. april 2024.


Når sommerferien rammer, er der mange børn og unge, der ikke ved, hvad de skal lave. Måske skal mor og far på arbejde. Måske skal vennerne på ferie eller noget helt tredje.
Med sommerferieaktiviteter ønsker Glostrup kommune at give alle børn og unge uanset økonomisk eller social baggrund mulighed for at få spændende oplevelser, være en del af et fællesskab, prøve noget nyt eller blive introduceret til foreningsaktiviteter, som de kan gå til efter ferien.

 

Ramme for aktiviteterne

Din aktivitet skal henvende sig til børn og unge mellem 5 og 18 år. Sommerferien løber i perioden 28. juni til 11. august. Aktiviteten skal afholdes i starten eller slutningen af sommerferien, hvor flest er hjemme (dvs. uge 27, 28, 31 og 32).

Som vært bestemmer du
• hvor længe aktiviteten skal vare (fx over flere dage eller bare nogle timer)
• om det er gratis at deltage, eller om det skal koste noget. Pris pr. aktivitet pr. dag, pr. barn må maks. udgøre 30 kr.
• om der skal være tilmelding, eller om man bare kan møde op på dagen.
• antal maks. og min. deltagere til aktiviteten.


Søg tilskud

Når I siger ja til at være værter for en sommerferieaktivitet, har I mulighed for at søge om tilskud. Det kan være til remedier eller materialer til brug for aktiviteten (fx bolde, præmier, båludstyr eller lign.), forplejning i mindre grad, honorar til en ekstern underviser mv.
Der er afsat 70.000 kr. til fordeling. I får svar på jeres ansøgning i april måned.

Der lægges vægt på at
• aktiviteterne opfylder forskellige interesser hos børn.
• børnene kan forsætte med aktiviteterne efter ferien.
• remedier / materialer er til gavn for foreningen efterfølgende.


Programmet er klar ca. én måned før ferien, hvor tilmelding åbnes for deltagerne.


Uge 29 – 30

I uge 29 og 30 er skolernes SFO lukket. I disse uger skal aktiviteterne løbe fra mandag til fredag fra kl. 9 – 15. Skulle din forening være interesseret i denne opgave, så kontakt kultur@glostrup.dk, da der er særlige rammer og økonomi til dette.

Spørgsmål rettes til Jette Inno, kulturkonsulent på jette.inno@glostrup.dk tlf. 29 17 35 40.

MERE FRI TID - FLERE MULIGHEDER

Inspirationsmesse for nye og kommende pensionister

Står du overfor en fremtid med Mere Fri Tid? Glostrup Kommune slår i samarbejde med Røde Kors Glostrup dørene op for en inspirationsmesse onsdag d. 3 april fra kl. 15-18 i Aktivitetscentret på Sydvestvej 12. 

Glostrup Kommune har et væld af spændende kultur- og fritidstilbud til seniorer, og denne dag står foreninger og aktiviteter klar til at fortælle om nogle af de fantastisk tilbud. Vi håber på denne måde at kunne give inspiration til, hvordan man som borger i Glostrup Kommune kan få et meningsfuldt pensionistliv. 

Tag naboen, vennen eller partneren under armen og sving forbi til en kop kaffe og en uformel snak. Aktivitetscentret den 3. april. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.

Vil du gerne vide mere om arrangementet er du velkommen til at kontakte Center for Kultur, Idræt og Fritid på: 23 29 84 86 eller ved at sende en mail til kultur@glostrup.dk

Vi glæder os til at byde dig velkommen til inspirationsmessen.