Invitation til informationsmøde på byggepladsen på Christiansvej

29jan

Glostrup Forsyning, Glostrup Kommune og NCC er i gang med et større anlægsprojekt på Christiansvej i Glostrup. Her etableres et nyt, underjordisk regnvandsbassin, samtidig med at vejene i området bliver renoveret.

Regnvandsbassinet er en del af arbejdet med at klimasikre Glostrup, så byen bedre kan håndtere fremtidens øgede regnmængder og risikoen for oversvømmelser.

Kom til “åbent skur” den 5. februar

Alle interesserede inviteres til det første ”åbent skur”:

Onsdag den 5. februar
Kl. 16.00–17.00
Byggepladsen på Christiansvej

Her er der mulighed for at høre mere om projektet, se byggepladsen og stille spørgsmål til de involverede parter.

Flere muligheder for dialog

Informationsmøderne planlægges fremover afholdt den første torsdag i hver måned kl. 16–17, så der er flere muligheder for at kigge forbi og følge projektet undervejs.

Glostrup Forsyning, Glostrup Kommune og NCC ser frem til at møde borgerne og tage en dialog om arbejdet.