Stil op som kandidat til Seniorrådet

Publiceret 12-08-2026

I oktober 2026 er der valg til Seniorrådet i Glostrup – og du har nu muligheden for at stille op som kandidat.

Seniorrådets formål er blandt andet at

  • rådgive kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål
  • formidle synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører de ældre
  • sikre, at dialogen og samarbejdet mellem de ældre og kommunalbestyrelsen fastholdes og udbygges.

Hvem kan stille op som kandidat?
Alle borgere i Glostrup Kommune, der senest den 31. oktober 2026 er fyldt 60 år, kan stille op og stemme. Du behøver ingen særlige forudsætninger – kun lysten til at bidrage. 

Møde for interesserede kandidater
Seniorrådet afholder møde for interesserede kandidater den 27. august 2026, kl. 17 – 18.30 i Aktivitetscentret, Sydvestvej 10-12, 2600 Glostrup.

Hvornår holdes valget?
Valget starter den 12. oktober 2026 og slutter den 31. oktober, kl. 23.59.

Der vælges 9 medlemmer
I Glostrup Kommune skal der vælges ni medlemmer plus suppleanter til Seniorrådet. Valgperioden ved dette valg er fra den 1. november 2026 til og med den 31. maj 2030. 

 

Kan man stille op som kandidat, får man et brev i digital post eller et fysisk brev i løbet af de næste par dage.