Eksplosion på Rødkælkevej

23apr

Der har i nat været en eksplosion på Rødkælkevej her i Glostrup. Politiets efterforskning peger på, at der ligger en bevidst handling bag. Politiet har afspærret området og vil fortsat være til stede på og omkring Rødkælkevej. Der er ikke meldinger om tilskadekomne.

Borgmester Kasper Damsgaard og Glostrup Boligselskab har her til morgen været på Rødkælkevej for at tale med politiet og for at tale med beboerne i området, som naturligvis er bekymrede. Borgmesteren melder – sammen med Glostrup Boligselskab – at der efter omstændighederne er roligt nu i området.

Politiet skriver, at de gerne vil i kontakt med vidner, der kan have information om hændelsen på tlf. 4386 1448. Derudover er politiet også interesseret i video fra overvågning eller fra dashcam-optagelser.