Det bliver i første omgang pendlere i kommunerne Ishøj Kommune, Vallensbæk Kommune, Brøndby Kommune, Glostrup Kommune, Albertslund Kommune, og Rødovre Kommune, der får glæde af Hovedstadens Letbane, når en delstrækning af Letbanen åbner mellem Ishøj St. og Rødovre Nord.
Her vil Hovedstadens Letbane gå i drift mellem de 12 stationer på denne del af strækningen fra efteråret 2025 - og dermed forbinde tre S-togsstationer ved Ishøj Station, Vallensbæk Station og Glostrup Station.
Imens fortsætter arbejdet med at færdiggøre Letbanens skinnelægning og kørestrøm i Herlev Kommune, Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune, så Letbanen kan gå i fuld drift på alle 29 stationer fra sommeren 2026.
Læs mere i pressemeddelelsen fra Hovedstadens Letbane