Den 11. marts starter Barbara Lisemose som centerchef for Sundhed og Velfærd. Centret omfatter ældre- og sundhedsområderne bestående af ældrecentre, hjemmepleje og sygepleje, træning og rehabilitering samt den forebyggende indsats for alle aldersgrupper.
Barbara Lisemose er oprindeligt uddannet sygeplejerske med senere kandidatuddannelse og lederuddannelse. Hun kommer med stor erfaring fra flere lederstillinger på området, blandt andet fra Vordingborg, Holbæk og København.
Nogle af de vigtige opgaver den kommende tid bliver at videreføre og forankre de selvstyrende teams i hjemmeplejen, fastholde Rehabiliteringshuset Digevangs gode udvikling, at fastlægge de næste tiltag i masterplanen for modernisering og nybyg af plejeboliger samt færdiggøre arbejdet med en ny forebyggelsespolitik.
Velkommen til Barbara!