Vi er her i kommunen deltagere i et forskningsprojekt på tværs af 8 EU-lande.
Formålet er at forhindre unødig brug af antibiotika, for at hindre yderligere resistens mod behandling med antibiotika i den brede befolkning.
Fokus er på urinvejs-infektioner, som er det, der oftest behandles for på danske ældrecentre.
Dette vil man bl.a. gøre ved at uddanne sundhedspersonale i, hvad symptomer er på en infektion, der skyldes bakterier og som medfører sygdom.
Og dermed også undgå at behandle, når der ikke er et behov.
Man kan som pårørende opleve, at sundhedspersonale gør andre tiltag/observationer end hidtil for at udrede for urinvejsinfektion.
Og at man kigger på helt specifikke symptomer, før man bør mistænke en urinvejsinfektion, fremfor andet nyt tilkommet i den ældres helbredstilstand.
Man har i forskningsprojektet udviklet materiale om denne indsats- og om fokus til pårørende, for at hjælpe til med denne proces.
Denne folder kan man få udleveret af personale, hvis man har brug for uddybende information om formålet med at ændre praksis.