Genoptræning efter funktionstab

Du kan søge om hjælp, hvis du har brug for vedligeholdende træning eller genoptræning efter funktionstab.

Du kan søge om genoptræning eller vedligeholdende træning, hvis du har oplevet et funktionstab i forbindelse med sygdom, der ikke har medført hospitalsindlæggelse, eller hvis du har tabt funktionsevne over en periode, for eksempel på grund af en kronisk sygdom. 

Genoptræning kan sikre, at du inden for en tidsbegrænset periode og ud fra dine forudsætninger, så vidt muligt opnår samme funktionsevne som tidligere. 

Du søger om genoptræning efter funktionstab ved at ringe eller skrive til Visitationsenheden i kommunen.

Kommunen træffer en afgørelse senest 10 hverdage efter din ansøgning er modtaget. 

Hvis din ansøgning om gentræning efter funktionstab bliver imødekommet, kontakter vi dig med information om hvilken form for træning du er bevilget til og en begrundelse for afgørelsen.

Når du er blevet godkendt til et træningsforløb, kontakter Træningscentret dig cirka syv dage efter du har modtaget afgørelsen. Du vil blive kontaktet skriftligt og eventuelt telefonisk om tidspunkt og sted for opstart af træning.

Træningen skal senest være påbegyndt 20 hverdage efter afgørelsen er truffet.

Træningen foregår som regel i kommunens træningscenter på Dommervangen. Hvis det er mere hensigtsmæssigt, kan træningen også foregå hjemme hos dig.

Du skal komme i løstsiddende tøj, der er egnet til træning, og medbringe indendørs sko. 

Du har pligt til at informere om kendte smitsomme sygdomme, herunder multiresistente bakterier. 

Er du bevilget transport til og fra genoptræningen, sørger Træningscentret for at bestille kørsel til dig.

Movia Flextrafik varetager kørselsopgaven for borgere i Glostrup Kommune:

  • Du får altid oplyst et afhentningstidspunkt af Træningscentret
  • Du kan blive hentet på din bopæl senest 15 minutter efter det udmeldte afhentningstidspunkt
  • Du kan blive afleveret ved træningsstedet op til 30 minutter før din aftale om træning
  • Du kan få et afhentningstidspunkt efter træning, der ligger op til 45 minutter efter din træning er slut

Der er en egen betaling på 59 kr. pr. gang.

  • Ved ændring af den aftalte tid, vil du få besked senest om morgenen samme dag
  • Du skal komme til tiden
  • Du skal meddele forsinkelser til Træningscentret. Forsinkelser over en halv time kan medføre, at træningen bliver aflyst.
  • Du skal melde afbud på grund af sygdom så hurtigt som muligt og senest samme dag om morgenen.
  • Du skal melde afbud på grund af andet fravær så hurtigt som muligt og senest kl. 12 dagen før træningen. 
  • Udeblivelser giver dig ikke mulighed for erstatningstræning
  • Udebliver du mere end to gange, vil genoptræningsforløbet blive genvurderet og eventuelt afsluttet.

Ved afslutning af dit træningsforløb evaluerer vi de mål, der blev sat ved træningens start. Du bliver også vejledt i, hvordan du fremover skal vedligeholde de opnåede resultater. 

Ved afslutning af træningsforløbet giver træningscentret besked til Visitationsenheden, der revurderer og tilpasser din hjælp støtte.

Din egen læge bliver informeret om resultatet af træningen.

Vedligeholdende træning og genoptræning efter funktionstab foregår efter Servicelovens § 86.

Der er sagsbehandlingsfrist på 10 hverdage fra du henvender dig til kommunen.

Du finder flere informationer i kvalitetstandarden nedenfor.

Visitationsenheden

Telefontid

Visitationsenheden har telefontid mandag til fredag 9.00-10.00