Botilbud til handicappede - Toftevej

Har du et handicap eller nedsat funktionsevne, og har du brug for et særligt botilbud i kortere eller længere tid, så har kommunen opgangsfællesskabet Toftevej. 

Botilbuddet har tilknyttet personale, som hjælper beboerne efter behov. Hvilken type bolig, du har mulighed for at søge, afhænger af dit støttebehov, som din sagsbehandler vurderer.

Opgangsfælleskaberne Toftevej

Toftevej 6, 8 og 10 er opgangsfællesskaber for voksne med udviklingshæmning. De tre opgange rummer tilsammen 14 lejligheder, og der er tilknyttet en fælleslejlighed til hver opgang. Alle lejlighederne er 2-værelses lejligheder med eget køkken og bad. Der er vaskefaciliteter i kælderen, og et grønt udendørs areal med en lille sø.

Der er personale tilknyttet i fælleslejlighederne på hverdage mellem 8 og 9 og kl. 15-20. I weekenden er der personale til stede kl. 11-19. 

Der er intet personale til stede i aften- og nattetimerne, og den enkelte beboer skal kunne tage vare på sig selv og være alene i disse timer. 

Du kan læse mere om opgangsfællesskaberne på Tilbudsportalen her

Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug