Klub Soltoften

Har du nedsat psykisk funktionsevne og har du brug for et fristed, hvor du kan møde ligesindede?

 

Klub Soltoften er et samværs- og aktivitetstilbud for borgere med nedsat psykisk funktionsevne og udviklingshandicap.

Klubben tilbyder dig muligheder for at indgå i sociale sammenhænge, danne netværk og deltage i sociale og kreative aktiviteter.

 

Klubben holder til:

Huset Florasvej på adressen

Hovedvejen 51, 2600 Glostrup.

 

Åbningstid:

Hver tirsdag fra klokken 16 til 19. 

Vi spiser sammen kl. ca. 18, hvor du selv tager din aftensmad med, enten hjemmefra eller indkøbt på vejen. Der er også mulighed for at gå ud sammen med personalet og købe mad.

Ved udflugt kan åbningstiden strække sig til senest kl. 21.

 

Aktiviteter planlægges sammen med medlemmerne

Aktiviteterne bliver planlagt for 6 måneder ad gangen. Planlægningen foregår i et samarbejde mellem os og jer. Du har mulighed for at komme med ønsker og forslag til aktiviteterne og udflugter som du selv betaler. 

Aktiviteterne foregår i klubbens egne lokaler eller ”ude af huset”.

 

Hos os er der mulighed for at møde nye venner, spille spil. Derudover kan du lave kreative ting, som at tegne, perle el. male.

 

Vi tager en gang om måneden på tur ud af huset, det kunne være i biografen, Tivoli eller på kanalrundfart. Derudover laver vi mad sammen 1 gang om måneden hvor alle er del af at hjælpe til.

 

Klubben har en Facebook-gruppe

Gennem en lukket Facebook-gruppe, kan du som bruger/medlem få informationer fra klubben og se den gældende aktivitetsplan. Facebook-gruppen giver dig også mulighed for at være i kontakt med klubben og de andre brugere uden for klubbens åbningstid.  

 

Vær med hos Klub Soltoften

Lyder Klub Soltoften som et sted for dig, skal du kontakte Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug. De hjælper dig med at finder ud af om Klub Soltoften er det rigtige tilbud for dig, ud fra en konkret vurdering af dine behov. 

Vi glæder os meget til at tage godt imod dig.

 

Lovgivning og svarfrist 

Klub Soltoften er et tilbud efter Servicelovens § 104 om Aktivitets- og samværstilbud, og sagsbehandlingsfristen er 3 måneder.