Aktivitetstilbud i boligområder

I Hvissinge og Vestervangkvarteret er der en række tilbud med aktiviteter for borgerne.

I Glostrup er der en række tilbud om aktiviteter og samvær, som er specifik målrettet borgere i Glostrup Boligselskab i Hvissinge samt i Vestervangkvarteret.

 

Glostrup Boligselskab i Hvissinge

Paraplyen i Hvissinge

I Paraplyen i Hvissinge er en række aktivitteter bl.a. pigeklub, kreativt værksted, stavgang, strikkeklub, computerundervisning, og hyggeklub for førtidspensionister. Projektaktiviteterne baserer sig næsten udelukkende på frivillige aktive beboere. Du kan læse mere på Glostrup Boligselskab hjemmeside

Vestevangkvarteret

Kvarterhuset

Kvarterhuset på Stadionvej 83 har en række aktiviteter for beboere i Vestervangskvarteret (og andre). De tilbyder blandt andet morgenkaffe m. brød, middagsmad hver torsdag (kun for medlemmer), kortspil, banko den 2. søndag i måneden, systue og fremstilling af 3D kort. Åbningstider: Tirsdag kl. 10-13 og torsdag kl. 10-17.
Derudover er der af og til andre arrangementer som fx Sangaftener, grillfest og julefrokost.

Forsamlingshuset på Vestervangskolen

Forsamlingshusets formål er at skabe et værested for kvarterets beboere og andre interesserede, at skabe aktiviteter for børn, unge og ældre på tværs af køn, kulturer og faggrænser samt at skabe sammenhæng mellem skolen, fritidslivet og institutionerne. Forsamlingshuset holder åbent i skolekøkkenet hver tirsdag kl. 16-21 fra efterårsferien til sommertid. Her kan man komme og hygge sig, få en god snak med naboen og andre borgere. Et billigt måltid mad samt kaffe og kage kan købes. Hver anden gang arrangeres der to små bankospil. Til jul og ved sæsonafslutning er et par større arrangementer. Personalet i køkkenet og cafeen er frivillige medarbejdere.
Vil du høre mere om forsamlingshuset kan du kontakte Lone Poulsen  tlf. 4396 1371.