Hjælp til pårørende

Alkohol- og stofproblemer påvirker hele familien. Derfor er det vigtigt, at du som partner, barn eller pårørende får hjælp – selvom den der drikker eller tager stoffer, ikke selv ønsker behandling.

Der findes en række gratis muligheder for rådgivning, vejledning, terapi og pårørendesamtaler.

Du kan få rådgivning om, hvordan du kan håndtere din situation ved henvendelse til KABS. Se kontaktoplysninger nedenfor.
 

Hvis du er pårørende der drikker, er der hjælp at hente i KABS. Det gælder også selvom den, der drikker, ikke er i behandling. Vi taler dagligt med pårørende, der er bekymrede eller føler sig magtesløse og kede af det. Vi har derfor samlet nogle gode råd og inspiration til, hvad du kan gøre, og hvor du kan gå hen for at få støtte og opbakning.

KABS pårørende

 

Brug af stoffer belaster ikke alene stofbrugeren, men også brugerens relationer som ægtefælle, kæreste, børn og venner.

KABS tilbyder alle pårørende til stofbrugere en samtale med fokus på information om behandlingsmulighederne i KABS. Er du pårørende til en stofbruger, der er indskrevet i KABS, har du mulighed for en eller flere pårørendesamtaler som led i stofbrugerens behandling.

Samtalerne tilbydes under forudsætning af, at stofbrugeren har givet sit samtykke, samt at pårørendesamtalerne sker som en del af stofbrugerens behandlingsplan. 

På KABS’ hjemmeside kan du læse mere om muligheder for rådgivning, deltagelse i selvhjælpsgrupper eller foreningsaktiviteter for pårørende. 

KABS stoffer

TUBA er en terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofproblemer.

Du kan læse mere om rådgivningen her

Hvis du som forælder er bekymret for dit barns alkohol- eller stofbrug, er der flere muligheder for hjælp:

  • Du kan få rådgivning og vejledning gennem kommunens familieafsnit eller i Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug.
  • Åben anonym rådgivning er et tilbud til forældre, hvor du kan henvende jer anonymt og få råd og vejledning.

Du kan desuden læse mere om unges festkultur og hvordan man kan hjælpe sin teenager på sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Åben anonym rådgivning i Glostrup

Sundhedsstyrelsens hjemmeside

 

Dit Rum er et fleksibelt og gratis tilbud for dig, der er under 25 år (eller gravid), og som lever med stoffer, hash eller for meget alkohol i familien.

Vi tager udgangspunkt i din situation og dine behov - og skræddersyr tilbuddet efter det.

Vi tilbyder blandt andet, at du kan  
 
  • få samtaler (vi er fleksible med hvor ofte og hvor, de skal foregå)
  • komme med i børnegrupper/ungegrupper, hvor du kan møde andre, der har oplevet noget af det samme som dig
  • blive frivillig UngeEkspert og dele ud af din viden og dine erfaringer (og få et frivillighedsbevis)

For gravide og nybagte forældre har vi familiegrupper, hvor der er fokus på parforholdet og barnet.  

Dit Rum har til huse på bakken 1 i Glostrup.

Ring til os på 2423 0300. Læs mere på ditrum.nu

  ”Jeg har fået det bedre. Jeg kan sove nu” Benjamin, 19 år

 

 

Center for Handicap, Psykiatri og Misbrug
KABS Glostrup