Glostrup Service A/S

Glostrup Forsyning består af holdingselskabet Glostrup Forsyning A/S og 5 datterselskaber. Alle medarbejdere i Glostrup Forsyning er ansat i serviceselskabet Glostrup Service A/S.

Alle 6 selskaber er ejet 100 % af Glostrup Kommune. Alle selskaber har samme bestyrelse og direktør, dog har Glostrup Vand A/S og Glostrup Spildevand A/S 2 forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen.

Glostrup Service A/S’ formål er at drive virksomhed knyttet til levering af administrations- og driftsydelser i forbindelse med forsyningsvirksomhed i Glostrup Kommune samt efter bestyrelsens skøn at varetage dermed beslægtede opgaver.

Arbejdet som bestyrelsesmedlem vil omfatte 4-6 bestyrelsesmøder om året og eventuelt enkelte elektroniske bestyrelsesmøder via mail.

  • Søren Enemark
  • Christian Ebbesen
  • Nicolai Skafte
  • Jesper Gerding Kirchner
  • Jens Erik Larsen
  • Jens Nygård Nielsen
  • Jan Otzen

Bestyrelsen består af mindst 3 og højst 9 medlemmer, der vælges på generalforsamlingen. På en ekstraordinær generalforsamling afholdt senest den 31. december 2021 foretages valg af nye generalforsamlingsvalgte medlemmer til bestyrelsen og bestyrelsens formand med virkning fra den 1. januar 2022.

Ved valg til bestyrelsen skal det sikres, at bestyrelsen ved sin sammensætning har de nødvendige kompetencer i forhold til selskabets karakter og aktuelle situation. På den måde sikres, at de samlede kompetencer i selskabets bestyrelse matcher de udfordringer, som selskabet står overfor.

Relevante kompetencer i bestyrelsen er:

  • Økonomisk og forretningsmæssig indsigt
  • Kendskab til forsyningsmæssige forhold
  • Indsigt i kommunale/politiske forhold
  • Ledelsesmæssig erfaring.
Pkt. 4.2 i vedtægter for Glostrup Service af 23. juni 2010.