Glostrup Almennyttige Boligselskab

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af boligorganisationen og dens afdelinger og er ansvarlig for driften, herunder for at udlejning, budgetlægning, regnskabsaflæggelse, lejefastsættelse og den daglige administration sker i overensstemmelse med de herfor gældende regler.

1 medlem fra kommunalbestyrelsen: 

Morten Bybjerg Nygaard
(suppleant: Allan Larsen)

Kommunalbestyrelsen kan udpege et eller flere medlemmer til en almen boligorganisations bestyrelse, hvis det fremgår af vedtægterne. Bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer. Samtidig med valg og udpegning af medlemmer til bestyrelsen vælges og udpeges suppleanter for disse.

Følgende personer kan dog ikke vælges eller udpeges som medlem af en almen boligorganisations bestyrelse:

  • Borgmesteren i den tilsynsførende kommune
  • Formanden for det udvalg, hvortil tilsynet med almene boligorganisationer i kommunen er henlagt.
  • Ansatte i den del af den kommunale forvaltning, der udøver tilsynet med de almene boligorganisationer i kommunen.

Almenboliglovens §§ 11-14, jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. september 2021 samt bekendtgørelse nr. 718 af 13. juni 2016 om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene boligafdelinger.