Glostrup Alderdomsfond

Fonden erhverver, driver og udlejer velegnede boliger for ældre svagelige, der har hjemstedskommune i Glostrup. Boligerne skal til stadighed være indrettet, så boligtagers helbredssituation bliver tilgodeset bedst muligt.

Der aflægges et selvstændigt regnskab for fondens boliger.

Husejer C. Frandsens Alderdomsfond erhvervede i 1989/90 6 ældreboliger på Asylvej. For disse boliger debiteres regnskabet 25 % af de samlede driftsudgifter for alle 24 boliger i afdelingen, inkl. udgiften ved fælleshuse for beboere i alle 24 boliger.

Af fondens årlige nettooverskud kan der overføres et beløb til legatkapitalen efter bestyrelsens skøn. Overførslen kan dog aldrig overskride 25% af overskuddet.

Den resterende del af nettooverskuddet kan uddeles efter nedenstående fordelingsnøgle:

86 pct. uddeles til ældre økonomisk vanskeligt stillede personer med bopæl i Glostrup Kommune i overensstemmelse med fondens formål.

14 pct. uddeles til uformuende folkepensionister med bopæl i Glostrup Kommune i overensstemmelse med fondens formål.

Uddeling af legatmidler skal fortrinsvis ske i december måned.
Tildeling af legatportioner kan finde sted som engangsydelse eller for et længere tidsrum.

  • Kasper Damsgaard

  • Morten Nygaard

  • Lars Thomsen

Fonden bestyres af en af Glostrup Kommunalbestyrelse udpeget bestyrelse på 3 medlemmer med tilknytning til kommunalbestyrelsen.

Bestyrelsen udpeges for perioder af 4 år, svarende til valgperioden for Glostrup Kommunalbestyrelse.

Indgåelse og ophævelse af aftaler, som rækker ud over fondens daglige ledelse eller drift, som berører kapitalen, kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsen fastlægger de nærmere regler for fondens drift mv.


Fundats for Glostrup Alderdomsfond § 4.