Sundhedsplejens tilbud til skolebørn

Når et barn begynder i skole, får det en samtale med sundhedsplejersken, som også undersøger barnet. Det samme sker i udskolingen. På øvrige klassetrin har sundhedsplejersken kontakt med børnene enten ved samtaler eller ved sundhedspædagogiske aktiviteter. Aktiviteterne kan for eksempel handle om kost, hygiejne, pubertet eller seksuel sundhed.

Du kan som barn/ung også henvende dig til sundhedsplejersken på din skole, hvis der er noget du har brug for at drøfte. Sundhedsplejersken har tavshedspligt, men du skal dog være opmærksom på, at der kan være situationer, hvor sundhedsplejersken kan være nødt til at informere dine forældre om samtalerne.   

Sundhedsplejersken har hyppigere kontakt til børn, der har særlige behov.  

Forældre er altid velkomne til at deltage ved alle undersøgelser - men det er ikke et krav. 

Sundhedsplejen

Telefontid Sundhedsplejen

Telefontid alle hverdage kl. 12-13