Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

12 november 2021 kl. 12:04

Gældende fra i dag er der krav om coronapas for besøgende på sociale tilbud og ældrecentre.

Kravet om coronapas omfatter lokaler og lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang. Borgerens egen bolig er således ikke omfattet, men hvis besøgende skal passere gennem fællesarealer, vil kravet gælde.

Kravet gælder ikke for brugere af tilbuddene.

Følgende personer er undtaget fra kravet:

  • Børn under 15 år
  • Nære pårørende
  • Værger, personlige repræsentanter og advokater m.v. for beboere og brugere på de sociale tilbud og ældrecentre m.v., der er omfattet af bekendtgørelsen.
  • Personer, der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en Covid-19-test.

Ved nære pårørende forstås ægtefælle, faste samlevende, faste partner, forældre, børn og børnebørn. Fjernere slægtninge, søskende, stedbørn eller plejebørn, plejefamilier, en god ven eller fast besøgsven vil også efter omstændighederne kunne anses som nære pårørende, navnlig i de tilfælde, hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn.

Hvis en besøgende ikke kan fremvise et coronapas, kan den pågældende bortvises.