Hvad er klimaplanen?

Klimaplanen er et skridt på vejen mod en grønnere fremtid for byen og borgerne.

Vi står over for en global klimaudfordring, som kræver lokale løsninger. Derfor har vi udarbejdet klimaplanen i samarbejde med borgere, erhvervsliv og eksperter for at sikre en helhedsorienteret og ambitiøs tilgang. Dette gælder både for at reducere den lokale CO2-udledning og for at udvikle os som en klimarobust kommune.

 

Hvad er målet?

I Glostrup Kommune er vores mål  at fremme et bæredygtigt forbrug og en bæredygtig adfærd. Derfor har vi sat et ambitiøst og konkret mål om at reducere vores CO₂-udledning med 80% frem mod 2030 og nå klimaneutralitet senest i 2050.

 

LINK-HENVISNING HER. Klik her for at læse Klimaplanen 2050 (PDF)

 

Nedenfor kan du læse om klimavenlige initiativer i Glostrup Kommune, som du kan deltage i:

  • I Glostrup ungdomsråd er der fokus på, hvordan unge kan få medindflydelse på egne og andre unges muligheder i Glostrup Kommune. Det er ønsket, at ungdomsrådet får en central rolle i den grønne omstilling i Glostrup og er engageret i klimaplanens forankring og implementering.  
  • På den årlige kulturfest vil Glostrup Kommune fremover deltage med en klimastand, hvor man kan lave klimaktiviteter, som kan udbrede viden om klimaarbejdet i kommunen, og viden om hvordan borgerne kan bidrage til klimaindsatsen.
  • Klimarådet er et forum for dialog og samarbejde mellem foreninger, interessegrupper, politikere og administration i Glostrup Kommune. Klimarådet skal aktivt understøtte kommunens indsats på klimaområdet.

 

Klimaplanen gavner ikke kun klimaet, men genererer også en række andre merværdier, der har betydning for dig som borger i Glostrup Kommune:

  1. Flere af tiltagene på energiområdet skaber merværdi ved at øge vores forsyningssikkerhed.
  2. Der er vedtaget klimatiltag, som medfører sundhedsmæssige fordele. Disse bidrager til en sundere kommune og fremmer trivslen. Merværdierne, der fremmer sundhed og trivsel, inkluderer blandt andet forbedret indeklima, forbedre luftkvalitet, støjreduktion og fællesskaber.
  3. Ved at fremme cykling og hastighedsnedsættelser øges trafiksikkerheden i kommunen. Flere børn og unge kan trygt kan transportere sig selv i kommunen.
  4. Indsatserne har potentiale til at give mere natur og øge biodiversiteten. 
  5. Klimahandlingsplanens indsatser vil øge den økonomiske robusthed.

Vil du vide mere?

- Du kan læse mere om disse merværdier på s.35 i Klimaplanen 2025, som du finder længere oppe på siden.

 

 

Din indsats er afgørende 

Nedenfor kan du læse tips og tricks til, hvordan du kan reducere dit klimaaftryk:

  1. Reducér dit forbrug: Køb kun det, du har brug for, og vælg produkter med minimal emballage.
  2. Spar på energi: Sluk lys og elektronik, når de ikke er i brug, og brug energibesparende pærer.

  3. Kør mindre: Brug offentlig transport, cykel eller gå, når det er muligt. Samkørsel kan også reducere CO2-udslippet.

  4. Spis mere plantebaseret: Mindsk dit kødforbrug og spis flere grøntsager og bælgfrugter. Produktionen af kød har en stor klimapåvirkning.

  5. Genbrug og genanvend: Sortér dit affald, genbrug og køb genbrugte varer.

  6. Plant træer