Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Ejby Mose

Tag familien med til Ejby Mose og prøv naturløbet "Mosens Hemmelighed". Løbet kan gennemføres af alle og består af otte poster. På hver post hører du en lydfil og skal svare på et spørgsmål. Efter sidste post får du de rigtige svar.

Gennem løbet får du indblik i Ejby Moses dyre- og planteliv og hører historien om mosens forvandling fra losseplads til rekreativt område. På sidste post gemmer mosens hemmelighed sig. Løbet tager ca. 45 min. og er på 1,5 km.

Sådan gør du

Du skal hente app'en Mapop på din mobil og indtaste rutenummeret 25543.  Så er du klar til at gennemføre løbet og finde posterne. Når du nærmer dig en post, ser du en ring på din telefon. Når den blå prik er inde i ringen, kan du åbne posten. På iphone åbner posten automatisk. Når posten er gennemført, bliver ringen grøn. På en android mobil skal du trykke på "tilbageknappen" og derefter "fortsæt rute", når du skal løbe til næste post. 

Start bag Ejby Hallen

Løbet starter ved fåreskuret, der ligger bag ved Ejby Hallen og Spejderhytten. Adressen er Mosetoften 35, 2600 Glostrup. På skuret hænger der en plakat med et kort over ruten.