Fokus på ledelse

Borgerne i Glostrup Kommune skal have et godt liv med gode muligheder og rammer for at udvikle sig. Vores kerneopgave er ”Mestring og Udfoldelse”. Vi har fokus på god ledelse som fundament for en god kommune og en god arbejdsplads.

Som ledere i Glostrup Kommune har vi sammen besluttet, at det er vigtigt, at

  • vi er professionelle og venlige
  • vi samarbejder og finder løsninger på tværs
  • vi udvikler og træner vores ledelse løbende
  • vi har mod, udsyn og indblik

Vi er professionelle og venlige, og det kan ses ved, at

  • vi ser venlighed og ordentlighed som en naturlig del af professionalisme – både ift. borgere og kollegaer
  • vi tager dialogen om balancen mellem regler og den professionelle dømmekraft
  • vi forholder os løbende til, om vi gør det rigtige, og om vi gør det på den bedste og mest og respektfulde måde

Vi samarbejder og finder løsninger på tværs, og det kan ses ved, at

  • vi har blik for, at mange af vores borgere har udfordringer, som går på tværs af den klassiske organisering og kræver tværgående indsatser
  • vi giver rum til, at forskellige logikker, traditioner og indsatser skal spille sammen for at give de bedste løsninger
  • vi er bevidste om, at helhedsperspektivet og borgerperspektivet er afgørende nødvendigt. Og vi erkender, at det samtidig er svært og derfor kræver ekstra fokus

Vi udvikler og træner vores ledelse løbende, og det kan ses ved, at

  • vi deltager i ledelsesforløb for at få viden og refleksion til det daglige arbejde og i ledernetværk for at blive klogere på os selv og hinanden
  • vi arbejder med feedback som en naturlig del af en læringskultur
  • vi træner vores ledelse sammen, da ledelse foregår i samspil med andre

Vi har mod, udsyn og indblik, og det kan ses ved, at

  • vi udfordrer vores egen komfortzone, og vi udfordrer hinanden for at finde de bedste løsninger
  • vi prioriterer at have udsyn, da det er nødvendigt i et velfærdssamfund i forandring
  • vi prioriterer at have indblik både i os selv som ledere og i organisationen, da det er en forudsætning for god ledelse