Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

20 december 2020 kl. 16:20
Vi har desværre nu et smitteudbrud på Ældrecenter Hvissinge med flere smittede beboere og medarbejdere. Smitteudbruddet er aktuelt afgrænset til en enkelt afdeling på ældrecentret. De pårørende til beboerne på afdelingen er eller bliver direkte orienteret.

Der er iværksæt alle forholdsregler i forhold til retningslinjerne ved udbrud vedrørende isolation, ekstra rengøring, udvidet brug af værnemidler mv. Der var i forvejen ikke fællesaktiviteter eller brug af medarbejdere på tværs af afdelinger.

Der gennemføres fornyet test af alle beboere og medarbejdere mandag, ligesom der er dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til eventuelle yderligere tiltag.

Smitteudbruddet betyder også, at der etableres et besøgsforbud. Det betyder, at kun den nærmeste pårørende har adgang til at besøge den enkelte beboer i egen bolig. Derudover kan der - som hidtil - ved kritiske situationer tillades yderligere besøg. Besøg kan under alle omstændigheder kun gennemføres, når retningslinjerne for besøgende overholdes og planlagt med leder/medarbejdere på afdelingen. Dette gælder på alle afdelinger, uagtet smitteudbruddet kun omfatter en afdeling.