Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

20 april 2020 kl. 08:48

De fleste danskere er under coronakrisen gået på arbejde, som de plejer, eller har arbejdet hjemmefra. Men dele af erhvervslivet har været lukket ned på grund af risikoen for coronasmitte. Det gælder blandt andet frisører, massører, tatovører og lignende liberale serviceerhverv med tæt menneskelig kontakt. Fra mandag 20. april får de mulighed for at åbne igen. Ligeledes bliver det igen muligt at gennemføre praktisk køreundervisning i skolevogne. Det besluttede regeringen og Folketingets partier natten til fredag 17. april 2020.

For at genåbningen kan ske så ansvarligt som muligt, så smittespredningen begrænses, og det er trygt for kunder og erhvervsdrivende, at der bliver lukket op igen, er der blevet udarbejdet et sæt retningslinjer, som skal hjælpe de omfattede erhverv med at komme godt i gang igen.

Det handler eksempelvis om at holde afstand, så kunder ikke sidder klods op ad hinanden i frisørstole eller venteværelser og om at sikre en god hygiejne på arbejdspladserne fx ved grundig rengøring af redskaber mellem forskellige kunder.

Retningslinjer for liberale erhverv

Retningslinjer for detailhandlen

Liberale erhverv, som kan genåbne 20. april 2020

  • Frisører
  • Skønheds- og massageklinikker
  • Kropsplejeklinikker
  • Spaklinikker
  • Tatovører og piercingklinikker
  • Fysioterapeuter Kiropraktorer Ergoterapeuter
  • Osteopater
  • Kliniske Diætister
  • Fodterapeuter
  • Optikere
  • Psykologer
  • Tandområdet, herunder kliniske tandteknikere, tandlæger og tandplejere
  • Høreområdet
  • Private hospitaler og klinikker
  • Køreskoler

Læs mere på Coronasmitte.dk