Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

19 marts 2020 kl. 14:26
Jobcenter, Borgerservice og Ydelse er som udgangspunkt lukket for personlig henvendelse frem til 30. marts 2020. Vi er stadig på arbejde hjemmefra og klar til at hjælpe via telefon, mail via www.borger.dk samt www.virk.dk. Husk, at hvis du benytter mail glostrup.kommune@glostrup.dk, bør du undgå personfølsomme oplysninger.

 

Det er fortsat muligt at søge om ydelser, som f.eks. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Du skal søge digitalt (se mere nedenfor), og husk at den dokumentation, der skal vedhæftes, skal være i formatet PDF. Har du brug for hjælp så ring til os. Vi er klar på telefonerne dagligt mellem 9.00 og 11.00 på 4323 6100 - både fra jobcenter, borgerservice og ydelse.

 

Planlagte møder på jobcentret aflyses, og de fleste aktiveringstilbud sættes i bero - med mindre andet er aftalt individuelt. Samtaler og opfølgning vil i stedet ske telefonisk i det omfang det er muligt.

 

Hvis du bliver ledig, mens vi holder lukket: 
  • Er du medlem af en a-kasse:
    Hvis du bliver ledig, og er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge via en a-kasse, skal du melde dig ledig på Jobnet.dk samt kontakte din a-kasse for ledighedserklæring.
    Hvis du har spørgsmål til din dagpengeret eller andet vedrørende dagpenge, skal du kontakte din a-kasse.
  • Hvis du ikke er medlem af en a-kasse:
    Hvis du bliver ledig, og ikke er medlem af en a-kasse, kan du søge om kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse digitalt på hjælp til forsørgelse på borger.dk. Hvis du har brug for hjælp til ansøgningen, kan du kontakte kommunen telefonisk eller digitalt.

    Desuden skal du kontakte kommunen på telefon mellem kl. 9-11 for at bestille en samtale med en sagsbehandler. Du vil efterfølgende blive kontaktet telefonisk af os. Vi kan ikke igangsætte din ydelse, før du har talt med en sagsbehandler. 

 

Med venlig hilsen

Glostrup Kommune