19 august 2019 kl. 15:36
Mursten på det gamle posthus

Det gamle posthus på stationsområdet i Glostrup blev revet ned i 2017. Posthuset var bygget af nogle specielle sten, der var udsmykket med posthorn og krone. Derfor blev det besluttet at bevare stenene.

Mange glostrupborgere har ønsket at få et minde i form af en af de smukke sten, og derfor besluttede Kommunalbestyrelsen i marts 2019, at interesserede borgere kunne erhverve sig en sten fra den gamle bygning.

Er du interesseret i at få fingre i nogle af de smukke sten, kan du købe dine eksemplarer på Glostrup Festival 2019, lørdag 31. august kl. 11-18.

Glostrup Festival 2019 foregår i Egeparken, Stadionvej 80, Glostrup. 

Stenene koster 50 kr. pr. stk. og du kan maks. købe to stk. Pengene fra salget af murstenene vil gå til en forening eller velgørende organisation med rødder i Glostrup. Når vi ved hvor mange penge, vi får fra salget, vil vi slå en nyhed op her på hjemmesiden, om hvordan man kan søge pengene.