Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

10 juli 2018 kl. 10:00

Forlægget er Dronningens Gobeliner på Christiansborg, som visuelt og detaljeret genfortæller
hele Danmarks historie. Glostrups Gobeliner vil have fokus på de ting, som borgerne i dag kan huske eller anser for at være noget særligt for Glostrup. Derfor inviterer Glostrup Kommune borgerne til at komme med idéer til enkeltelementer i motiverne. Med udgangspunkt i de indkomne forslag skal Stine Hvid omsætte følelser og tanker i billeder, der indfanger Glostrups ånd.

Borgerne har mulighed for løbende at aflevere deres ideer på mail til Glostrup Kommune. I løbet af juli arrangeres der workshops på biblioteket og i Glostrup Shoppingcenter, hvor borgerne kan tegne deres ideer. Derudover vil der i Borgerservice på Glostrup Rådhus og i Byhistorisk Hus blive sat tavler op, så man også der kan tegne sine tanker.
Værkerne bliver skabt direkte på hegnet i løbet af august og skal pryde hegnet ind mod Glostrup stationsplads til ultimo september. Derefter vendes hegnet, så værkerne kan ses af de mange togpassagerer, der passerer Glostrup hver dag.

Stine Hvid er internationalt anerkendt street artist og grafisk designer med mange projekter bag sig. I Glostrup kender vi hende fra værket i Multiparken i Hvissinge, hvor hun fortolkede de unge i Hvissinges fortælling om Glostrup.

Stine Hvids fortolkning af Hvissinge

 

 

Stine Hvids fortolkning af de unge i Hvissinges fortælling om Glostrup. På billedet ses blandt andet, humlebien, som er fodboldklubben Hvissinge Uniteds maskot. Store steenfugl fra Skolegården på Glostrup Skole, Skovvang, det karakteristiske kubistiske tårn i Hvissinge og vandtårnet fra hovedvejen.

 

 

Borgerworkshops

Mandag 16. juli 10-11.30, Glostrup Bibliotek,
Torsdag 19. juli 14-17, Glostrup Shoppingcenter – Torvet ved Paw Sko

Input i form af tegninger, beskrivelser m.m. sendes til Glostrup Kommune på kultur@glostrup.dk .
Input på papir indleveres i receptionen på Glostrup Rådhus eller i Byhistorisk Hus mærket Gobeliner. Begge steder er der opstillet tavler til at tegne og skrive input på. Se åbningstider www.glostrup.dk og www.byhistoriskhus.dk
Input skal være indleveret senest 1. august.