Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

06 april 2017 kl. 15:00
Det er kommunalbestyrelsens ambition, at strategien så vidt muligt skal afspejle de ønsker og behov, som eksisterer blandt byens borgere og erhvervsdrivende

Kommunalbestyrelsen har fremlagt en strategi for udvikling af en mere tæt og levende by, der kan bygges sammen hen over jernbanen. Hvor forbindelserne både på tværs af banen og fra Bymidten ud til kulturelle oplevelser, underholdning og rekreative områder bliver udbygget, så det er let og indbydende at komme rundt til fods og på cykel.  

Det er kommunalbestyrelsens ambition, at strategien så vidt muligt skal afspejle de ønsker og behov, som eksisterer blandt byens borgere og erhvervsdrivende. For at lykkes med den kommende udvikling af byen er det vigtigt, at så mange som muligt føler ejerskab til projektet, så vi sammen kan sikre, at Bymidten bliver et omdrejningspunkt og et samlingssted for alle Glostrupborgere.

Mange har allerede givet deres ønsker og forhåbninger for Bymidtens fremtid til kende, men vi vil gerne endnu bredere ud. Derfor håber vi, at så mange som muligt vil komme og give deres besyv med.

 

Tid

Onsdag d. 26. april 2017 fra kl. 19-21

 

Sted

Aulaen på Nordvangskolen, Sofielundsvej 120.

 

Program

  • Velkommen v/ kommunaldirektør Morten Winge
  • Strategi for udviklingen af Bymidten v/ borgmester John Engelhardt
  • Kommentarer og bemærkninger fra borgerne i salen 
  • Delaftalerne i strategien v/ arkitekt Rasmus Hansen
  • PAUSE med kaffe og te og frugt. 
  • Besøg ved de 4 tema-stande:
Delaftale 2: Trafikknudepunkt og overbygning over jernbane
Delaftale 3: Stiforbindelser i bymidten – gennemgående vejanlæg og parkering
Delaftale 7: En aktiv rådhuspark
Delaftale 8: Forskønnelse af veje og byrum, herunder Hovedvejen
  • Alle kan frit gå til den stand, der interesserer dem mest og stille spørgsmål/komme med bemærkninger
  • Det politiske panel. Hvert af de 5 partier i kommunalbestyrelsen taler om visionen og de refleksioner som aftenens borgermøde har givet i forhold til det fremadrettede arbejde med at realisere strategien
  • Tak for i aften