Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Referat

Deltagere:


Sophie Dahl Brohus, V
Leif Meyer Olsen, V
Piet Papageorge, V
Freddie Rose, A
Ole Hammer, A
Palle Laustrup, F


Fraværende:




Afbud:


Pia Hagbarth Dahlin, O


  1.  1. Godkendelse af dagsorden

    Resumé

    -

    Sagsfremstilling

    -

    Økonomi

    -

    Indstilling

    -

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 21-09-2017

    Godkendt.

  2.  2. Orientering fra formanden

    Resumé

    -

    Sagsfremstilling

    -

    Økonomi

    -

    Indstilling

    -

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 21-09-2017

    Orientering om:

    Udvalgsformand, direktør, centerchef og faglige konsulenter på dagtilbudsområdet har været til opstartsmøde med KL´s partnerskab omkring styrkelsen af kvalitet på dagtilbudsområdet.

    Der har været afholdt bestyrelsesmøde i ungdomsskolebestyrelsen. Ungdomscenterleder Henrik Andersen har meddelt, at han går på pension fra sommeren 2018.

    Man kan melde sig til Glostrup Skoles visionsdag den 30. september 2017 på Glostrup Skoles hjemmeside.

    Der har været afholdt dialogmøde på skoleområdet.

  3.  3. Orientering fra administrationen

    Resumé

    -

    Sagsfremstilling

    -

    Økonomi

    -

    Indstilling

    -

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 21-09-2017

    Orientering om:

    Overblik over udviklingen i økonomien på Særlige dag- og undervisningstilbud samt på Det specialiserede børneområde gennemgås. Overblikket sendes som orientering til kommunalbestyrelsen.

    Grethe Bundgaard, leder på Ejbyvang, har valgt at gå på pension fra udgangen af oktober 2017

  4.  4. National trivselsmåling på Glostrup Skole 2017

    Resumé

    Børne- og Skoleudvalget orienteres om resultaterne af den nationale trivselsmåling 2017, der gennemføres på alle skoler i landet i perioden januar-marts hvert år. Undersøgelsen viser, at elevernes trivsel på Glostrup Skole ligger stabilt år for år, og at niveauet er en anelse under landsgennemsnittet. Den samlede indikator for trivsel ligger i Glostrup på 3,7 - det samme niveau som i vores sammenligningskommuner. Landsgennemsnittet er 3,8. Internt i kommunen er der mere spredning i resultaterne.

    Sagsfremstilling

    Elevernes trivsel skal måles årligt på alle landets folkeskoler. Det sker som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Den tredje nationale måling af elevernes trivsel blev gennemført i januar-marts 2017, og i juni lå land- og kommunegennemsnit klar. Eleverne i 0.-3. klasse har svaret på 20 spørgsmål om deres trivsel, mens eleverne i 4.-9. klasse har svaret på 40 spørgsmål. På baggrund af 29 spørgsmål fra undersøgelsen i 4.-9. klasse opgøres fire indikatorer for trivsel; Faglig trivsel, Ro og orden, Social trivsel og Støtte og inspiration. De fire indikatorer er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter. Der opgøres ligeledes en samlet indikator for den generelle trivsel på tværs af de fire indikatorer på kommune- og landsniveau. Eleverne skal svare på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er lavest og 5 højest.

    Overordnede resultater

    Herunder findes oversigter over de samlede indikatorer over tre år sammenholdt med landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Desuden findes en oversigt over resultater internt i kommunen.

    Samlet indikator for trivsel – udvikling over tre år (2015-2017)

    Glostrup 4.-9. kl.

    Faglig trivsel

    Ro og orden

    Social trivsel

    Støtte og inspiration

    2015

    3,7

    3,5

    4,0

    3,2

    2016

    3,7

    3,6

    4,0

    3,2

    2017

    3,7

    3,6

    4,1

    3,2

    Landsgennemsnit

    2015

    3,7

    3,7

    4,1

    3,3

    2016

    3,8

    3,8

    4,1

    3,3

    2017

    3,7

    3,8

    4,1

    3,3

    Glostrup og sammenligningskommunerne 2016 og 2017

    Kommune

    Samlet indikator 2016

    Samlet indikator 2017

    Glostrup

    3,7

    3,7

    Albertslund

    3,7

    3,7

    Hvidovre

    3,7

    3,7

    Høje-Taastrup

    3,7

    3,7

    Tårnby

    3,7

    3,7

    Ishøj

    3,7

    3,7

    Rødovre

    3,7

    3,7

    Herlev

    3,7

    3,7

    Ballerup

    3,7

    3,7

    Gladsaxe

    3,7

    3,7

    Vallensbæk

    3,8

    3,7

    Brøndby

    3,8

    3,7

    Landsgennemsnit

    3,8

    3,8

    Resultater internt i kommunen 2017 (2016 i parentes)

    2017 (2016)

    4.-9. klasse

    Faglig trivsel

    Ro og orden

    Social trivsel

    Støtte og inspiration

    Samlet indikator

    Nordvang

    3,6 (3,7)

    3,4 (3,5)

    4,0 (4,1)

    3,1 (3,2)

    Opgøres ej

    Skovvang

    3,7 (3,7)

    3,7 (3,7)

    4,0 (4,0)

    3,2 (3,3)

    Opgøres ej

    Søndervang

    3,8 (3,8)

    3,7 (3,7)

    4,1 (4,1)

    3,4 (3,2)

    Opgøres ej

    Vestervang

    3,7 (3,7)

    3,6 (3,6)

    4,1 (4,0)

    3,2 (3,2)

    Opgøres ej

    Glostrup

    3,7 (3,7)

    3,6 (3,6)

    4,1 (4,0)

    3,2 (3,2)

    3,7 (3,7)

    Hele landet

    3,7 (3,8)

    3,8 (3,8)

    4,1 (4,0)

    3,3 (3,3)

    3,8 (3,8)

    Tendenser

    Resultaterne viser, at niveauet for trivsel i Glostrup Kommune ligger stabilt med en lille stigning på den sociale trivselsindikator. Landsgennemsnittet ligger ligeledes stabilt med mindre udsving. Glostrup Kommune ligger stadig lidt under landsgennemsnittet.

    Børne- og Skoleudvalget har som en del af de kommunale mål for folkeskolen, vedtaget et mål for trivsel; ”Glostrup Skoles elever skal trives”. En af de indikatorer der følges i denne forbindelse er, at ”Trivslen målt i den nationale trivselsmåling skal stige år for år”

    Ser man på udviklingen kan man sige, at dette mål endnu ikke er nået, omend der er fremgang at spore. I forhold til landsgennemsnittet springer særligt Ro og orden i øjnene både i 2016 og 2017, hvor kommunen ligger 0,2 fra landsgennemsnittet.

    På afdelingsniveau er det Søndervang der kommer tættest på landsgennemsnittet, og endda ligger over på indikatoren Støtte og inspiration. Nordvang ligger på alle indikatorer lavere end sidste år. På Vestervang og Skovvang er niveauet stabilt og tæt på kommunegennemsnittet.

    Ser man på køn og klassetrin er følgende forhold interessante:

    Køn:

    • Drengenes svar er på tre ud af fire indikatorer mere positive end pigernes – forskellene er op til 0,3 og er mest udtalt i udskolingen
    • På indikatoren Støtte og inspiration svarer pigerne dog højest – her er forskellen ift. drengene op til 0,2 – dette er også mest udtalt i udskolingen

    Klassetrin:

    • På indikatoren Ro og orden er der forskelle at spore mellem klassetrinnene i hhv. 4. kl. (3,5) og 9. kl. (3,8), hvor trivslen således er højest i 9. klasse
    • På de øvrige indikatorer er der en tendens til, at flere svarer i de lavere kategorier, jo længere op i skoleforløbet, de kommer

    Handleplaner på skoleniveau

    Klasseteamene på alle skoleafdelingerne udarbejder handleplaner for deres klasse, med afsæt i trivselsrapporten på klasseniveau. De udvælger fokusområder, og der følges op på arbejdet ved forældremøder. Det lokale trivselsarbejde følges af de lokale ledelsesteam. Fælles ledelse og CDS afholder statussamtaler med de lokale ledelsesteam, hvor arbejdet med trivsel drøftes.

    Glostrup Skole har netop tegnet abonnement med Klassetrivsel.dk, som supplement til trivselsmålingen – Søndervang har allerede gode erfaringer med systemet. Her er der mulighed for at lave yderligere undersøgelser, fx om relationer mellem eleverne og man kan undersøge enkeltspørgsmål i dybden. Det er tilmed muligt at gennemføre den nationale trivselsmåling via Klassetrivsel.dk, hvilket vil ske fra januar 2018.

    Hvad sker der herfra?

    Trivselsmålingen er en del af den obligatoriske kvalitetsrapport for det kommunale skolevæsen, som udarbejdes hvert andet år – næste gang primo 2018. Her indgår de fire indikatorer.

    Økonomi

    -

    Indstilling

    Til orientering.

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 21-09-2017

    Til orientering.

    Bilag

  5.  5. Delegering af kompetence vedr. behandling af klager om skolens håndtering af mobning

    Resumé

    Beslutning om delegering af kompetencen vedr. behandling af klager om håndtering af sager om mobning ved Glostrup Skole. Kompetencen anbefales delegeret fra kommunalbestyrelsen til Centerchefen for Dagtilbud og Skole. Desuden beslutning om procedure om modtagelse af henvendelser om mobning, samt procedure for behandling af klager om skolens håndtering af mobning.

    Sagsfremstilling

    I 2016 kom "Aktionsplan for at forebygge og forhindre mobning" udarbejdet af Børns

    Vilkår, Børnerådet, Red Barnet og Undervisningsministeriet med input fra relevante

    organisationer. På baggrund af anbefalingerne herfra blev ændringer i

    undervisningsmiljøloven og folkeskoleloven vedtaget den 28. marts 2017 med

    ikrafttrædelse den 1. august 2017. Loven medfører:

    • Skærpede krav til antimobbestrategi på skolerne, herunder digital mobning
    • Klageadgang til kommunalbestyrelsen
    • En statslig klageindsats (Nationale Klageinstans) under Dansk Center for Undervisningsmiljø.

    Kommunalbestyrelsen vil fra den 1. august 2017 som udgangspunkt skulle tage stilling til enhver sag, hvor en elev eller dennes forældremyndighedsindehavere er utilfreds med skolens handlingsplan til at håndtere en konkret mobbesag. Hvis kommunalbestyrelsen ikke giver klager fuldt medhold, skal sagen sendes videre til den nationale klageinstans.

    De almindelige regler om intern delegation i kommunestyret, giver kommunalbestyrelsen ret til at kunne overlade vurderingen af klagen til forvaltningen, herunder skolens leder. Kommunalbestyrelsen skal derfor forholde sig principielt til, hvor klagesager skal behandles. I sidste ende er det dog kommunalbestyrelsens ansvar, at sager bliver behandlet. Administrationen anbefaler, at kompetencen til at behandle klagesager delegeres til Centerchefen for Dagtilbud og Skole.

    Det er fastsat ved lov, at berørte børn og deres forældremyndighedsindehaver kan klage, hvis skolen ikke har overholdt en eller flere af følgende fire handlepligter:

    • Hvis skolen ikke har en antimobbestrategi
    • Hvis skolen ikke har foretaget de midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at standse mobningen frem til iværksættelse af handleplan
    • Hvis skolen ikke har udarbejdet eller gennemført den vedtagne handlingsplan pba. henvendelsen om mobning, eller hvis at handlingsplanen ikke er tilstrækkelig til at løse problemet
    • Hvis skolen ikke har informeret de berørte elever/forældre om, hvilke tiltag de har vedtaget.

    Administrationen anbefaler, at de to nedenstående procedurer følges ved hhv. mistanke om mobning og klagesager vedr. skolens håndtering af mobning.

    Forslag til procedure vedr. henvendelser om mobning:

    • Alle henvendelser vedr. mistanke om mobning videreformidles straks til den berørte skoleafdelings lokale ledelse
    • Henvendelsen skal behandles af den berørte skoleafdeling inden 10 dage fra modtagelsen
    • Henvendelsen behandles ud fra skolens handleplan for mobning
    • Skolen har notat- og journaliseringspligt ift. den konkrete henvendelse

    Forslag til procedure for behandling af klager om skolens håndtering af mobning:

    • Klager vedr. skolens håndtering af den pågældende sag, skal sendes til Centerchefen for Dagtilbud og Skole
    • Center for Dagtilbud og Skole kvitterer skriftligt for modtagelse af klagen
    • Center for Dagtilbud og Skole orienterer elev/forældre om den videre proces
    • Center for Dagtilbud og Skole undersøger sagen og involverer de relevante parter i klagesagen
    • Klagen skal behandles inden for fire uger
    • Ved helt eller delvist medhold i en klagesag skal forældrene erklære sig tilfredse med resultatet af vurderingen af sagen - hvis de ikke er tilfredse kan de anmode om, at sagen sendes videre til den nationale klageinstans
    • Ved manglende medhold i klagesagen, har kommunen pligt til at sende sagen videre til den nationale klageinstans

    Antimobbestrategi på Glostrup Skole

    Den konkrete håndtering af mobning på Glostrup Skole fremgår af skolens antimobbestrategi, som er en del af trivselsstrategien udarbejdet af skolebestyrelsen i august 2013. I efteråret 2017 revideres antimobbestrategien, så den lever op til lovgivningen, herunder at den forholder sig til digital mobning. Indtil den reviderede strategi er godkendt i skolebestyrelsen på Glostrup Skole, vil den nuværende strategi være gældende: https://drive.google.com/file/d/0B0aIYNzumUcdalBBU0d4LUg4TWc/view?usp=sharing

    Orientering om klager

    En gang årligt orienteres kommunalbestyrelsen om evt. klagesager i det forgangne skoleår, første gang ved udgangen af skoleåret 2017/18.

    Økonomi

    -

    Indstilling

    Center for Dagtilbud og Skole indstiller:

    • At det anbefales godkendt, at kompetencen til at behandle klager vedr. håndtering af mobning delegeres til Centerchefen for Dagtilbud og Skole
    • At procedure for modtagelse af henvendelser om mobning anbefales godkendt
    • At procedure for behandling af klager om skolens håndtering af mobning anbefales godkendt

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 21-09-2017

    • Indstillingen anbefales godkendt.
    • Udvalget anbefaler godkendt, at skolelederen skrives ind som behandler af klagen sammen med den lokale skoleafdelings ledelse, inden klagen sendes til centerchefen.
    • Indstillingen anbefales godkendt.
    • Udvalget anbefaler, som et 4. indstillingspunkt, at Kommunalbestyrelsen godkender, at kommunalbestyrelsen orienteres om eventuelle klager hvert kvartal.
  6.  6. Beslutning om ansøgning om deltagelse i projekt med fokus på investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR

    Resumé

    Kommuner har mulighed for at søge om at deltage i et projekt via Socialstyrelsen med fokus på, at styrke og kvalificere den tidlige og forebyggende indsats i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Projektet er finansieret af satspuljemidler og afvikles i 10 kommuner i form af et samarbejde mellem kommunen og Socialstyrelsen. Forventningen er, at hver af de 10 kommuner får 12,3 millioner kroner til at dække omkostninger til blandt andet ekstra personale i tre år. Børne- og Skoleudvalget skal beslutte, om Glostrup Kommune skal søge om deltagelse i projektet.

    Sagsfremstilling

    Som led i satspuljeaftalen for 2017 har regeringen og partierne bag aftalen afsat midler for perioden 2017- 2020 til investering i PPR. Kommuner kan søge om at deltage i et partnerskab med Socialstyrelsen, for derigennem at styrke og udvikle kvaliteten i den tidlige og forebyggende indsats fra PPR, over for sårbare og udsatte børn og unge. De kommuner der deltager i projektet, får samtidig økonomi til at ansætte et begrænset antal ekstra medarbejdere i PPR i en 3-årig projektperiode.

    I Glostrup Kommune har vi nedlagt PPR som selvstændig enhed, men vi varetager fortsat de arbejdsopgaver der traditionelt hører til i PPR – og derfor vurderer administrationen, at kommunen fortsat kan komme i betragtning til projektet. De tre faggrupper der traditionelt er ansat i en PPR er psykologer, pædagogiske vejledere og talehørekonsulenter.

    Formål med projektet

    Formålet med initiativet er, at nedbringe mistrivsel blandt sårbare, udsatte børn og unge, så færre børn og unge får behov for en specialiseret indsats og eventuelt medicinering. Initiativet skal styrke kommunernes indsats fra faggrupperne i PPR overfor sårbare, udsatte børn og unge. Målet er, at styrke den forebyggende og tidlige indsats inden for barnets eller den unges almindelige hverdagsrammer, gennem et fokuseret tværfagligt samarbejde på tværs af skole, dagtilbud, socialområde, sundhedsområdet og det pædagogisk/psykologiske område.

    Hvorfor er projektet relevant for Glostrup Kommune?

    I Glostrup Kommune har vi aktuelt mange børn der flytter fra almenområdet, til det specialiserede område. I langt de fleste tilfælde bliver pædagogiske vejledere, talehørekonsulenter og psykologer (det vil sige ”PPR”) først inddraget i barnets udfordringer, når barnet er i den sene børnehavealder eller i skolen. Typisk er problemerne på det tidspunkt så store, at personale i dagtilbud og skole og/eller forældre vurderer, at der er behov for at gøre noget. I en del tilfælde er udfordringerne så store, at barnet har behov for et alternativt skoletilbud.

    Forskning viser, at en tidlig indsats gør en forskel

    Forskning viser, at en tidlig indsats giver god effekt på stort set alle områder. Hvis vi kan opdage uhensigtsmæssig adfærd og/eller reaktionsmønstre hos et lille barn, vil vi langt oftere kunne hjælpe barnet og dets forældre, end hvis barnet er 4-5 år eller ældre. Hvis vi sætter ind tidligere, kan vi hjælpe barnet med at udvikle sunde reaktioner, mens senere indsatser både handler om at udvikle sunde reaktioner, men i høj grad også handler om at aflære uhensigtsmæssig adfærd og vaner. Kort sagt: Jo før vi opdager mistrivsel, jo mindre indgreb er der brug for.

    Mulighed for en fokuseret indsats i dagplejen og vuggestuen

    I Glostrup Kommune har vi et stort ønske om, at alle børn trives og udvikler sig. Det afspejler sig både i politikkerne på området og i en række konkrete redskaber, eksempelvis Handleguiden. Alligevel oplever vi børn og unge, som får sent hjælp.

    Projektet vil give mulighed for at afprøve, om vi i praksis - via en fokuseret indsats i dagplejen og vuggestuer – tidligere kan identificere børn, der mistrives. Og om vi kan hjælpe dem til at trives.  

    Projektet løber i tre år – og derfor er det vigtigt at tilrettelægge et projekt med fokus på, at kvalificere de eksisterende medarbejdere til at opdage og handle på mistrivsel tidligt.

    Hvis det lykkes, vil effekten række ud over projektperioden.

    Administrationen vurderer, at vi allerede har mange redskaber og metoder til rådighed, men at vi mangler strukturen til at bruge dem. Her er projektet relevant, da det giver mulighed for at arbejde systematisk med at sikre den praktiske anvendelse af relevante redskaber og metoder.

    En mulighed kunne være at bruge projektmidlerne til at finansiere en Task Force med forskellige faggrupper, der kan understøtte anvendelsen af systematiske trivselsmålinger af alle børn i dagtilbud og skole. Task Forcen kan også lave længerevarende forløb i eksempelvis en vuggestue, som har identificeret mistrivsel hos ét eller flere børn. Det kunne for eksempel være et forløb på fire uger, hvor en eller flere fagpersoner fra Task Forcen indgår i dagligdagen på en stue, hvor de sammen med personalet arbejder med at understøtte læringsmiljøet og dermed børnenes trivsel og udvikling. På den måde kan Task Forcen være med til at kvalificere personalets kompetencer til at opspore og håndtere børn med tegn på mistrivsel.

    Administrationen anbefaler, at Glostrup Kommune sender en ansøgning

    Administrationen anbefaler, at Glostrup Kommune søger om at deltage i projektet om investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR. Det skyldes blandt andet, at projektet giver mulighed for at frigøre ressourcer til at undersøge, om vi allerede i den tidlige barndom kan opspore og håndtere mistrivsel med henblik på at reducere behovet for særlig støtte senere i livet.

    Den videre proces

    Fristen for ansøgning om deltagelse i projektet om investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er den 20. oktober 2017. Socialstyrelsen forventer, at ansøgningspuljen bliver udmøntet i 4. kvartal 2017.

    Økonomi

    Der er i alt afsat 123,1 mio. kr. til ansøgningspuljen 2017-2020. Puljemidlerne udmøntes én gang i 2017. Det betyder, at forventeligt 10 kommuner kan søge om et samlet beløb på 12,3 mio. kr. pr. kommune i projektperioden. Heraf skal 1,8 mio. kr. anvendes til deltagelse i partnerskabet med Socialstyrelsen, mens 10,5 mio. kr. skal, anvendes til ansættelse af 3-4 medarbejdere årligt i projektperioden samt materialer og øvrige projektudgifter.

    Indstilling

    Center for Familie og Forebyggelse indstiller:

    • At Børne- og Skoleudvalget beslutter, at administrationen søger om deltagelse i projektet om investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR.

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 21-09-2017

    Indstillingen godkendt.

  7.  7. Nyt navn til dagplejens legestue

    Resumé

    Anbefaling til kommunalbestyrelsen af godkendelse af nyt navn til Glostrup Dagplejes legestue. Glostrup Dagpleje har fået nye lokaler til deres legestue og forældrebestyrelsen ønsker derfor at ændre navnet på legestuen. 

    Sagsfremstilling

    Glostrup Dagpleje flyttede pr. 1. juli 2017 i nye lokaler på Diget 78. De nye lokaler har nu været i brug et stykke tid, og der er stor tilfredshed blandt børn, forældre og medarbejdere med de nye omgivelser.

    I forbindelse med flytningen har forældrebestyrelsen i dagplejen drøftet legestuens navn, Kastanjebo. Navnet hænger i høj grad sammen med de tidligere lokaler på Hvissingegade 17, og forældrebestyrelsen ønsker i forbindelse med flytningen, at signalere en ny start. Endvidere ønsker bestyrelsen, at navnet tydeligt signalerer, at der er tale om en dagpleje og ikke en daginstitution.

    Forældrebestyrelsen i dagplejen foreslår, at legestuen navngives ”Dagplejens Legestue”.  

    Økonomi

    -

    Indstilling

    Center for Dagtilbud og Skole indstiller:

    • At legestuen Kastanjebo ændrer navn til Dagplejens Legestue anbefales godkendt.

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 21-09-2017

    Indstillingen anbefales godkendt.

  8.  8. Serviceniveau 2018: Katalog over Serviceniveauet på det specialiserede børneområde

    Resumé

    Kommunalbestyrelsen fastlægger hvert år Glostrup Kommunes serviceniveau på det specialiserede børneområde. Serviceniveauet er beskrevet i et katalog som oplyser borgerne om, hvilke ydelser kommunen som udgangspunkt kan tilbyde børn og unge med særlige behov og deres familier. Børne-og Skoleudvalget skal tage stilling til, om udvalget vil anbefale ”Serviceniveau 2018: Katalog over serviceniveauet på det specialiserede børneområde” godkendt, samt om udvalget vil sende kataloget i høring hos Handicaprådet.

    Sagsfremstilling

    Formålet med et politisk vedtaget serviceniveau er, at give borgerne oplysninger om hvilke ydelser kommunen som udgangspunkt kan tilbyde børn og unge med særlige behov. Derudover er målet med serviceniveauet, at skabe klare retningslinjer for sagsbehandlerne i forhold til, hvad Glostrup Kommune kan bevilge inden for den afsatte økonomiske ramme og dermed afstemme forventningerne hos borgerne, så de ved hvad de kan forvente af kommunens ydelser.

    Ifølge Lov om social service skal alle sager altid behandles ud fra et konkret skøn og en individuel vurdering af borgerens behov. Derfor er serviceniveauet et vejledende udgangspunkt for tildelingen af støtte og foranstaltninger, i de enkelte sager.

    Administrationen har revideret det gældende katalog over serviceniveau på det specialiserede børneområde (se bilag 1). For at øge gennemsigtigheden har administrationen også vedlagt et udkast, hvor ændringerne fremgår med ændringsmarkeringer (se bilag 2).

    Ændringerne er primært præciseringer og mindre justeringer samt opdatering af takster. De væsentligste ændringer i forhold til sidste års katalog over serviceniveau på det specialiserede børneområde er, at:

    • Det er præciseret under punkt 3: Konsulentbistand og andre forebyggende indsatser samt økonomisk støtte hertil § 11, stk. 3 og 4, at borgeren ikke har adgang til at klage over kommunens tilbud efter § 11, stk. 3. Det skyldes, at kommunen udelukkende giver borgeren et tilbud, som borgeren kan vælge at benytte sig af. Kommunen træffer ikke afgørelse om en indsats, som borgeren skal medvirke til. (side 8)
    • Under punkt 8: Beskrivelsen af Merudgifter § 41 til vådliggere er ændret, så udgifterne til madrasser, sengetøj med videre er fjernet. Det skyldes, at borgeren – i de situationer, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte og det er en kronisk lidelse – skal søge om hjælpemidler via Visitationsenheden, i Glostrup Kommune (side 25). Derudover er det præciseret, at § 41 er subsidiær i forhold til anden lovgivning. (side 28)
    • I bilag 2: Forslag om at reducere serviceniveauet for tilskud til brillestel fra 2.000 kroner til 1.500 kroner. Baggrunden er, at erfaringerne viser, at Familieafsnittet primært bevilger briller til børn – og at prisniveauet ligger omkring 1.500 kroner. Derudover er det præciseret, at briller maksimalt kan bevilges hvert andet år. (side 71)

    Eventuelle ændringer som følger af Budget 2018 vil blive indarbejdet, når Kommunalbestyrelsen har vedtaget budgettet.

    Efter den politiske behandling af serviceniveauet, vil kataloget blive gjort tilgængeligt på kommunens hjemmeside.

    Kataloget over serviceniveau har de foregående år været i høring hos Handicaprådet, inden genbehandling i Børne- og Skoleudvalget og vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Udvalget skal tage stilling til, om det også i år er relevant at sende katalog over serviceniveau i høring hos Handicaprådet.

    Indstilling

    Center for Familie og Forebyggelse indstiller:

    1. at ”Serviceniveau 2018: Katalog over serviceniveauet på det specialiserede børneområde” anbefales godkendt,
    2. at udvalget sender ”Serviceniveau 2018: Katalog over serviceniveauet på det specialiserede børneområde” i høring hos Handicaprådet i Glostrup Kommune.

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 21-09-2017

    1. Indstillingen anbefales godkendt.
    2. Indstillingen godkendt.

    Bilag

  9.  9. Referater fra skolebestyrelser, forældrebestyrelser dagtilbud og klubber

    Resumé

    Referat fra skolebestyrelsesmøde 12.6.2017 til orientering.

    Indstilling

    Til orientering.

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 21-09-2017

    Til orientering.

    Bilag

Mødenr. 2240