Vi bruger cookies

Ved at bruge sitet acceptere du dette. "nej tak til cookies"

Læs vores cookiepolitik

Referat

Deltagere:


Sophie Dahl Brohus, V
Pia Hagbarth Dahlin, O
Leif Meyer Olsen, V
Piet Papageorge, V
Ole Hammer, A
Palle Laustrup, F


Fraværende:




Afbud:


Freddie Rose, A


  1.  1. Godkendelse af dagsordenen

    Resumé

    -

    Sagsfremstilling

    -

    Økonomi

    -

    Indstilling

    -

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-08-2017

    Godkendt.

  2.  2. Orientering fra formanden

    Resumé

    -

    Sagsfremstilling

    -

    Økonomi

    -

    Indstilling

    -

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-08-2017

    Orientering om:

    Glostrup Skole afholder visionsdag lørdag den 30. september kl. 10.00-13.00 på Kopenhagen Fur. Invitation følger til kommunalbestyrelsen.

  3.  3. Orientering fra administrationen

    Resumé

    -

    Sagsfremstilling

    -

    Økonomi

    -

    Indstilling

    -

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-08-2017

    Orientering om:

    ·Ansættelse af tre nye ledere på Glostrup Skole: Afdelingsskoleleder på Nordvang, Lena Viftrup, afdelingsleder på Nordvang, Lise Clausen og afdelingsleder på Vestervang, Liv Villadsen.

    ·Ansættelse af ny leder til Spirehuset, Heidi Von Barner.

    ·Sagen om læsepolitik og læsehandleplan udsættes til mødet i BSU i oktober.

    ·Sagen om status på implementeringen af den sammenhængende børnepolitik kommer til mødet i BSU i december.

    ·Center for Familie og forebyggelse arbejder på en ansøgning til Socialstyrelsen om midler til at styrke den tidlige og forebyggende indsats. Der kommer en sag om ansøgningen i september.

    ·Gennemgang af udviklingen i økonomien på henholdsvis særlige dag og undervisningstilbud og det specialiserede socialområde. Økonomioversigten eftersendes til kommunalbestyrelsen.

  4.  4. Den sociale rammeaftale 2018 - BSU

    Resumé

    Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for at udarbejde en årlig Rammeaftale. Udkastet til Rammeaftale 2018 er behandlet i KKR Hovedstaden medio juni 2017, hvor KKR besluttede at anbefale Rammeaftalen godkendt. KKR behandlede samtidig Hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde, som KKR ligeledes anbefaler godkendt. Materialet forelægges derfor Børne- og Skoleudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget med henblik på efterfølgende politisk behandling i Kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

    KKR Hovedstaden har på sit møde den 14. juni 2017 drøftet hovedstadsregionens sociale rammeaftale 2018 og hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde. KKR anbefaler kommunerne at godkende rammeaftalen og de fælles mål – og derfor forelægges materialet nu til politisk behandling i henholdsvis Børne- og Skoleudvalget samt Social- og Sundhedsudvalget med henblik på efterfølgende behandling i Kommunalbestyrelsen. Kommunernes frist for behandling af materialet er den 2. oktober 2017.

    Hovedstadsregionens Rammeaftale 2018

    Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for udarbejdelse af en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale og er således et redskab til at styre den faglige udvikling, kapacitet og økonomi på det specialiserede social- og specialundervisningsområde.

    Rammeaftalen er vedlagt som bilag. Til Rammeaftale 2018 hører desuden 11 bilag, som primært er af mere teknisk karakter, herunder beskrivelser af bevægelserne på området, procedure for samarbejde med videre. Bilagene er derfor ikke vedlagt sagen, men kan findes på den fælleskommunale hjemmeside: http://www.rammeaftale-h.dk/da/rammeaftale/rammeaftale-2018/.

    Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018

    Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2018 omfatter aftaler for, hvordan udviklingen af det specialiserede social- og undervisningsområde kan understøttes fagligt og kapacitetsmæssigt.

    Generelt oplever kommunerne, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov og de højt specialiserede tilbuds udbud af pladser og ydelser inden for alle målgrupper. Vurderingen er derfor, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser.

    Særlige temaer og fokusområder i Udviklingsstrategien

    Udviklingsstrategien omfatter aftaler om behandling af særlige temaer og fokusområder på tværs af kommunerne og regionen. Med afsæt i de bevægelser og tendenser, som kommunerne oplever på det højt specialiserede social- og undervisningsområde, er der udvalgt to områder, der vil være i fokus i forbindelse med det tværgående samarbejde og koordination i 2018:

    • Børn og unge med Autisme Spektrum Forstyrrelser og ADHD diagnosticeres i dag tidligere end førhen, og disse børn og unge har ofte et lavt funktionsniveau og andre samtidige diagnoser som angst med videre. Kommunerne oplever derfor et øget behovet for autismespecifikke tilbud, og flere kommuner forventer, at de vil få behov for at udvikle nye og alternative tilbud til børn og unge inden for disse målgrupper.

    • Ældre med handicap og psykiske lidelser og behov for sundhedsfaglige indsatser. I takt med, at mennesker med handicap, psykiske lidelser, misbrug med videre bliver ældre stiger behovet for sundhedsfaglige indsatser i forhold til aldring og aldersrelaterede sygdomme, som kan overskygge behovet for pædagogiske indsatser. Dette stiller krav om indsatser med nye kompetencer og en højere grad af tværfaglighed end tidligere.

    Fokusområderne vil blive genstand for udviklingsprojekter i 2018 på tværs af kommuner og region med henblik på at skabe grundlag for, at kommuner og region får styrket forudsætningerne for at give målgrupperne indsatser og tilbud på et højt fagligt niveau til lavest mulige omkostninger.

    Styringsaftale i Rammeaftale 2018

    Styringsaftalen i Rammeaftale 2018 er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Styringsaftalen 2018 omfatter:

    • Aftale om udviklingen i udgifter per dag i de takstbelagte tilbud for perioden 2014-2018, som blev indgået på møde i KKR Hovedstaden den 24. april 2017.
    • Aftaler, takstmodel og procedurer, som skal understøtte samarbejde og dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om de konkrete forløb ved køb og salg af pladser (fremgår af bilag 1 til Styringsaftalen i Rammeaftale 2018).

    Ændringer i lovgivning og praksis giver anledning til enkelte nye elementer i Styringsaftale i Rammaftale 2018, som har betydning for takstberegningen for 2018:

    • Præciseringer omkring principperne for anvendelse af flere takstniveauer i samme tilbud også kaldet takstdifferentiering.
    • Ændring af opsigelsesvarslet for specialundervisningstilbud og STU fra løbende plus 90 dage til løbende plus 30 dage, således at der er overensstemmelse med de øvrige tilbudstyper.
    • Justeringer i procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107-108 samt Servicelovens §§ 109-110.

    Fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisning

    I 2017-18 valgte kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden udarbejdelse og implementering af fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet som særligt tema for Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.

    De fælles mål behandles i KKR Hovedstaden, i de 29 kommuner og i Region Hovedstaden i perioden juni til oktober 2017. Når de fælles mål er politisk godkendt vil målene udgøre rammen for samarbejdet i regi af rammeaftalen i perioden 2018-2021. For at tydeliggøre dette vil målene blive integreret i Rammeaftale 2019.

    De fælles mål skal styrke og fokusere det eksisterende samarbejde på tværs af kommuner og mellem kommuner og region i regi af Rammeaftalen. Ønsket er at fokusere på få områder, hvor vi yder en betydelig fælles indsats.

    Formålet med de fælles mål er, at kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden sætter en fælles dagsorden på det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der understøtter kommunernes ansvar for det højt specialiserede socialområde, herunder forsyningsansvaret for de højt specialiserede indsatser.

    De fælles mål og handleplanen for de indsatser, der skal iværksættes med henblik på implementering af målene, kan findes på den fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

    Indstilling

    Center for Familie og Forebyggelse indstiller:

    1. at Hovedstadsregionens Rammeaftale 2018 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet anbefales godkendt.
    2. at Hovedstadsregionens fælles mål for det tværgående højt specialiserede socialområde og specialundervisningsområde anbefales godkendt.

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-08-2017

    1. Indstillingen anbefales godkendt.
    2. Indstillingen anbefales godkendt.

    Bilag

  5.  5. Dagsorden til Dialogforum for skoleområdet 12. september 2017

    Resumé

    Drøftelse af emner til dagsordenen for Dialogforum for skoleområdet den 12. september 2017.

    Sagsfremstilling

    Den 12. september 2017 afholdes det andet Dialogforum for skoleområdet. Der er afsat 1½ time til mødet, fra kl. 16.30 – 18.00.  

    Mødet i Dialogforum på skoleområdet skal have fokus på særlige indsatser og fremadrettede tiltag på området. Børne- og Skoleudvalget skal forud for mødet drøfte emner til dagsordenen.

    Administrationen har bedt skolebestyrelsen om at komme med forslag til dagsordenen. Skolebestyrelsen forslår, at mødet bruges på at drøfte:

    • Orientering om visionsarbejdet for Glostrup Skole
    • Hvad kan vi gøre for at give skolebestyrelsen bedst mulige vilkår at arbejde under?

    Skolebestyrelsen skriver:

    Baggrunden for punkt 2 er, at vi har valg til skolebestyrelsen om et år. Det er vigtigt, at vi kan rekruttere nye medlemmer, og det er også vigtigt, at vi kan fastholde medlemmerne. Det er nemlig efter dannelsen af Glostrup skole blevet en noget anden opgave at sidde i skolebestyrelsen end tidligere. Det kræver en langt højere grad af professionalisering af skolebestyrelsens arbejde og struktur omkring samarbejdet med aktørerne omkring skolen.

    For et år siden fremlagde vi skolebestyrelsens plan for udvikling af skolebestyrelsesarbejdet. Vi er nået langt, og vi kan mærke, at det begynder at give bonus. Det kræver imidlertid en stor og målrettet indsats.

    Det stiller krav til vilkårene for skolebestyrelsesmedlemmerne. Vilkårene bestemmes i nogen omfang af kommunalbestyrelsen, herunder f.eks. diæter/aflønning, budget til deltagelse i kurser. Følgende emner kunne eksempelvist også være relevante at nå til en fælles forståelse af:

    • Oprettelse af forældreråd i fritidstilbuddene
    • Oprettelse af forældreråd på de fire skoleafdelinger som lokale kontaktforældrenetværk.
    • Forstærkning til kommunikation omkring skolen og skolebestyrelsens arbejde.
    • Systematisering af elevrådsarbejdet - og indtænkning i skolebestyrelsesarbejdet.
    • Understøttelse af de praktiske forhold omkring forældrerådenes og elevrådenes arbejde.
    • Mulig delegering af ansvar til skolen og skolebestyrelsen (muligheder i folkeskoleloven / styrelsesvedtægten)
    • Evt. forstærkning af samarbejdet mellem BSU, Center for Dagtilbud og Skole, skolen og skolebestyrelsen.

    Mille indleder punkt 2 og tager deltagerne med på en rejse tilbage i skolebestyrelsesarbejdet siden dannelsen af Glostrup Skole: Hvad har udfordringerne været - og hvorfor? Derefter en faciliteret drøftelse af, hvad der skal til for at gøre det attraktivt for forældre at deltage i skolebestyrelsesarbejde, og hvordan undgår vi, at det bliver for stor en opgave for den enkelte? Hvordan sikrer vi, at det giver mening for hver enkelt medlem?

    Økonomi

    -

    Indstilling

    Til drøftelse.

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-08-2017

    Drøftet.

  6.  6. Referater fra skolebestyrelser og forældrebestyrelser

    Resumé

    -

    Sagsfremstilling

    -

    Økonomi

    -

    Indstilling

    -

    Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den 24-08-2017

    Til orientering.

    Bilag

Mødenr. 2216